Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 21.6.2010, Stig:
Det var stadig stormende Mistral-kuling, det havde blæst med uformindsket styrke hele natten. Bortset fra det var det fint vejr med behagelige 20°C og fuld sol.
For 30 år siden var jeg på studietur med arkitektskolen til Provence, hvor vi bl.a. campede ved en flodbred med udsigt til aquadukten Pont du Gard, den største aquadukt som Romerne fik bygget (43m høj). Jeg kan huske at jeg gik over den oppe på toppen (1,3m bred, sidevind og intet værn!!) det ville jeg ikke påtage mig i dag, men når vi nu var i nærheden ville jeg lige hilse på igen og også vise Christine den.
Den holder. Den er stadig imponerende stor, flot og velbevaret. Vi holdt os til at gå over broen på første niveau og tage trapperne på den ene side helt op til toppen. Jeg kunne ikke huske, at der var hugget en tunnel ind gennem bjerget, og på den anden side af tunnelen havde man for få år siden frilagt en mindre sidekanal med murede buer, som nu stod med det fineste murværk i sandsten tilpasset knas mod hinanden uden mørtelfuger. De var dygtige byggefolk de romere, det må man lade dem.
Der var langt op ad trapperne, men udsigten og nærheden til aquadukten er betagende, og så kan jeg fortælle, at man nu har sat hegn op, så det ikke er muligt at gå over oppe på toppen. (Godt det samme, det blæste alligevel alt for meget).
Efter Pont du Gard kørte vi til den lille by Chauteauneuf du Pape som ligger lidt nord for Avignon. Byen er verdenskendt for god, langtidsholdbar vin, og vi skulle da lige se hvad det var for noget. Byen har navn efter en ruin af det sommerslot som paverne benyttede, og selve byen en egentlig en fin og charmerende lille by, men med mange snobbekældre hvor der udbydes salg af vine fra de mange producenter i oplandet.
Det er de færreste landsbyer som kan have en turistinformation bemandet med 3 medarbejdere kørende samt opkræve parkeringsafgift overalt i byen, men det kan man når man er kendt, og vinkøberne er alligevel nødt til at parkere så tæt på vinkældrene, at de kan slæbe vin over i bilen.
Vi var inde et sted og få et par gratis smagsprøver, men de vine er lige lovlig tunge (både i smag og pris) til vores smagsløg (og pengepung), så vi købte ikke vin, men fik en let og meget lækker anretning og et enkelt glas let rosevin på en lille café.
Hjemme igen tog vi en lille siesta inden vi cyklede ind til Avignon om aftenen. Der var musik overalt i byen. På Place Crillon stod et amatørkor og kæmpede i blæsten med mikrofoner og højtalere (vi havde stor forståelse for deres udfordring, godt kæmpet) og på Place de Horloge var der latinamerikanske rytmer.
Vi fandt et cafebord lidt i læ og med udsigt til musikken og folk på pladsen. Igen skulle jeg brillere med mit skolefransk og fik bestilt to store øl, Leffe, ikke Stella Artois (det sprøjt) hvorefter tjeneren med et skælmsk smil kom med 2 x 1 liter øl, så ku' vi lære det!
Nu er vi jo af vinkingeafstamning, så han skulle ikke komme her og tro, at han kunne få skovlen under os med en enkelt øl. Vi blev til vi havde drukket den sidste dråbe, det var en sjov aften. Frankrig steg igen lidt op på pointskalaen, det var dog trods alt muligt at få en ordentlig øl i stedet for alt det vinsprøjt ;o)
Det var blevet mørkt før vi havde drukket ud. Resten af aftenen var vi rundt i byen og høre musik samt se på byen i aftenlys og på unge og ældre, indfødte og turister, som var ude og opleve eventen, som det hedder på nudansk.
Sent kæmpede vi os gennem stormen hen over broen og hjem til campingpladsen. Vagten havde fornuftigt nok undladt at låse porten - der var mange gæster som kom sent hjem den aften.
- comments