Profile
Blog
Photos
Videos
Mod den salte sø og Mormonerne.
Efter en fantastisk fødselsdag-dag gik turen mod Salt Lake City. Vi havde længe talt om, at vi skulle blive bedre til at tage de små veje og ikke kun drøne igennem landet på motorvejene. Det gjorde vi så denne morgen - og det var også super hyggeligt og rart de første mange kilometer, da vi næsten følte, at vi kørte hele alene rundt i USA, meeen på en tidspunkt fik vi vist begge nok af den meget lige vej og den lave tilladte fart, så snart vi kunne ane et skilt mod de store veje, var vi dem der var drejet af :)
Vi ankom for engang skyld tidligt til campingpladsen. Rigtig hyggelig campingplads i Salt Lake City med græs og egen hæk på teltpladsen = luksus!
Jeg havde drømt om en iskold øl lige siden vi startede på den lidt for lige og lange landevej om morgenen, så i det minut vi steg ud af bilen blev den første bundet hurtigere end nogensinde før - jeg ville have været en drøm at have på holdet i en ølstafet den dag - og den anden røg ned i næsten samme tempo. Sille mnede en enkel, men vi kunne begge godt mærke at manglende træning og lidt mærkelige amerikanske madvaner gjorde sit, så det føltes som om, at vi hver havde drukket alt for mange øl. Så det blev en festlig aften, trangiamaden - nu med pølser - havde aldrig smagt bedre og kl. 21.30 snorkboblede vi inde i et varmt telt hehe (- ja vi er nu gået fra 6 grader om natten til 25 grader ... Puh! )
Nogle gange har man lov til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt - og det var vi nu her. Da vi vågnede efter en nat i det alt for varme telt og med et meget højtlydttog med mange natlige afgange i baghaven, var det nemlig søndag og i Salt Lake City betyder det, at man kan få lov til at komme til koncert med deres berømte Mormon-kor, som vi faktisk også havde fået anbefalet hjemmerea af flere!
Så efter campingmorgenmad, serveret af campingpersonalet, bestående af pandekager, æg og noget der lignede en bøf, som skulle være lavet af pølse men som smagte af timian, blev vi hentet af den sødeste mand, som skulle kører os til Tempel Square - byens midtpunkt. Han havde - som alle andre også påstår herovre - danske aner. Men denne gang var den vist god nok! Han kunne ikke dansk og havde endnu ikke været i Dk, men hans familie kom fra Thisted og Bedsted og han hed såment Vestergård til efternavn! Han var så glad for os og vi fik knus og kram med på vejen :)
Nå men det kæmpe Mormon-kor gav koncert i Kongrescentret med plads til 21.000 tilskuere. Der var over 350 sangere og 110 musikere og hver søndag i 83 år, har de holdt koncert - som også sendes live i radio og tv. Det var en rigtig stor oplevelse at overvære og høre koncerten, siddende blandt mange unge mormon-drenge i de fineste hvide skjorter med slips :)
Efter koncerten hentede vores Hr. Vestergård os igen og kørte os til campingpladsen, hvor vi tjekkede ud og herefter forgæves forsøgte af finde en vej ned til den saltede Salt Lake, som skulle være 6 gange mere saltet end et almindelig hav - altså vi fandt en del af søen og betalte i dyre domme for at komme ind og bade i den og smage spændte på det saltede vand, mens vi smed os i vandet i håb om at flyde op til overfladen med det samme... Det så hverken smagte af salt eller fik os til at flyde! ØV! Så den oplevelse må vi have til gode - i stedet kørte vi nord på mod grænsen mellem Utah og Idaho :)
S og H
- comments