MIN FØRSTE UGE … OG PÅ VEJ TIL MIN FØRSTE WEEKEND I GUATEMALA!

Jeg kan næsten ikke forstå, at det "kun" er én uge siden, jeg satte min ind i min lille gule bil for at køre til København og overnatte hos min datter og børnebørn inden "departure" lørdag morgen!

Og samtidig har ugen været så fuld af indtryk, intensitet og begivenheder, at det opleves som om jeg har været her meget længe!

De første par dage var "noget af en kold tyrker": Jeg havde ondt i alle muskler og var kolossalt træt. Natten til onsdag måtte jeg snige mig ned i køkkenet og hente et glas vand, så jeg kunne indtage en medbragt Pinex for at få "ro" nok i musklerne til at sove. Tror at min tilstand var en cocktail af, at jeg røg min sidste smøg i Guatemala City, efterveer fra rejsen, tynd luft og mangel på koffein.

Jeg havde besluttet mig for at stoppe smøgerne og har i nogen tid reduceret mit forbrug, så jeg var "parat" til at bytte den ene slags reduktion af ilt ud med den anden: Den tynde bjergluft! Har ladet mig fortælle, at jeg ikke er den første, der starter mit ophold i Xela med at hive efter vejret.

Kaffen - ser jeg kun skyggen af! Ja, man skulle ikke tro det, i betragtning af, at guatamalanerne producerer og eksporter masser af de fineste kaffesorter! Den kaffe "vi" drikker hér er - som jeg sagde til min lærer Yessika - helt impotent. Det er vand med kaffearoma. Så det er - bogstaveligt - mest skyggen af kaffe, jeg indtager!

Så muskelsmerterne har med stor sandsynlighed været resultatet af mælkesyre i musklerne kombineret med udrensning!

Kuren har været mange spadserture - nye ruter hver dag for at orientere mig og for at få mit indre kort over Xela til at fungere. Og masser af søvn. Jeg blev "næsten kureret" i onsdags, da jeg fandt Café Babiera i centrum. De kunne servere en "Cafe Atomic" = dobbelt ekspresso, der virkede. Den holdt mig vågen den halve nat! Og så viser det sig - fandt jeg ud af i dag - at Café Berbiera har en "filial" nogle få hundrede meter fra, hvor jeg bor. Den skønneste lille gårdhave, man kan tænke sig. Dér var jeg inde i dag - 2 gange!

Første gang for at fejre weekenden med en kold "Granita" lavet på en dobbelt ekspresso og anden gang sammen med min madmor, Rosy, hvor hun fik en kamille te og jeg fik en kanel te.

Jeg var "endeligt kureret" i går - efter en tur i sauna efterfulgt af en helkrops massage. Under massagen undrede jeg mig over de "knipsende lyde", der var undervejs og spurgte på godt "skralde-spansk", hvad dét var. Forklaringen var, at hun - udover min krop - havde kastet sig over min aura. De knipsende lyde opstod, når hun fjernede negative energier. Og naturligvis fik jeg også tilført en masse positive energier!!

Spansk er og har været det gennemgående tema hele ugen: 25 timers eneundervisning, lektier, samtaler i familien, samtaler med folk i byen. Ja, det er endnu ikke "lykkedes" mig at støde ind i en engelsktalende person.

Jeg er bestemt ikke kommet på et niveau, der er ret meget højere end skraldespansk; men jeg har brudt alle de barrierer, der plejer at holde mig tilbage. Forlegenhed er ophørt med at eksistere - og jeg taler rask væk i nutid. Alt foregår i nutid. Hele mit liv - fortid, fremtid, alt - er i disse dage komprimeret i en intens nutid! Det handler i første omgang "kun" om at aktivere og accelerere ordforrådet, tale så frit, så rigtigt og så meget som muligt; mens grammatikken gradvist bliver "lempet" ind som små byggestene undervejs, der justerer og kvalificerer kommunikationen. Når min "nutid" er på plads, bliver jeg ledt videre til næste trin ...

Sammenlignet med for en uge siden, har jeg lært helt utrolig meget og forstår mere end jeg havde troet muligt på så kort tid. Det er "næsten" hjernevask: Her, på ugens sidste dag, var hovedet lige ved at brænde sammen: Jeg kunne næsten ikke finde rundt i skolens bygning - som er relativt lille. Jeg "blandede" forvirret rund med ord og bogstaver. Kort sagt ... det meste af det, der kom ud af munden på mig var ren volapyk!

Eksempelvis blev ordet hoved = "cabeza" forbyttet med ordet "cerveza" = øl og udviklede sig til en svada om, at det svirrede i min øl ... og sådan kunne jeg blive ved!

Jeg har også i ugens løb fundet tid til at planlægge en del ture. Klog af skade ved jeg, at tiden hurtigt forsvinder, så derfor har jeg allerede nu "programsat" en lang række ture over de næste 2 måneder. Både en tur til Mexico, hvor jeg tager en weekend til San Cristobal de la Casas, en tur til Atitlan og Chichicastenango, Fuentas Georginas, en trekking på én af de nærliggende vulkaner, Chicabal - og hvis det går godt, prøver jeg en lidt vanskeligere og mere aktiv vulkan, Santa Maria. Endelig er jeg også ved at arrangere en tur til Tikal og Semuc Champey, der strækker sig over nogle dage - og jeg glæder mig til det hele!

Foreløbigt er det weekend - og det er mindst lige så herligt som i Danmark!

Jeg er ved at pakke til en lille weekendtur. Min skoleleder, Flory, har reserveret et hotelværelse til mig ved Tulate Strand. Min madmor, Rosy, ville "gå turen" til busterminalen med mig i dag - for at være sikker på, at jeg kom godt afsted i morgen tidlig. Det var på denne færd, at jeg fik overbevist Rosy om, at jeg ikke har problemer med at finde vej - og i stedet fik lokket hende med ind på min nye stamcafé.

Flory og Rosy er i øvrigt søstre - og begge lidt bekymrede over, at jeg tager afsted "solo"!

I morgen tidlig tager jeg turen ned til Stillehavet, hvor jeg skal nyde sol og varme, have mig en dukkert og slappe grundig af!