Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 22.5.2010, Stig:
Campo Freddo ved Bari er ikke værd at skrive meget om. Der er mange fastliggere og pladsen ligner nærmest en campingkirkegård med udtjente opklodsede campingvogne fra 60'erne og 70'erne, med presenninger eller solsejl over fordi de ikke længere er vandtætte. Et trist syn så vi skyndte os hurtigt videre fra Adriaterhavet i øst krydsede vi over Italien til Pompei/ Napoli i vest.
Vi kørte over en stor slette og krydsede den Appeninske højderyg. I modsætning til Kroatien, der har mange bjerge og vild natur med få spredte bosættelser og meget lidt opdyrket land samt små jordlodder, så er denne del af Italien meget opdyrket, og i store intensive brug, en meget anderledes natur og et meget anderledes land.
Motorvejen var meget lige og ikke meget udfordring efter hvad vi havde været igennem, men på det sidste stykke blev vi ført igennem smalle trafikerede gader med Vera på slæb hen til den campingplads, hvor vi havde booket os ind.
Camping Spartacus viste sig at være en mindre plads, som lå lige over for indgangen til Pompei. Parcellerne er små, vi har lige plads til Trunte og Vera, men vi kan ikke sætte solsejl op. Rundt omkring os ligger der franskmænd, italienere, tyskere og hollændere (hollænderne er alle vegne, men det kan man dårligt bebrejde dem når de til daglig bor dobbelt så tæt som vi i DK og så i en sump…)
Åh jo, og så er der myrer i massevis, så vi tager alle vores forholdsregler og foreløbig tror jeg vi er nået til en vis form for væbnet våbenhvile…
Alt andet lige var vi kommet forholdsvis tidligt på dagen, vejret var godt og Pompei lå lige på den anden side af vejen, så kl. 15 måtte vi bare over og se det vi var kommet efter. Vi kom ind ved Porta Marina, så området omkring Forum og valgte så at besøge Mysterii Villaen, som ligger udenfor bymuren, samt at gå en del af turen rundt udenfor muren.
Hvor var det bare stort. Det var en kæmpeby med gader og karreer, hvor livet bare blev sat i stå på en dag. Fantastisk så mange spor, der stadig er efter byens liv, detaljer med vandforsyning i loddede blyrør og bronceventiler som kunne åbne og lukke for vandforsyningen til de mange gadebrønde med rindende drikkevand, fodgængerovergange som trædesten og stenbelægning, der var slidt hul af kærrer. På nogle vægge var der malet reklamer for den fastfoodbod som havde gadesalg og når man gik ind bagved var der huse, med atriumgårde, søjler, bemalede vægge og haver. Der var bare så meget at se på, så vi var glade for at vi havde planlagt at bruge et par dage på stedet.
Trætte men mætte af indtryk gik vi hjem i lyset fra solnedgangen over ruinerne.
Søndag d. 23.5.2010, Stig:
Vi havde sat hele dagen af til Pompei. Belært af erfaringerne fra gårdsdagen iførte vi os vores vandrestøvler med to lag bomuldssokker, shorts og rygsække med vand og madpakke samt solhat og kamera.
Vi investerede i en audioguide, hvilket kan anbefales, da der er mange ting som man eller vil overse. Vi fik et indblik i både det religiøse og det politiske liv, hvor der var domstol og byråd og templernes religiøse og verdslige funktioner, blev ført gennem pragtstykker af rigmandsboliger, teatre, amfiteatret og sportsarenaen.
Pludselig trak et tordenvejr op over Vesuv (man kunne godt visualisere optakten til et udbrud), det havde vi spottet, så vi tog en gang kaffe i under tag indtil det en kort men magtfuld tordenbyge var trukket hen over og forbi os. (man er vel trods alt lidt hurtigere til at skaffe sig en indendørs plads end de allesteds nærværende rejseselskaber med grupper af japanske pensionister, der som hobitter tuller rundt omkring en ;o)
Anyways, det var en lang dag, men en stor oplevelse og en god beslutning med travestøvlerne. Jeg lavede salat og Christine købte pizzaer i campingpladsens eget pizzeria. (Pizzaen stammer fra Napoli, så den skal jo smages på samme måde som pilsneren fra Plzen…)
Mandag d. 24.5.2010, Stig:
I dag tog vi Circumvesuviana-banen, som nærmest er en S-togs bane ind til Napoli for primært at besøge det arkæologiske museum med fundene fra Pompei.
Tog og skinner er gamle og slidte og som farten øgedes steg støjen fra slidte lejer, hjul mod skinner, tandhjul mod tandhjul og elektromotorer til et crescendo af hvinen, brummen og dirren så man ikke kunne høre hinanden, hvilket dog ikke afholdt de nogle af de lokale fra at udsende en konstant ordstrøm i munden på hinanden i et forsøg på hvad der må have været en form for samtale.
Mit indtryk af Napoli var at det var en slidt, snavset by, hvor skidtet flød og med en totalt livsfarlig trafik, hvor busser, biler og scootere kastede sig rundt mellem hinanden ledsaget af dytten og båtten. Vi var trods alt glade for at have taget banen til byen. Vi kørte lidt galt, men fik så også prøvet Metroen og landede på pladsen foran museet.
Museet er stort, og desværre var afdelingen med mosaikkerne lukket, men vi fik set mange af de vægmalerier, der var nedtaget ved tidligere udgravninger samt de genstande man havde fundet ved udgravningerne.
På en måde var det synd at ting blev vist ude af kontekst, men fordi vi havde brugt tid på stedet kunne vi godt forestille os hvordan det havde taget sig ud. Oldtiden har været meget farveglad, det kunne vi godt lære meget af, og nogle af dekorationerne var udført på et fantastisk højt kunstnerisk og håndværksmæssigt niveau, som vi 2000 år efter slet ikke kan hamle op med.
Der var dørhængsler, beslag, låse med kodede nøgler, kirurgiske instrumenter og dagligdags husgeråd, men altid udført med æstetisk omhu.
Nok om museet. Vi havde nok ikke forberedt os grundigt nok på selve Napoli, så vi kom for sendt til en bus citytour, og da klokken var hen ad aften valgte vi at tage banen hjem i stedet for at begive os ud i byen.
Napoli og Pompei er nærmest vokset sammen. Vi så kun forstæder og bebyggelse hele vejen med banen, som fører rundt om Vesuv. I baggrunden ligger bjerget og igen i dag trak uvejrsskyer op rundt om vulkanen.
Det ville blive en ufattelig stor menneskelig katastrofe, hvis vulkanen gentager et udbrud som det i år 79.
- comments