PÅ GODT OG ONDT ...OM BANDER!

Min første måned er ved at rinde ud og jeg er kommet "halvvejs" gennem mit program. Én af de helt store fordele ved at være her i længere tid, er muligheden for "at vende tilbage" til de mange indtryk, jeg er blevet bombarderet med. Der er plads til lidt refleksion og tid til at "blive klogere" på det, jeg er stødt på.

Og fremfor alt: Jeg kan både stille de spørgsmål, jeg har behov for - og forstå svarene. I hvert fald betydeligt flere svar end for 4 uger siden! Og så er det en herlig ting, at jeg på én og samme tid både får praktiseret spansk og stillet min nysgerrighed omkring den by og det samfund, jeg p.t. opholder mig i - og ikke mindst: De rødder, der danner grundlaget for det guatemalanske samfund i almindelighed og Xela i særdeleshed!

Denne uge har jeg brugt til at prøve at gennemskue og forstå, hvorfor jeg skal rejse helt til San Cristóbal de Las Casas for at besøge Mexico, når der er så mange andre byer, der ligger tættere på Xela! Og hvad er det egentlige problem med banderne? Hvor farlige er de? Hjemmefra er jeg blevet belært om, at banderne "hærger" i Guatemala - og her mærker jeg stort set intet!

Endelig er det lidt svært for en udenforstående - mig - at begribe, hvordan en regering overhovedet kan overveje en politik, der involverer forhandlinger med velorganiserede mexicanske bander!

Når jeg hører ordet "bander" associerer jeg rockere, kriminalitet og forbinder det med noget negativt, der skal "bekæmpes"!

Her er det langt mere komplekst og langt fra entydigt: Der er de gode og de onde. De "gode" - ofte mexicanske - bander fungerer som en slags "semi-regering" og i de områder, som de kontrollerer, er der mere og større sikkerhed end den guatemalanske regering kan tilbyde. Og udover beskyttelse, er de i stand til at tilbyde både arbejde og uddannelse i et større og bedre omfang - fordi de har styrtende med penge - primært fra narkohandel og trafik!

Guatemala ligger som et bælte i Central Amerika - så uanset om Guatemala ønsker det eller ej - er de en uomgængelig del af denne trafik! Alt hvad der kommer syd fra, kan "kun" komme én vej - og det er igennem Guatemala - for at nå over grænsen til Mexico og videre til forbrugerne i nord (Amerika!).

Det er i denne kontekst, at der tales om, at den guatemalanske regering "forhandler" med bander … de har nogle tilbud og fremfor alt: masser af penge - som der er hårdt brug for! Og samtidig har banderne ofte befolkningens opbakning, hvilket er mere end, hvad man generelt kan sige om den guatemalanske regering!

Den guatemalanske regering er initiativtager til et forslag om at legalisere narkohandlen og er gået sammen med flere af de centralamerikanske stater i bestræbelserne på, at få det gennemført. Det er et forslag, der har mødt megen modstand - ikke mindst fra de mere konservative og religiøse miljøer - men er "strandet" - som så meget andet i denne verden - fordi amerikanerne pure har afvist det!

Ikke hos alle; men blandt store dele af befolkningen her, er der et ønske om, at få narkoen legaliseret - og pointen er til at forstå:

De oplever, at det er narkotrafikken, der er problemet - ikke produktionen! Og det er jo ganske forståeligt i betragtning af, at de er transitland for denne trafik. Den illegale trafik er forbundet med ekstrem vold - og mange har en ærkefast tro på, at hvis trafikken blev legaliseret, ville det eliminere volden og skabe en bedre og mere tryg tilværelse for mange! Guatemala har selv en mindre, men ikke overvældende stor produktion af narko.

Grundtanken er, at hvis narkoen blev sidestillet med eksempelvis cigaretter og alkohol, så ville løsningerne blive fordelt på de lande, hvor forbruget finder sted - ud fra devisen om, at så længe der eksisterer forbrugere af narkotika, kan man ikke forhindre hverken produktion eller handel = trafik. Og mange er - forståeligt nok - grundigt trætte af, at lide under vold og kriminalitet, fordi andre dele af verden efterspørger et illegalt produkt, som de er transitland for!

Her ligger også svaret på, hvorfor det lige præcis er San Cristóbal de Las Casas, jeg skal besøge: De grænsebyer, der ligger tættere på er farlige og usikre at bevæge sig rundt i p.g.a. narkohandlen og trafikken af illegale immigranter fra stort set hele Sydamerika … som Guatemala også er transitland for!

De onde, de farlige, de berygtede bander - som medierne og turistinformationerne advarer imod - er af en helt anden skuffe:

Det er den samme sørgelige historie, der er gentaget mange steder i verden, når unge - især mænd - lades i stikken uden tilbud om uddannelse, job eller andre muligheder. De betaler prisen for forfædrenes interne stridigheder!

"Las pandillas" - som de kaldes her - er overvejede et problem i og omkring Guatemala City. Banderne består hovedsageligt af unge mænd mellem 10 og 25 år. Sønner af fædre, der blev dræbt under borgerkrigen - uden hjem - uden familie - uden noget! De har udviklet sig til negative, desillusionerede, kriminelle og voldelige unge mænd, der er i konstant kamp med hinanden om territorier. Banderne er for dem, hvad familien er for andre.

De 2 største og mest kendte bander er "18" og "MS" - og de er til at kende - for de fleste har fået tatoveret navnet i ansigtet!!

"18" har navnet fra den zone, hvor de har deres oprindelse - zone 18 i Guatemala City. (De fleste byer her, er opdelt i zoner - jeg bor eksempelvis i zone 3!)

"MS" - Salvatrucha, har rødder i El Salvador, der grænser op til Guatemala fra syd!

Og ja … de har en karakter og et omdømme, der gør det vanskeligt at færdes trygt i Guatemala City. Derfor bliver Guatemala City - for mig - kun et uundgåeligt transit sted: Byen, der forbinder mig med ruter til andre destinationer - både i Guatemala og min forbindelse til og fra Guatemala!