Profile
Blog
Photos
Videos
Sidder på et hyggeligt hotel i Kathmandu og drikker en kande the inden jeg skal op og tage mine kontaktlinser på så jeg kan se resten af Ace Ventura filmn de viser i TV.
Jeg er taget til Kathmandu med bolsje bussen i eftermiddags efter skole, da skolen er lukket i morgen pga. helligdag. Jeg havde brug for at se lidt nye mennesker og spise lidt andet mad, så jeg tager derfor i morgen til Nagarkot (vidst nok), hvor der er udsigt til Himmalaya - inkl. Everest. På skyfri dage skulle det være en helt fantastisk smuk solopgang. Jeg skal derfor overnatte der i morgen, og går så ned til Sankhu fredag morgen formiddag, så jeg er i Sankhu omkring kl. 9, det tager omkring 3 timer - så kan I selv regne ud hvad tid jeg skal afsted :)
Det lykkedes mig at fare vild i Kathmandu her til eftermiddag, da jeg skulle finde fra busholdepladsen til hostellet. Jeg tænkte ' jeg skal da ikke bruge et kort, jeg har jo været her 1 gang før', så jeg lod min lonely planet blive i tasken og startede så med i første lyskryds at gå forkert. Smukt. Opdagede det da jeg havde gået en lille km., så jeg gik tilbage til krydset hvor jeg var gået forkert og tog den næste vej - som også var forkert, det opdagede jeg dog lidt hurtigere og gik igen tilbage til krydset - hvor det så lykkedes mig at gå den rigtige vej. Centrum af Kathmandu hedder Thamel, og er myriader af små gader som ligner hinanden. Jeg vidste godt nogenlunde hvilken retning jeg skulle I, men ikke rigtig sådan liiiige hvilke veje jeg skulle af. Igen blev lonely planet i tasken. Da jeg så havde vadet rundt i 1 time og havde været steder som jeg godt var klar over absolut var helt forkert, gav jeg op og tog mit kort op af tasken og spurgte en flink mand om hvor jeg var. Det viste sig så at den vej jeg var på var rigtig nok og jeg bare skulle gå ligeud. Så mit kompas var da ikke helt væk. (jo det var). Der var kun store værelser tilbage på hotellet, så jeg tror jeg har fået hvad der svarer til honeymoon suiten - med 3 senge, så måske det ikke er honeymoon suiten alligevel, og tv. Det er meget dyrt, hele 25 $ for en nat, så altså omkring en hund. De normale værelser kan man få for omkring 6 Euro, men pyt nu med det. Det var SÅ fantastisk at få et varmt bad. Jeg gik en tur i byen bagefter for art købe mig en cola og fandt på vejen en mand der solgte frugt fra sin motorcykel. Så 3 grønne celementiner og et granatæble for 1 euro og så har han vidst også tjent 80 cent mere end han plejer. Granatæblet bliver i morgen aflivet af den lommekniv jeg har fået af min farfar.
Efter 1½ uge med koldt bad, ris og linsesuppe er frugt, cola og et varmt bad virkelig som at være i himlen.
Ellers går det meget godt, skolen er hårdt. Jeg underviser 1 og 2 klasse og de kan meget lidt engelsk og larmer nogle gange helt vildt meget. Men de er også rigtig søde, og for hver dag går det bedre og bedre. Var på biblioteket på skolen i går efter skole med de mindre elever og det var rigtig hyggeligt.
Der er ikke mere strøm på min computer, så skynder mig at uploade inden den dør helt.
Håber I alle har det godt, savner Jer! :)
Mie
- comments
Mor Hej Mie, Kan du ikke bruge Annette Dankers håndsoprettelse som du selv smagte da du gik i skole - efter hvad jeg erindrer virkede det selv da I gik i niende. Kan også huske hvor træt du var af den. Nå - men jeg er sikker på at det er vild luksus du har haft i nat og ikke mindst både varmt bad og frugt. Kan du ikke købe frugt i Sankhu? Vi har været hos Gitte & Nils til middag - skønt. Kys
N&J lover #1 (aka Mette) What up!! Her sidder jeg, efter endt salgskursus i Bostäd i skåne, Sverige. Solen skinner, og har en kold Tuborg i hånden. Selskabet er umanerlig behageligt - ingen forstyrrende elementer som hr. diktator eller andre lignende personer. Det har, skal siges, været 2 gode kursusdage, og efter at have læst om dine oplevelser, tror jeg bare, at jeg skal være glad for min seng, mit bad og uanede mængder af cola :-). Glæder mig til at læse mere om oplevelserne dine - kram fra Mette
Ulrik Fantastisk rejseblog du har her Mie. Din humor er som altid lige i skabet. Håber du nyder det derovre og jeg vil med interesse følge med i din blog.... :-) Ulle.
Mie Hej mor. Håndsoprækning kræver at de forstår hvad man siger :) Men jeg har da lært dem at jeg kun kan høre dem hvis de sidder ned, det hjælper. Man kan godt købe frugt i Sankhu, men jeg er på ingen måde sulten med al den mad vi får i huset. Så indtil videre har jeg undværet det mens jeg var der. Mette, salgskursus? Var du da underviseren? Hehe. Godt at høre at du havde nogle gode dage på kurset, så turen til pølsesvenskerne ikke var forgæves. Kunne godt bruge et par af dine jokes indimellem hernede :) Ulrik. Tak og ja humoren kan de ikke tage fra mig, men ville ønske der var nogen andre her der også kunne nogle jokes :)