Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 1. april var vi paa arbejde. Kristina malede billeder paa muren uden for boernehjemmet og moedte Davied fra Holland og Maya fra USA. Kristina besoegte Sofie paa universitetet, hvor Soelvfisken, Gabo og Emeline ogsaa var.
Vi tog sammen med Emeline til foedselsdagsmiddag paa Casa Blanca. Vi skulle fejre Davied. Vi spiste alle sammen laekker mad, men han skulle ikke selv have noget.
Vi moedte nogle nye frivillige, bl.a. Sofie fra Danmark.
Bagefter tog vi paa Novecento, hvor de desvaerre ingen cheesecake havde. Vi bruge lang tid paa at forklare, at vi gerne ville have "Mantezana-the", hvilket de ikke forstod, da kamillethe i virkeligheden hedder Manzanilla.
Jorge og Gabo gjorde os selskab, og var som altid sjove. Kristina fik tegnet en orm paa sin mave.
Vi tog hjem og holdt pyjamasparty til omkring kl. 3, hvor vi bl.a. talte om vores og Majas worldtour.
Tirsdag den 2. skulle Sofie ikke paa arbejde, da der var strike paa universitetet. Kristina arbejdede et par timer. Paa boernehjemmet kiggede en pige ved navn Esperanza paa hendes billeder og videoer - ogsaa den, hvor Kristina, Lenette og Christina er fulde i Bio-Joergens hus.
Kl. 21.30 tog vi paa Oasis for at moedes med Christina og JuanJo. Senere kiggede Gabo, Enzo, Christian, Sergio, Diego og Emeline forbi. Vi var virkelig traette og tog hjem, selvom Enzo ikke var helt tilfreds.
Onsdag den 3. havde vi fri. Vi bagte rugbroed og lavede tunsalat om morgenen, fordi drengene skulle komme paa besoeg senere. Gabo og Jorge kom og spiste, vi havde ud over rugbroed og tunsalat ogsaa leverpostej, bacon, champignon, spegepoelse og markrel. Vi havde en vild tuschkamp.
Om eftermiddagen skulle vi til moede paa Projects Abroad kontoret for at tale om stoffer, da en af de frivillige netop er blevet smidt ud for at lave ballade.
Om aftenen var vi paa La Muella med de andre frivillige. Hver onsdag er der billed-aften, hvor alle fotogafer kan komme og fremvise deres billeder. Davied fra PA havde taget nogle flotte billeder i Indien, som han viste paa restauranten.
Vi saa en flot fotograf og moedte Franco. Vi spillede Cacho med de andre frivillige, som bestemt ikke havde laert reglerne af en bolivianer - de blev bl.a. ved med at sige "full-house" i stedet for "full".
Torsdag den 4. kom Franz meget vred ind paa vores vaerelse om morgenen. Han fortalte, at nogen havde lavet graffitti paa vaegen uden for huset. Af ukendte aarsager var han overbevist om, at vores dejlige drenge havde gjort det, fordi de havde vaeret paa besoeg dagen forinden. Vi provede at overbevise ham om det modsatte, men vi er ikke sikre paa om han troede paa os.
Efter arbejde hentede Kristina Sofie paa universitetet. Vi tog hjem og spiste, og senere moedtes vi med Soelvfisken, Jorge og Gabo paa Novecento for at spise dessert. Vi spillede kort, spiste medbragt rugbroed og spegepoelse, og mens Gabo var ude for at tale i telefon, spiste vi hele hans cheesecake.
Da Novecento lukkede legede vi med vand, lavendel og et vejskilt som stripperstang.
Fredag den 5. havde vi besluttet os for at holde en topersoners fest. Vi tog paa Casa Blanca og drak "vino-fino" og spiste lasagne. Derefter tog vi paa Oasis, hvor vi drak mere vin, spillede Cacho og delte en vandpibe.
Vi tog en taxa hen til Hooligans. Paa vejen i taxaen ringede vi til Gabo og Jorge, for at fortaelle dem, at vi elsker dem. Paa Hooligans var der lidt tomt, men vi moedte selvfoelgelig Franco. Vi dansede vildt paa det tomme dansegulv.
Vi tog en taxa med nogle fremmede piger hen til La Pimienta. Da taxaen holdt stille, betalte vi 60 cent og loeb. Vi moedte Enzo og Fifty derinde. Vi lavede Body-tequila med Enzo, som var helt vild, og Sofie faldt i soevn i en sofa, mens Enzo lavede sugemaerker paa Kristina og proevede at overtale hende til, at han skulle med os hjem.
Vi spiste pizza paa gaden, og tog en taxa hjem uden Enzo.
Loerdag den 6. var der en stor brunch i huset, hvor vi alle skulle medbringe noget mad. Der var en masse fremmede, unge, hvide mennesker som vi ikke kendte - de andre havde aabenbart faaet lov at invitere deres venner. Vores venner laver jo graffitti, saa vi havde ikke faaet budet. Brunchen var meget laekker og der var masser af mad. Vi medbragte rugbroed og tunsalat, som var vaeldig populaert.
Vi skulle moedes hjemme hos Jorge, og vi valgte at gaa, saa vi kunne komme forbi Burgerking. Vi ankom til hans hus foer den planlagte tid, saa han manglede stadigvaek at gaa i bad og reparere sin cykel.
Gabo og Soelvfisken var der ogsaa. Sofie hjalp med at reparere cykel og Kristina laeste historier paa spansk. Vi tog paa Casa Blanca for at spise aftensmad og drikke vino-fino. Lyset gik inden vi fik maden, og vi spiste i moerke med stearinlys.
Jorge og Kristina havde en vandkamp udenfor. Bagefter koerte vi hen til La Tirana, som havde lukket. Vi koerte videre til Hooligans som var tomt. Vi festede vildt i bilen og hoerte sangen "Classico". Vi tog paa La Tirana igen, der var lidt tomt, men vi dansede alligevel. Vi fik Soelvfisken og Gabo til at klatre op af brandmands-stripper-stangen. Vi ville ogsaa proeve. Kristina gav Sofie et knae i kaeben, og vi foelte The Walk of Shame, da det ikke lykkedes os at klatre op, og vi maatte tage trappen i stedet.
Vi moedte en fyr ved navn Guy, som Sofie ikke kunne huske at have moedt tidligere, hvilket gjorde ham fornaermet. Fulde Gabo dansede meget sexet.
Soendag den 7. var det en slags "healthy-dag" i hele Cochabamba. Det vil sige, at det var forbudt at koere i bil i byen fra kl. 6 til kl. 18. Der var masser af mennesker i gaderne, og boder paa alle de store pladser. Vi tog paa Burgerking for at spise morgenmad. Udenfor moedte vi Maxo fra Torotoro.
Vores soede drenge udnyttede dagen uden biler til at rappelle ned fra en bro i midten af byen, imens de proevede at samle underskrifter for at frede en park i bjergene, hvor nogle mennesker gerne vil bygge huse.
Vi brugte vores sidste penge paa to stykke kage paa Dumbo. Derefter koebte vi lykkepakker til os selv og drengene. Alle paa naer Sofie fik grimme pigesmykker - specielt Jorge er virkelig flov over at gaa rundt med sit diamantarmbaand.
Vi rappellede om eftermiddagen, og det var en del lettere end i vandfaldet.
Da bilerne begyndte at koere igen maatte vi stoppe, og begyndte i stedet at shippe i deres reb.
Vi tog hjem til Jorge med alle tingene, og tog bagefter ud at spise. Vi snakkede om, hvor dejligt det er, at Bolivia er korupt saa man kan snyde med sit visa. Vi tog hjem til Jorge igen, hvor vi saa film, drak the og fik massage. Til sidst faldt vi alle i soevn paa sofaen og tog hjem omkring kl. 1.
Mandag den 8. var der strike paa universitet, saa mens Kristina var paa arbejde, var Sofie med Gabo paa La Cancha. Da Kristina havde fri hentede hun Sofie paa universitetet.
Vi tog hjem for at spise aftensmad, og havde en frygtelig akavet aften med de andre frivillige i huset. Bl.a. gik de uden at sige farvel til os. Normalt taler vi ikke saa meget med dem, men denne aften var lidt ubehagelig.
Vi tog paa Oasis med drengene, hvor vi bl.a. lavede vores lektier til spansk og tegnede en enhjoerning paa Jorge.
Gabo koerte os hjem og vi fortale ham om den akavede middag. Han provede at troeste os ved at sige, at vi er sjove og awesome.
Tirsdag den 9. var det Kristinas sidste dag paa boernehjemmet. Hun tilbragte stoerstedelen af dagen i boernehaven, hvorefter hun delte en masse slik ud og snakkede med boernene i hendes casita. To af boernene gav hende breve, og fem boern gav hende deres bamser.
Imens kedede Sofie sig paa universitetet. Hun var kommet for at besoege Gabo, men han holdt moede med Jorge og Soelvfisken.
Kristina kom over paa universitetet efter arbejde og spillede skak med Soelvfisken. Hun havde udtrykkeligt fortalt ham, at han ikke skulle lade hende vinde. Da hun alligevel vandt blev hun utroligt glad, indtil han sagde, at han rent faktisk havde ladet hende vinde.
Vi havde fundet ud af, at de andre frivillige fra huset skulle ud at spise, og at vi ikke var inviterede. Derfor tog vi paa Casa Blanca. Her spiste vi, indtil vi fik virkelig ondt i maven. Vi tog hjem, og blev lidt senere hentet af Gabo og Jorge. Vi tog paa Novecento for at spise desserter. Kristina var blevet syg, og sov i en sofa hele aftenen. De andre saa "Den gamle mand" som Sofie engang talte med paa markedet. Nu moeder vi ham overalt. Endvidere sang de sange, og oversatte en rugbroedsopskrift til spansk, som Franz´soester havde bedt om.
Onsdag den 10. besluttede Krisitna sig for at tage til laege. Hun ringede til damen fra Projects Abroad, og havde en meget underlig samtale med hende. Bl.a. snakkede hun om hvordan det gik paa hospitalet, og noget med en kirurg. Efter et stykke tid, fandt hun ud af, at hun ikke snakkede med den anden Sofie fra Danmark. Kristina tog til laege.
Kristina havde faa dage forinden faaet snuppet sit haevekort i en bankmaskine. Gabo skulle have taget hende med til banken, men Sofie tog med i stedet. Med sig havde hun Kristinas sygesikringsbevis, men det var aabentbart ikke nok til at overbevise damen i banken.
Sofie og Gabo hentede Kristina, og tog til Dumbo for at spise is. Her saa vi "Den gamle mand".
Bagefter tog vi med Gabo paa arbejde, hvor han hjalp os med at lave skilte. Vi ville spoerge efter et vaerelse til leje. Da vi havde printet 40 skilte, fortalte de os, at en af vores saetninger loed lidt seksuelt, naar man laeste det paa spansk. Vi haengte dem op alligevel.
Det viste sig hurtigt, at vi allerede havde to potentielle steder at bo, som vi ville undersoege naermere dagen efter.
Om aftenen skulle vi moedes med alle de andre frivillige paa La Muela, hvor der igen blev vist billeder. Vi spiste pizza og havde en hyggelig aften. Naar vi taler sammen i andres paahoer, goer vi meget ud af at tale engelsk sammen for ikke at vaere uhoeflige. Dette kommenterede Australske Joe, da han ikke kunne forstaa et ord af hvad vi sagde, til trods for at vi formulerede os paa engelsk.
Omkring kl. 21.30 tog vi videre til Oasis, da vi ville se, om vi kunne finde ejeren Ronald, som dog ikke var paa arbejde. Til gengaeld tabte Sofie sin telefon i toilettet.
Torsdag den 11. blev vi hentet af Gabo, der ville hjaelpe med at faa Kristinas haevekort tilbage. Sofie maatte gemme sig paa gangen, i tilfaelde af, at det var den samme dame som dagen foer - hun havde udgivet sig for at vaere Kristina. Denne gang lykkedes det at faa kortet med.
Vi tog hjem for at spise frokost, som for en gangs skyld var vaeldigt hyggeligt. Vi snakkede baade med Franz og de andre frivillige (det var hyggeligt, fordi Sophie ikke var der..).
Efter frokosten gik vi paa job-jagt. Vi kom bl.a. forbi et hotel, som loed meget positive. Vi er dog lidt skeptiske, da man skal arbejde hver eneste dag fra 14 - 22. Vi ville ogsaa soege paa Dumbo, men chefen var ikke paa arbejde.
Vi tog hen paa universitetet, da vi havde en aftale med en potentiel udlejer. Vi ventede laenge paa Gabo, som aldrig kom. Kl. 17.30 moedtes vi med Ricardo, som brugte den foerste time paa at snakke om anden verdenskrig (han kunne godt lide Hitler), forsoegte at faa os til at arbejde som frivillige i hans organisation, maerkelig snak om forskellige lande og meget andet. Efter en time spurgte Sofie forsigtigt, om vi kunne komme tilbage til emnet. Han saa undrende ud et oejeblik, indtil han kom i tanke om, at han skulle fortaelle os om lejligheden. Vi vil ikke bo der, fordi det ligger for langt uden for byen og fordi der kun er koldt vand.
Bagefter hang vi ud med Gabo og Soelvfisken. Vi kommer til at kigge paa Soelvfiskens skaerm og ser en reklame med noegne damer. Vi brugte lang tid paa at oversaette "Naughty boy" til spansk. Bagefter skulle vi hjem og spise. Det var hyggeligt, fordi det kun var os og Miriam. Hun er den soedeste i familien, og er meget interesseret i at snakke med os.
Om aftenen skulle vi moedes med drengene paa Novecento, de kom meget for sent.Vi stod og snakkede med Soelvfisken, mens Jorge fandt et sted, vi kunne se film. Soelvfisken havde medbragt en dvd, med en noegen dame paa forsiden. Han udbryder "It´s not porn! It´s art!!".
Vi saa Dark Shadows, spiste aftensmad for anden gang og havde en hyggelig aften.
- comments