Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag er gået med sightseeing i Kathmandu. Sophie og jeg tog omkring klokken 6 en taxa til Boddna, som er den største (vidst nok) stupa i Kathmandu, og centrum for tibetanerne i Kathmandu, der lever her i eksil. En stupa er som en stor hvid statue - hmmn altså en meeeget stor statue. I bunden er der trapper efterfulgt af en halvkugle og på toppen af halvkuglen er der en firkantet dims op hvor der er tegnet øjne, som ender i et guld spir. Se billederne, det er bedre end min dårlige forklaring. At gå rundt om den tog måske 5 min og der var nok 700 m. rundt. Hele vejen rundt gik der folk og bedte, det var meget sjovt at opleve hvordan de gik og gik og gik. På et tidspunkt var jeg ved at falde, men nåede lige at få fodfæste inden jeg styrtede, hvorefter jeg kiggede op og så kom der en tibetansk mand gående, der klappede mig på skulderen og grinte af/med mig mens han gik videre. Hehe.
VI var der vel i omkring en halv time og gik så videre til Pashnupatinath, der er en række templer og ghats der ligger langs en hellig flod, som jeg nu har glemt navnet på. Det var vel en gåtur på omkring 20 min.
Da vi kom til Pashupatinath mødte vi en mand, som viste os en vej hvor vi kunne gå ind, uden at skulle betale. Det viser sig så at fordi vi er voluntører kan vi komme gratis ind på de fleste af turiststederne, men det var stadig en fin tur udenom alt mylderet. På vej op til broen hvor vi skulle møde ham, så han kunne give os en guidet tour (noget for noget), gik jeg forbi en båre hvor der lå et lig dækket af stof. Jeg arbejdede hårdt på at kigge den anden vej, da jeg gik forbi på trappen en meter væk. Manden gav os en tour af templerne, jeg var ret uintereseret, da alt efterhånden ligner hinanden, jeg er åbenbart ikke kulturinteresseret nok til at kunne holde koncentrationen når tingene ligner hinanden. Bagefter gik vi hen og satte os på trapperne, på den modsatte side af floden af hvor begravelsen skulle finde sted.
Måske jeg lige skulle nævne at Pashupatinath er et sted hvor folk bliver kremeret, at blive kremeret her og strøet i floden skulle eftersigende stoppe reinkarnationsprocessen (måske jeg har opfanget dette forkert, vil ikke afvise det).
Det var en voldsom oplevelse at se begravelsen. Først så vasker de trapperne ned til floden med vand fra floden, tænder lys og gør klar, så bærer de båren med liget ned på trapperne, hvorefter de (de = familien til den afdøde, jeg tror det er børnene) bærer liget hen på en slags rampe der går ned til floden, her vasker de så liget - og ja man kan se den døde person, hun var ikke længere pakket ind i klædet. Mens liget blev vasket var der så længere hen ad trapperne nogle andre der smed helligt affald i floden. Helligt affald. Hold nu kæft noget pis. Det såkaldte hellige affald er jo lagt i en plastiskpose. Man kan ikke andet end ryste på hovedet. Miljøsvin.
Efter de har vasket liget kommer hver noget papir i munden på den afdøde, da ilden skal startes her - af den ældste søn. Herefter lægges liget tilbage på båren og indsvøbes i et hvid klæde, mens det andet klæde liget har været svøbt i bliver kastet i floden - sammen med det hellige affald. Herefter bæres båren hen til stedet hvor liget skal kremeres, hvilket er en opsats ud mod floden, hvor en mand har klargjort en stabel træ, hvor liget lægges på. Der lægges halm ovenpå liget, dette halm har været skyllet i vandet fra den hellige flod. Det der så sker nu er at sønnerne går rundt om liget et par gange med en pind med ild i, med den ældste søn forrest og dette afsluttes med at den ældste søn tager pinden med ild i og sætter ild til det papir folk har puttet i munden på den afdøde. Herefter tager brændemanden over og sætter ild til resten af træet, nedefra. Herefter er der så bare at vente på at alt er brændt ud, hvilket tager omkring 3 timer og så fejes asken ned i floden.
Jeg vil ikke sige det var en fed oplevelse, men jeg er glad for at jeg har set det, for på mange måder symboliserer det godt deres kultur og samtidigt også forskellen til vores kultur.
Vi var der kun en halv times tid efter de havde sat ild til, så tog vi en taxa videre til Patan, som ligger syd for Kathmandu. Patan var tidligere et separat kongedømme og har derfor også deres egen Durbar Square, som dog er mindre end både Kathmandu og Bhaktapurs - men til alles overraskelse, så ligner de jo alle hinanden. I Patan er der dog også et museum, som virkelig imponerede mig. Det var en gennemgang af alle hinduguderne samt budisme og herudover bare en masse gamle statuer og billeder. Og der var gode beskrivelser til alle tingene. Ikke at jeg gad at læse det hele, men hvis jeg nu havde gidet - så var muligheden der. Derudover var det bare et rigtig flot museum, man kunne tydeligt se at de havde haft besøg af nogle europæere.
Efter Patan tog vi tilbage til Kathmandu, hvor jeg fik købt lidt at spise til om aftenen - samt en ny film, som jeg så fik set om eftermiddagen da vi var tilbage i træningscenteret. Jeg var mega træt, men vidste godt at det ville være et ualmindeligt dårligt træk at tage en morfar, eftersom jeg skal op klokken 5 i morgen. Så derfor var det godt bare at kunne ligge og stene en film i et par timer, så jeg stadig kan sove tidligt i aften og være frisk i morgen tidlig, så frisk man nu kan være klokken 5.
Men med denne sidste sightseeing dag i Kathmandu er min tid i Nepal ved at være slut. Det har været 2 fantastiske måneder og jeg kunne sagtens forestille mig at komme tilbage en anden gang som almindelig turist. Det er et virkelig fedt land til adventure sport og trekking - hvis man gider at vade rundt hele dagen. Og befolkningen her er skøn, dejlige mennesker - Irriterende til tider og meget anderledes derhjemme, men søde, venlige og glade folk.
Men jeg glæder mig nu også til at komme videre nu. Tingene begynder at ligne hinanden og jeg glæder mig til at komme til Australien og opleve et civiliceret land igen.
- comments