MED ARME OG BEN ... LAS CUMBRES OG LAGUNA DE CHICABAL

Det er jo helt fantastisk, når spanskundervisningen kan kombineres med fede oplevelser i godt selskab!

Fredag formiddag - "rigtig" undervisning i haven - for derefter at tage en overfyldt "Chickenbus" sammen med min lærer, Yessika, til Zunil, for at tilbringe en eftermiddag i Las Cumbres!

Las Cumbres er "naturlige" saunaer … der er ingen optænding. Det er udelukkende damp fra jorden indre … og lugter lidt som på Island af forskellige mineraler; som sikkert er ganske sunde! Ovenpå disse dampe, er der blevet bygget sauna kabiner i forskellige størrelser - og så lukker man sig ellers ind i sin kabine og regulerer varmen med et låg, hvor man åbner hullet til den størrelse, der giver den varme, man ønsker! Vi startede med et "godt og vel" halvåbent hul … og meget hurtigt var kabinen totalt fortættet med damp … og gloende hed!

Gudskelov var der er kold bruser lige udenfor døren - og den benyttede jeg ganske ofte! Og efter den første halve time, var vi ret enige om et "næsten lukket hul" … vi skulle jo tilbage til virkeligheden igen!

Yessika holdt ud længst … tror at jeg "klarede" ca. 3 kvarter - og et laaangt koldt brusebad, som næsten ingen virkning havde. Jeg fortsatte med at svede - og mit tøj var vådt - næsten inden jeg havde fået det på!

Forsøgte at tage et par billeder - en håbløs tanke - for hvordan i alverden kan man gengive en så "tåget" oplevelse!?

Seancen rundede vi af med en kop kakao-kaffe - lidt sød med meget velgørende oven på varmen og en total afstresning!

Mit lave omdrejningstal kom dog hurtigt op i det røde felt:

Den "Chickenbus" der kørte tilbage til Xela var så fyldt, at jeg fik en ståplads på trinbrættet! Hvis jeg havde været mere "vaks" - og havde noteret mig, hvor fyldt bussen var - havde jeg ikke stået dér. Men det er jo ikke til at se i farten - og alt i de busser - også af- og påstigning - foregår i farten! En anden passager greb min rygsæk og satte den op i foruden … og dér stod jeg - og klamrede mig til, hvad der nu var at klamre sig til af personer og / eller businventar! Sagde til ham - der hængte udenpå - og udenfor - at jeg var bange. Han smilede bare lidt fjoget og forsøgte at overbevise mig om, at han var stærk nok til at holde mig "om bord"!!

Lidt senere kom den "rigtige" dørmand kravlende - uden på bussen. Han havde taget turen udefra for at kræve penge ind for turen - igennem vinduerne! Og seriøst: Det var som at stå oppe i rutchebanen denne gang! Indimellem lukkede jeg øjnene og trykkede hoved ind i klumpen af passagerere; mens jeg krampagtigt forsøgte at bevare fodfæstet på trinbrættet i hårnålesving, overhalinger og høj fart. En god halv time senere var vi fremme - og bagefter kom reaktionen: Et grineflip … og nogle arme, der rystede af udmattelse! Jeg har stadig billedet i hovedet af en totalt absurd oplevelse, hvor jeg "foretager" mig noget, der er totalt uhørt i en dansk sammenhæng og ser "manden" komme glidende ned fra taget af en bus i høj fart; mens han kræver penge ind for turen - som om at det var det naturligste i verden!

I dag kastede jeg mig ud i endnu en fysisk udfordring - denne gang med benene!

Havde meldt mig til en "hike" til Laguna de Chicabal … Var oppe kl. halv fem, så jeg kunne være klar til afhentning kl. halv seks! "Den slags" foregår fra morgenstunden ... mest for at undgå heden midt på dagen og for at få så behagelig en temperatur at "klatre rundt i" som muligt.

Chicabal er et lille vulkanbjerg - og når man er kravlet helt op på toppen - kan man tage turen "ned" i bjergets midte, hvor der er en stor rund lagune … en sø! Denne sø er et af Mayaernes meget hellige steder, så der var en hel del "spirituel" aktivitet; mens vi var der. Vi tog den ekstremt flotte tur rundt om hele lagunen.

Det var en fantastisk tur:

Frodigheden er enorm … fremkaldt af varmen, fugtigheden og den meget frugtbare vulkanjord. Søen blank som et spejl. Da vi kom, var solen helt frem … og efter en kort stund lagde mosekonen sit eventyrlige bryg over hele landskabet i mødet mellem den kolde og varme luft. På vores vej kom vi forbi adskillige Maya altre, smukt dekorerede med blomster - både på land og i vand! Med mellemrum kom vi forbi mindre grupper af mayaere, der knælede, der sang, der udgød mærkelige lyde, der rystede over hele kroppen eller rystede rundt med hinanden - eller bare hoppede; men de anråbte "noget", der var højere end dem selv. Til tider lidt uhyggeligt. En særegen spiritualitet, der gav associationer om exorcisme … lydene "hængte" i luften og fulgte os hele vejen rundt.

Og så gik det ellers op igen - til toppen - for at gå ned på ydersiden af bjerget.

Jeg er blevet oplyst om, at Chicabal turen er den "letteste" af bjergene at bestige - og havde forinden besluttet mig for, at turen skulle være afgørende for, hvilke andre ture, jeg ville overveje … for der er masser af muligheder - og det er fantastisk at opleve.

Det syntes jeg stadig; men det er kolossalt hårdt - så jeg er ikke så overbevist om, at det er dér, jeg skal lægge mine ressourcer.

Problemet er, at de fleste "rejsende" - i hvert fald her omkring - er betydeligt yngre end jeg. Det betyder, at jeg "havner" i grupper, hvor jeg får oplevelsen af, at jeg er dobbelt så gammel som dem og har en kondition, der kører på halv kapacitet! Det er ikke rart at være "konstant" bagtrop - vel vidende at gruppen med jævne mellemrum venter på, at jeg når frem. De var bestemt søde - og sagde, at det var dejligt at jeg sikrede dem nogle ekstra pauser … men det stressede mig!

Vi var hjemme ved 2-tiden - og jeg kunne ikke ret meget andet end at gå op og lægge mig. Er stadig "noget radbrækket" - og glæder mig over, at jeg for første gang hernede - eller oppe - det kan jeg ikke finde ud af - skal sove til jeg vågner "af mig selv". Stort set hele min familie er taget til stranden - ved Stillehavet - og kommer først hjem i morgen aften. Én er tilbage i huset - og hun tilbød at lave morgenmad til mig i morgen kl. 6 - og ville have, at jeg derefter skulle gå i kirke med hende! Det holdt hårdt, at vride sig ud af den … men jeg glæder mig faktisk til at lave min egen morgenmad - især kaffen … den bliver stærk i morgen!