Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg ankommet til Kathmandu, hvor jeg er indlogeret hos den lokale organisation der arrangerer opholdet. Jeg rejser i morgen til Sankhu (ligger ca. 20 km nordøst fra Kathmandu), hvor jeg skal bo de næste 2 måneder.
Flyet fra Doha landede først kl. 10, og var altså to timer forsinket, men vi fløj til tiden fra Doha. Det siger vidst mest af alt bare noget om den nepalesiske tidsfornemmelse.
Organisationens træningscenter (som i et kulturelt træningscenter og ikke Butchers Lab) er også Prakashs, lederen af organisationen, hjem, hvor hans far, mor, moster, kone og datter bor. Et 4 etagers hus, hvor voluntørernes senge og undervisningslokalet er i stueetagen og familien bor på de andre etager. Vi spiser sammen med familien, som ikke kan et ord engelsk, men simpelthen er så charmerende med deres sari kjoler og tikka i panden - meget smukke ældre damer.
Har været henne og besøge lederens brors familie og kiosk i dag. Han har simpelthen Guld Tuborg. Wup wup. Men også Nepal Ice, der er en nepalesisk øl - med 7% alkohol. Fest for det.
Begge brødre er utroligt søde og taler godt engelsk.
Der er i dag kommet en pige, Sophie, som skal med til Sankhu og arbejde på samme skole som jeg. Sophie er 18 år og fra Tyskland. Der er allerede også en anden tysk gut derude, Milan, som har arbejdet på skolen i et par uger og skal være der frem til slutningen af september. Jeg ender jo med at komme hjem som et tysk sprog-geni. Vi skal vidst alle sammen bo hos den samme familie...
Der har været 2 andre piger her, Marine fra Frankrig og Milva fra Belgien. Begge er taget til deres lokationer i dag. Marine skulle undervise i en landsby nær Pokhara, for at komme til landsbyen måtte hun gå den sidste time. Milva skal være på et børnehjem nord for Kathmandu, da hendes engelsk ikke er godt nok til at undervise. Vi tilbragte aftenen sammen i går, de er super søde, Milvas engelsk er ikke så godt så det var lidt svært at kommunikere, er imponeret over at et vesteuropæisk land som Belgien ikke prioriterer engelsk højere. Fransk kommer man ihvertfald ikke så langt med i Nepal. Sjovt nok heller ikke med dansk
Her er super godt vejr - 30 grader. Ok, super godt er måske en overdrivelse af dimensioner, for i dag har det regnet halvdelen af dagen. Lige pt. er der hvad de danske metrologer ville kalde skybrud. Men i går regnede det kun en time og ellers var det høj sol.
Strømmen er lidt ustabil, men skidt nu med det - jeg har jo min pandelygte ;-) Hahaha. Jeg lover at tage et billede med den på en dag. Det er ømt kan I tro.
Toilettet orker jeg ikke fortælle om ligenu, den får I en anden dag.
I morgen går turen altså mod Sankhu, hvor jeg skal møde værtsfamilien, det glæder jeg mig rigtig meget til.
(ps. skriver alle navnene og lidt stupid information, for at kunne huske det senere )
- comments
N&J lover #1 (aka Mette) Ih... altså søde Mie... Hvor lyder det bare som om, at du allerede nu, har fået Nepal ind under huden!! Det er da fantastisk, at vejret er så godt, og at du endelig får lidt sol på næsen. Jeg ser SÅÅ meget frem til at læse mre om dine oplevelser, for OMG hvor er der sket noget på en uge ;-) Kram
Mor Hej Mie, Havde nær ikke fundet ud af hvordan jeg fik kommenteret - men når Erling nu kan finde ud af det ville det jo være en faliterklæring at skulle spørge enten dig eller ham hvordan så det lykkedes helt med egne færdigheder. Jeg har skrevet dine indlæg ud til farmor & farfar - de vil jo også gerne følge med. Her er det blevet weekend og vi skal op til Christian & Rikke i aften. Hilsen fra os begge. Kys
Ulla Lange Hej Mie Fik tilsendt link fra din mor - super spændende tur du har begivet dig ud på. En fantastisk måde at kunne holde venner og famile opdateret på. Maria skrev også en masse for så senere at have alle disse informationer lagret ;-) Glæder mig til at høre om toilet :-) og hvad du ellers oplever. KH Ulla
Mie Tak for Jeres kommentarer. Har det rigtig dejligt og toilettet skal jeg nok vende tilbage til ;)