Profile
Blog
Photos
Videos
MED ET BEN I HVER LEJR ... PÅ VEJ HJEM!
Det er min sidste uge i Guatemala. Jeg er på én og samme tid fyldt med vemod og glæde:
Vemod, fordi det er svært at tage afsked med så mange dejlige mennesker, oplevelser og steder … hele turen har været én stor og fantastisk oplevelse. Fyldt med intensitet, læring, udfordringer, mødet med mange hjertevarme og hjælpsomme mennesker - en spændende kultur og et meget smukt land.
Glæde … fordi jeg ser frem til at vende tilbage til min egen hverdag og alle de mennesker, jeg holder af. Til at tale dansk, til at "indtage min egen komfortzone" … benene op i en sofa, en god kop kaffe, et selvvalgt måltid … foråret i Danmark!
På samme måde, som jeg gradvist indstillede mig på at tage af sted, er jeg ved at indstille mig mentalt på at vende hjem … og den sidste uges sygdom, har helt sikkert også gjort sit: Det er rarest at være hjemme, når man er syg … uanset hvor suverænt godt, jeg er blevet behandlet, så havde jeg foretrukket hjemlige omgivelser!
Var til læge igen i mandags … opfølgning … samme procedure med urinprøven først og lægen bagefter. Alt var som det skulle være … han skulle ikke have "noget" for dette besøg - for det var inkluderet i sidste besøg. Rørende! Yessika fulgte med - også denne gang - og havde "undervisningen" med … så jeg kunne "terpe" i ventetiden hos lægen! Der er ingen spildtid hér!!
I betragtning af, hvor billigt det er at gå til læge - og medicinen ligeså - blev jeg lidt overrasket over, hvor meget jeg skulle betale for de "præventive" produkter, som lægen ordinerede … og ovenpå denne omgang, har jeg ikke lyst til at løbe risikoen for et tilbagefald … så på apoteket betalte jeg et beløb ved "kasse 1", der oversteg mine "sundhedsudgifter" hidtil!
Tirsdag var sidste chance for at besøge endnu én af Rosy's døtre. Faiko. Hun bor hos sin mands familie i et kæmpe hus … næsten et slot … i ét af de sidste beboelser på vejen op af bjerget Cerro El Baúl. Et af de højeste bjerge omkring Xela, der ikke har vulkansk aktivitet! Pragtfuldt sted med en fantastisk udsigt over hele byen. Jeg blev helt forundret over, hvor stor Xela egentlig ér! Faiko skiftede til "egnet fodtøj" … og så tog vi ellers turen op til toppen til fods. Herlig tur … og helt oppe på toppen var der en laaang rutchebane … som jeg naturligvis måtte prøve sammen med Faikos søn og en legekammerat!
Glidebanen kan ses på: http://youtu.be/bYBQc0MTkNg
Legen fortsatte i dag: På skolen har der i den sidste uges tid været en familie. Far, mor og en datter. De har haft hver deres lærer. Og når der kommer familier med børn - så sørger skolen naturligvis for, at barnet får sin egen lærer - i og på spansk! Én, der er specialiseret i at undervise børn … så alle familiemedlemmerne har deres eget program. Fantastisk godt tilbud. Som afslutningen på deres ophold, havde skolen købt en "dukke" … en guatemalansk udgave af en fastelavnstønde … fyldt med slik. På skift fik vi bind for øjnene og skulle slå dukken i stykker … med masser af tilråb fra alle deltagere … om man skulle slå højere, hårdere, til højre, venstre, frem eller tilbage. Det lykkedes … langt om længe … og der var rigeligt med slik til alle!
På disse links, kan I fornøje jer med festen!
http://youtu.be/qggKMdfDs4I http://youtu.be/phqIvQ6mpIE
Ja … jeg har såmænd bare leget videre … havde min sidste salsalektion i dag. Det har været en stor fornøjelse at danse med Luis … når han ellers er kommet til tiden! De sidste par gange har jeg ringet ca. en time forinden … for at huske ham på vores aftale!! I dag snakkede han om, at han skulle til Danmark i juli … og han skal da være så hjerteligt velkommen! Skulle han gøre alvor af det … så ville det være en mægtig god ide, at arrangere et par workshops med ham … han er en dygtig og engageret lærer med et sprudlende humør!
Min kuffert er igen kommet i fokus! På 8 uger, kan man nå at købe en del … så allerede i mandags begyndte jeg at sortere og lave "forsøg" … og kunne - indtil i dag - konstatere, at det "lige akkurat" kunne lade sig gøre … med lidt god vilje og et "par hop" i kufferten for at få de sidste millimeter med!
Da det er min sidste skoledag i morgen, har skolen "begavet" mig med … et stort tæppe!! Jeg var SLET IKKE forberedt på, at JEG skulle modtage en gave - så i første omgang blev jeg både overvældet og glad … men jeg er blevet indhentet af en vis bekymring … for hvordan i alverden skal jeg transportere det hjem!? Ender sikkert med, at jeg i sidste sekund finder et posthus … eller finder en "overvægtsløsning" i lufthavnen …
Har selv været rundt de sidste par dage for at finde små opmærksomheder, til dem som jeg har været tættest på og som har betydet rigtig meget for mig i de sidste snart 8 uger!
Fredag morgen … det er næsten ikke til at begribe, at der er gået næsten 8 uger … bliver jeg hentet kl. 8. på min bopæl. Har valgt "shuttle" service … prisforskellen er lille og jeg slipper for at skifte mellem taxier og busser med al min oppakning. Det er fra "dør til dør" … næsten … for jeg får et - selvvalgt - ophold i Antigua på godt 3 timer … hvor jeg kan strække ben, få en god frokost … inden turen fortsætter til en Bed & Breakfast i Guatemala City.
Lørdag morgen … kl. 4:45 … skal jeg være i lufthavnen … og krydser fingre for en hjemtur uden for mange overraskelser!
- comments
Kirsten Hej Ann Jeg kan godt forstå dine blandede følelser ved den kommende afsked! Men vi glæder os til at se dig igen. Du skal nok få fundet en løsning med hensyn til det tæppe. Om ikke andet tager du det sikkert bare rundt om skulderen. Vi håber din tur hjem bliver mindre problemfyldt end udturen. Hilsen Kirsten
Elna Dasseville Kære Ann.Jeg vil bare ønske dig en god hjemrejse og jeg glæder mig til at se dig.Men jeg skal nok give dig tid til at lande .Kærligst,din mor
Linda Hej Ann. Håber du får en super god hjemrejse, måske kunne du prøve om det er et "flyvende tæppe" du har fået SMILER. Vi er klar til at modtage dig på tirsdag, husk vi har stadig de røde sofaer, hvis du lige må have en "morfar" efter alle de strabadser:) Glæder mig til at se dig lige om lidt. Knus
Lene Hej Ann. Hvor bliver morgenerne triste, når jeg ikke længere kan vågne op til dine dejlige rejsebeskrivelser....men... glæder mig til en god gang zoneterapi og salsaopvisning når du engang rigtig er "landet i DK". Kærlig hilsen Lene
Lene Nilsson Kære Ann. Når du læser dette, er du på vej hjem. Hjem...det er jo mange ting, hjem er også dér, hvor du har været de sidste 8 uger. Men nu skal du til en anden slags hjem, nemlig dét, hvor Jens og venner og familie er. Vi ønsker dig fortsat god tur, kom godt hjem. Det kan godt være, det bliver svært at "lande". Du har oplevet så meget, du er fyldt op med mange indtryk, men her i Danmark går tingene som altid. Det ville måske være en god ide at importere en vulkan (da du har overvægt, kan du ikke have den med!), det kunne give den spænding, der måske....måske! kunne give mange her i landet et andet perspektiv på livet! Velkommen hjem, søde Ann, vi glæder os til at høre fra dig, når du er klar. Hils Jens mange gange. Og tusinde tak fordi du har beriget vores horisont med kig ud i en anden verden. Kærlige hilsner og stort knus Lene Nilsson og familie