Profile
Blog
Photos
Videos
Stor røv og store tænder :)
Første dag i South Dakota - vi havde et plaskvådt telt efter nattens skybrud, men vi var faktisk forbløffende tørre, og da vi kom ud fra teltet lå der hvide, røde og blå balloner rundt omkring, som åbenbart var fløjet rundt på pladsen - aner ikke hvorfra, men hyggeligt så det ud :)
Vi havde besluttet, at fra nu af skulle vi tage dagene lidt mere med ro og være lidt mere opmærksom på, hvad vi mødte på vores vej af spændende ting i stedet for bare at køre fra A til B, så det glædede vi os til! Og kun få meter fra campingpladsen, lavede vi det første impulsive stop, da vi kom forbi "Broken Boots Guldmine".
Vi skyndte os derhen og fik straks en privat guidet tur rundt i den gamle mine på omkring 30 min. Det var fedt at se, hvor man tidligere have gravet guld, de gange de havde gravet ud undervejs og se de forhold de havde arbejdet under - ja lyset blev endda slukket på et tidspunkt og et stearinlys tændt, så vi kunne selv kunne "se", hvilke arbejdsforhold de havde haft uden elektricitet! Og nogle gange kom der et vindpust, fortalte guiden, og wupti... Så var alt kulsort :)
Guiden fortalte, at de var to mand om at bruge hammer og mejsel - en mand holdte mejslen og satte sin tommeltot oven på hovedet, hvor den anden skulle ramme med hammeren! Tommeltot-neglen reflekterede i stearinlysets skær, så manden med hammeren kunne se, hvor han skulle ramme. På tre skulle hammeren så falde og inden da måtte tommeltoppen væk... Mon ikke der har været et par uheld undervejs... Av!!
Guiden fortalte, at der er stadig fungerende guldminer i South Dakota, og da prisen for guld er høj pt. overejer staten at genåbne flere af de gamle guldminer! Denne guldmine havde dog aldrig givet det store overskud - de tjente faktisk mere på den som turistattraktion end som guldmine ;)
Så afsted med os igen efter den spændende tur i minen - dog kun et par kilometer blev det til, da vi så kom forbi den hyggeligste kaffebar møbleret med gamle benzinpumper, skilte osv. og her nød vi en kaffe/cola og den bedste chokolademuffin ... Lige hvad vi trængte til efter den regnfulde nat :)
Nå ud på landevejen igen og denne gang nåede vi at køre lidt længere inden næste stop, som var Mount Rushmore - De fire tidligere amerikanske præsidenter (George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln)s hoveder hugget ud i en klippe! Det var virkelig vildt at stå der foran dem- det er noget, jeg altid har drømt om at opleve! De er simpelthen så godt lavet - et imponerende stykke håndværk! Alene næserne er 6 m lange og der er vist 20 m fra hage til panden, så det er nogle store herre på flere måder... Wauw!
Efter præsidentmødet kørte vi til Rapid City, som er kedt for sine bronchestatuer af alle de tidligere præsidenter. De pryder hvert et gadehjørne i byen, og er alle unikt lavet, så præsidenternes individuelle personligheder var skildret i form af måden de stod på, rekvisitter de havde i hænderne mm. (Obarma-statuen kommer først når han går af, fortalte de :) )
Herefter videre til byens Koa Camping, hvor vi fik pakket vores våde telt ud, så det ku tørre, mens vi hoppede i poolen :)
Vores naboer var 4 kulsorte ægte amerikanere fra Virginia.... De havde det fedeste ghetto-amerikansk slag-sprog med høje og rytmiske tonelejer - sjovt at lytte til og en skøn måde at blive vækket på næste morgen kl 6 :) - Ja nu er det ikke pænt at tale grimt om folk, men hende den ene have virkelig jordens største tænder og røv ..... Det var så svært at få øjnene væk og tage hende seriøst, når vi talte med hende... Det var virkelig sjovt at se, og mon ikke Sille fik et lille billede af det, som kommer senere :)
Aftenen blev brugt på at få lavet et par blog-album, skrevet de første postkort og ellers nyde resten af vores Buffalo-rødvin, mens vi i smug lavede mad over trangiaen (så meget i smug man nu kan, når det er mørkt og flammen lyser op). Man må ikke have bål på pladsen, da der er meget tørt, men vi havde fået lov til at bruge vores "campingkøkken" - dog er vi i tvivl om, om de forstår, at det er en trangia vi har, eller om de mere tror, det er en gasgrill - der var i hvert fald en dame henne og vredt sige, at hun ikke troede, vi måtte have vores trangia tændt - så det føles lidt som at gøre noget forkert, men mad skulle vi jo have... Så fuldkornspastaen blev kogt og tomatsaucen med kødsmag og grøntsager varmet og det smagte herligt - det er sjovt som alt smager bedre her ude i naturen - måske især pga. det hotsauce og hvidløg, som vi har købt til at give maden lidt ekstra smag :)
Skøn første dag i South Dakota :)
Sille og Helle-Mai
- comments