Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 1.6.2010, Christine:
I dag havde vi bestemt os for at forfølge en artikel vi har læst af Palle Kjærulff-Smith. Han fortalte om en dal - Val d'Orsia - som simpelthen skulle være noget af det mest smukke samtidig med, at der ikke var så mange, der havde opdaget den endnu som turistmål… Vi har så efterfølgende fundet ud af, at dalen for nyligt er blevet indskrevet som en af Unesco's bevaringsværdige steder - så den uskyld er det nok efterhånden så som så med!!!
Tilbage til dagens referat: Vi startede med at tage turen forbi Lago Trasimeno. Min far havde sagt at vi skulle se den hvis vejen kom forbi. Samtidig med havde vi læst om den og kunne forstå at den mindede meget om Balaton-søen, som vi jo var meget begejstrede for. Og jeg må sige, at den til fulde levede op til de forventninger. Magen til smukke omgivelser i kombination med en stor sø med flere små øer i - det var altså bare flot sammen med de omkringliggende bjerge.
Første by vi gjorde holdt i var Chiusi. Den ligger ligesom de fleste andre byer hér højt oppe…så der jogges altså bare i den grad op og ned af trapper i denne tid! Dér ville vi gerne se den romanske kirke samt hvis muligt de underjordiske katakomber. Vi var simpelthen så heldige mht katakomberne. Kom ind på museet ved siden af kirken. Og med det samme blev vi koblet på et italiensk selskab der skulle derned. Guiden udleverede en engelsk sproget tekst til os og så gik det ellers nedad forbi en gammel brønd.
Etruskerne gravede katakomberne i et jordlag af ler nedenunder et porøst jordlag. Her sivede vandet ned igennem. Brønden blev så etableret således at de kunne trække vandet op til overfladen igen. Romerne overtog området efterfølgende. Vi så bl.a. en byvæg bestående af den oprindelige etruskiske, hvor romerne så havde bygget et forsvarsværk udenpå denne væg og efterfølgende var der blevet bygget en ovenstående bymur i Middelalderen - ret fantastisk at se historien så direkte aftegnet.
Derefter kom vi ned i selve katakomberne / de underjordiske gange. De var sådan, at vi lige akkurat kunne passere dem både i højden og bredden. Stig gik foran mig lige bagved guiden - og kunne heldigvis styre sin klaustrofobi... Selv blev jeg vartet op i den grad af de der ældre belevne italienske mænd - hver gang der var en ujævnhed, kom der lige en støttende hånd ;o) Vi kom efterhånden ind til den store cisterne som var blevet bygget af romerne: 20 romerske fod i diameter og højde - der har kunnet være 127 m3 vand i den! Den var bygget af travertin-sten sat sammen uden mørtel bare hugget til, så de stadigvæk passede sammen. Imponerende…
Herfra gik vi op til overfladen og kom op i et klokketårn der var meget højt men heldigvis havde en meget gangvenlig udformning af trappen. Guiden gav OK for at vi kunne gå op efter at klokkerne havde lydt… Det viste sig at der var 4 store og 1 lille klokke øverst i tårnet - vi var ret så taknemmelige for ikke at have stået deroppe, mens de var i gang!
Museet var OK med etruskiske og romerske ting - men det helt fantastiske var nogle gamle håndskrevne noder fra 1400-tallet skrevet til de forskellige kirkelige handlinger. De var altså bare så flot dekorerede - der brugte vi noget tid!
Mætte af indtryk skulle vi da så også lige ind for at se kirken - og tabte bare pusten helt!!! Det var tæt på den yndigste kirke vi har set: Man havde genbrugt diverse gamle romerske søjler - alle søjlerne havde forskellige kapitæler. Der var mosaik på alle de romanske buer mellem søjlerne samt selvfølgelig oppe omkring alteret - de flotteste farver gemt væk i en noget mørk kirke. Man skulle smide en 50 c i en revne for at få lyset til at virke! Men det var bedst - og mest fortryllet - uden. Vi sammenlignede den med Sct. Eufrasius på Istrien - og denne kirke kunne fuldt stå distancen!
Nå, ned til bilen igen. Og videre gennem det landskab som tryllebinder os mere og mere: Umbriens lidt barske natur samt Toscanas lidt mere blide og milde. Samtidig med nyder vi også køre-kulturen. Sydpå oplevede vi gang på gang at man når man stoppede for et STOP-skilt straks blev dyttet af og overhalet både højre og venstre om. Man måtte selv smide sig ud i trafikken, når man ville videre uanset om der var plads, vigepligt eller ej. Heroppe mod nord kører man i et helt andet tempo, tager hensyn o.s.v. - den eneste gang der var én, der dyttede, var det mig, da der var én der var ved at bakke ud i Trunte ;o) Så nu kan vi bedre forstå de folk, der får bløde øjne, når de snakker om at køre rundt i Italien.
Vi kørte videre og næste stop var så Montepulciano: Igen en masse trapper op og ned gennem byen. Vi fandt små baggårde, trapper både gennem og mellem husene, smalle stræder og selvfølgelig også de almindelige veje som kan rumme en Fiat i bredden!! Alle førte op til den øverste centrale plads - Piazza Grande. Rådhuset Palazzo Communale (sikke et navn, hva'?!!!) er en kopi af Palazzo Vecchio i Firenze - altså kun facaden ;o) Vi læser os til at man typisk i dette område ikke laver husene fra bunden af - man laver ofte "falske" facader som denne - måske for at imponere "rosset"?!! Der var også et meget flot renæssance-palads ud til denne plads. Og Duomo - domkirken - med den grimmeste facade og samtidig meget smuk indvendigt. Alt i alt en meget charmerende plads. Spiste frokost på trappen foran kirken - så kunne vi jo bare se på de andre huse…samt den mest søde, engelske, 3 årige dreng der bare løb og løb rundt på pladsen i ren fryd ;o)
Vi gik mere rundt i byen, prøvesmagte den lokale Vino Nobile - en kraftig rødvin - hørte meget dejlig musik ud af diverse vinduer (der var mesterklasser på det lokale musikkonservatorium, så det var bare flot), så på alle de turister der var på malerferie (alle havde ens staffelier med ud i byen for at male), nød i den grad den fantastiske udsigt fra bymuren og endte så ellers tilbage på Piazza Grande til en kop espresso samt dertil hørende torta…
Vi kørte forbi byerne Pienza, Sant Antimo, Montalcino, Chianciano samt en masse natur, der så særdeles interessant ud - men desværre kan vi jo ikke nå at se det hele. Vi kom også frem til Val d'Orsia som var helt fantastisk smuk - ren postkortidyl. Byerne Castiglione d'Orsia og Rocca d'Orsia lå som middelalderforter højt oppe og skuede udover floden Orsia og den dertil hørende dal. Det kan dog ikke anbefales at finde op til de 2 byer med GPS - Nanna syntes vi sagtens kunne forcere en 15% stigning - det var jeg slet ikke enig i!!! Var bare taknemmelig over at vi ikke havde Vera med på den tur…
Vi valgte at køre hjem via Asciano, der ligger lige midt i de runde lerhøje som er en del af det dramatiske Crete-landskab. Vi kørte hen ad spidsen på en rygning med stejle skrænter ned på begge siden af vejen…indtil der pludselig var en skilt om at der var vejarbejde og at vejen dermed var spærret!!! Ude midt i det øde landskab - så vi blev nødt til at køre hele vejen tilbage igen - en omvej på ½ time og megen irritation…men det var jo også smukt at se på fra den anden side!!!
Alt i alt blev det noget sent inden vi var hjemme igen - herligt at Stig så havde lavet så meget aftensmad i går, at der var varme-mad i dag! Suppleret med pølser fra den mest lækre slagter inde i Assisi - han håndskar også skiver af parmaskinke til os. Uhm!
- comments