Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 30.5.2010, Stig:
Festen brændte hurtigt ud, allerede inden midnat, så det blev en rolig nat hvor vi fik sovet godt op til en køredag.
Allerede fra morgenstunden kunne vi mærke, at solen stak og at det ville blive en varm dag. Det var sådan en dag hvor aircondition er guds gave til bilisterne.
Kl. 10 var vi pakkede og køreklare med Vera på krogen og i 28°C tung, trykkende varme satte vi kursen nordpå mod Assisi. Det var ikke en lang køretur, kun 3 ½ time, men både landskabet og kørekulturen ændrede sig på det korte stræk markant og efter vores mening absolut til det bedre.
Vi forlod regionen Lazio og kørte ind i Umbria. Vi kørte i et smukt landskab mellem bløde, runde bjerge, med grønne olivenlunde og landsbyer i typisk Umbrisk byggeskik i kalksten med lyse tegltage (munk og nonne) med lav hældning samt snoede veje kantet med cypresser og pinjetræer.
Det flød ikke længere med affald på hver en vigeplads, og de andre trafikanter mokkede ikke længere og brugte hornet, men fulgte faktisk færdselsreglerne og gav plads til hinanden.
Uden problemer kom vi frem til den campingplads, Camping Village Assisi, som vi havde fundet i vejviseren.
Det var en fin, jævn og vandret plads (det finder man ud af at værdsætte) og toiletfaciliteterne var i orden (80% pedallokummer og 20% siddewcer, dog uden bræt, fælles toiletrulle på gangen, ingen sæbe og håndklæder, afkalkede brusere med rimeligt varmt vand uden særskilt betaling for varmt vand, dog et lidt lavt tryk på vandet, jævnlig om end ikke hysterisk ofte rengøring …alt i alt ok til os.)
Et middelaldrende blandet kinesisk/ portugisisk par kom og hilste på i solidaritet mellem fællesskabet af små campingvogne. Deres var 60cm mindre end vores og 10 år ældre. Til gengæld havde de en stor Mercedes fra 70'erne. Også vores hollandske naboer kom og hilste på, samt et enkelt dansk par som skulle videre dagen efter.
Det var Søndag og der var messe i byen, og dermed rigtig mange mennesker i byen. Vi havde stadig halvdelen tilbage af dagen, så vi besluttede at gøre omegnen omkring Assisi.
Christine havde flirtet med Luigi i receptionen, og han havde et par varme staldtips i omegnen, med det lille kloster Eremo delle Carceri 4km nordøst for Assisi, vandret målt. Vi fulgte anvisningerne som viste sig at medføre en snoet serpentinervej som var ualmindeligt meget stejl, mindst 1km op på 4km vandret syntes vi.
Det var et lille refugiekloster som den hellige Frans af Assisi (født 5. juli 1182) foretrak at trække sig tilbage til, og hvor han oplevede mange af sine åbenbaringer.
Vi kunne godt følge ham. Det var et ualmindelig smukt sted af sammenbyggede stenbygninger, pladsdannelser, gennemgange og ydmyge rum, hvor munke i brune kutter med et fredfyldt, saligt udtryk i ansigtet passede stedet. Omkring refugiet var der den smukkeste grønne skov og stier i det stejle bjerglandskab.
Opfyldt af hellig fred kørte vi ned ad bjerget ned forbi Assisi og yderligere 1,5km mod syd, hvor der lå det lille kloster som Frans af Assisis kvindelige og samtidige pendant, den hellige Sankt Clara havde stiftet og boet det meste af sit liv. Det lille kloster San Damiano lå med en klostergård og rundgang og smukke små ydmyge klosterbygninger omkring.
Flere munke og nonner, mest i brune kutter tøffede fundt og passede stedet, men der var også turistmunke i grå, sorte og hvide kutter og en enkelt katolsk præst med mp3 i ørerne, kamera, rygsæk og hele udstyret, dog ikke i munkeshorts…
Vi sluttede dagen af med at køre forbi Basilica di S. Maria delli Angeli. Det var en megastor 3-skibet kirke med tværskib og en kæmpe kuppel fra 1600 tallet. Inde i kirken stod under kuplen en lillebitte ydmyg kirke, som var en del af det første kloster Frans stiftede og hvor han døde.
Der var messe i kirken, to præster projiceret på storskærm (for dem der sad påden anden side af den lille kirke) skiftedes til at messe. De var ikke så ringe til det der syngehalløj. Der var et par emner til en plads blandt tenorerne i sangskaderne, hvis de vel at mærke også havde humor.
Det blev sent før vi var hjemme, så vi blev nødt til at spise på restauranten i forbindelse med campingpladsen. Jeg vil kun sige, at det var i et fyldt telt med over 100 mennesker, tjenerne havde rigtig travlt, der var mange lokale gæster og vi fik turens til dato bedste pizzaer. Christine fik med tomat, asparges og parmaskinke samt mozzarella med trøfler, og jeg fik med mozzarella, gorgonzola og pærer, mums.
Mandag d. 31.5.2010, Stig:
En varm nat, men en kølig morgen med udsigt til tunge sorte skyer og enkelt, pludselige magtfulde vindstød.
Vi kørte op til Assisi og parkerede i et af de ny underjordiske parkeringshuse, som man havde gravet ind i bjerget.
Man må lade kommunen, at de gør meget for at passe deres by. Der er ingen adgang for turistbiler og busser, nogle små gratis shuttlebusser kører i gaderne, samt beboernes biler. Dvs at der var biler, men ikke noget, der generede.
Assisi fremstod som en meget smuk by, på mange måder som en italiensk mønsterby efter hvad vi havde set sydpå. Ingen graffiti, ingen affald, de evindelige små airconditionanlæg var usynlige og selv hvor kommunen var i gang med at udskifte hele ledningsnettet i gaderne blev der retableret med gader og fortove i natursten og på et flot håndværksmæssigt niveau. Turisterne var der og lagde deres penge, og det levede man af, incl. det sædvanlige souvenirplat, men på et niveau hvor der var plads til alle.
Vi lagde ud med at besøge den nedre katedral, som var en lavloftet romansk kirkebygning, men meget smukt, enkelt og intimt dekoreret indvendigt. I krypten defilerede vi sammen med andre pilgrimme forbi den hellige Frans' sarkofag (det er kun knap 100år siden man lagde hans rester ned i sarkofagen fordi man frygtede at en af de konkurrerende nabobyer ville stjæle dem).
Fra den nedre katedral kan man gå op i den øvre gotiske katedral. Den var udsmykket med nogle verdensberømte renaissance freskoer af Gionni. Ved et jordskælv i 1997 fald en stor del af det ned, og siden har man arbejdet på at sætte puslespillet af alle de millioner stumper puds sammen og at sætte dem op igen.
Vi fik lov med en guide at besøge det sidste kapel, hvor de stadig arbejdede, og iført sikkerhedshjelm kravlede vi op på de tre stilladsdæk og kom helt tæt på originale og restaurerede freskoer.
Fra katedralens dæmpede lys kom vi ud i det klare solskin, som vekslede med dramatiske kulsorte skyer.
Vi gik rundt i byen og måtte gang på gang stoppe op og forevige det næste smukke gadebillede eller den næste fascinerede detalje.
Af alle de ting vi så vil jeg blot nævnte Sankt Clara katedralen som er en enskibet romansk basilika, ret enkel og meget smuk både udvendig og indvendig ved et fint torv med udsigt over sletten, nedenfor bjerget foran byen.
I krypten lå Sankt Claras jordiske rester, og i klosteret op til kirken boede Clarissasøstrene, som passede kirken.
Vi havde haft meget held med vejret, trods truende skyer kom der ingen regn og fyldt med indtryk, men med fred i sjælen betalte vi de 10 Euro for at få vores bil igen og trisse hjem til Vera på campingpladsen.
- comments