Ja så er det jo efterhånden en hel del tid siden jeg sidst skrev, jeg har haft en hel del travlt med ting hernede. Det har været en tid fyldt med nye indtryk, normale hverdage, sjove oplevelser, og meget (for meget af og til) store tanker..

Nu begynder tiden jo at løbe, og om ikke så længe skal jeg faktisk tilbage. Jeg må jo nok indrømme, at 10 måneder ikke er nok til at lære en kultur og et folk at kende. Man får et indblik, et hurtigt kig ind i en historie, en livsstil, og et folk med både utroligt mange skatte og fordele, men også virkelig mange ulemper og mangler, som man ikke lige ser ved første øjekast. En ting man jo i hvert fald lærer af et år som dette, i et andet land meget anderledes, er, at der nok ikke findes et perfekt sted i verden. At selv landet, som virker som det gladeste, mest levende land, har mangler. Eller måske ikke mangler. Nærmere "ekstra tung bagage i rygsækken". Og hvis man skraber lidt i overfladen kom den frem. Det er klart, et land som Italien ikke har de samme problemer, som et land som Danmark har. Tværtimod, Italien har nærmest de helt modsatte problemer.
Jeg fortryder ikke et eneste øjeblik, at jeg valgte at tage til Italien. Jeg har oplevet noget der virkelig er ubeskriveligt meget anderledes end det jeg er vant til. Og så har jeg også lært, at verden nu altså ikke er så farlig. At trods forskellige, meget forskellige kulturer, mennesker, livsstile, så er vi jo alligevel de samme på bunden. Vi har bare forskellige baggrunde. Når jeg tænker tilbage på hvordan jeg havde det, da jeg var på ferie i Toscana 2 år siden, er det underligt at tænke på, hvor mange ting jeg nok egentligt frygtede. Jeg var bange for den anderledes kultur, tror jeg. Alt det med, at man skal 'passe på' på gaderne, at folk er så direkte, selv det at man ikke måtte drikke vandet, tror jeg skræmte mig en lille smule. Og det er jo også klart, alt nyt er jo skræmmende. Indtil man lærer det at kende. Og jeg tror i hvert fald, at jeg har fået en lille snus af, hvad det hele går ud på hernede. Men at forstår det fuldstændigt, kommer jeg nok aldrig til. Jeg tror, man skal være født og opvokset i et land, for at kunne forstå det fuldt ud.
Men jeg har fået et indblik i skolesystemet, og måske på dette område ser jeg det endnu klarere end italienerne, da jeg jo har prøvet et andet skolesystem. Og jeg er lidt mere neutral end de andre, da jeg ikke skal studere så meget, og kan tale lidt mere afslappende med lærerne. Jeg må nok sige, den nu er lidt et mysterium, den italienske skole. Det er som om den bare er fuldstændigt galt på den.. altså på den ene side har man de studerende, som skal have så utroligt meget respekt for lærerne. Nej - de skal have respekt på en bestemt måde. De skal rejse sig, når læreren kommer ind, sige 'De', og lære ufatteligt mange ting udenad. Ja så kan det godt være man tænker "jamen sådan var det da, da jeg var barn", men forskellen er bare, at vi altså er i en helt anden tid nu.. Eleverne bliver jo mere og mere moderne, men de får stadigvæk ikke rigtigt noget ansvar. Det tror jeg, er noget af det, jeg holder af, ved det danske skolesystem. Man får selv ansvar for at lave sine ting, og det går jo ud over en selv, hvis man ikke gør det. Det er klart, sådan er det også i Italien, men hvis din lærer siger, at hun vil tale med dine forældre, hvis du ikke stopper, og du ikke stopper, og hun ikke gør noget, og at der oven i det, aldrig sker noget, så er det jo klart, at de begynder at tage det useriøst. Hvis du risikere at dumpe, fordi du har ET fag, du ikke har fået høj nok karakter i, og lærerne konstant siger, at de vil dumpe dig. Hvis du har pjækket for meget, og dit gennemsnit er for lavt, og de stadigvæk vælger at godkende dig til året efter. Hvis der konstant ligger et pres på dig, fordi dine lærere presser dig til at lære alt udenad, men alligevel klager over, at du ikke studerer. Hvis du skal vælge hvilken vej du vil i livet, som 13 årig (skolevalg), men stadig får lommepenge som 25-årig - så kan jeg ved gud godt forstå det hele er kludret og forvirret! Jeg tror helt ærligt, at der er fuldstændig kludder i balancen i skolesystemet, men også ligeså meget, fordi der ikke er tillid. Lærerne her siger jo, at de er så strenge som de er, fordi ellers så laver eleverne ikke noget. Men hvis de nu prøvede at lade eleverne passe dem selv, lade dem se, at der faktisk ER konsekvenser for deres handlinger, men at de altså bringer det på dem selv. Hvis de nu en gang imellem kunne sige til eleverne, at ja det er også svært dette emne, eller have det sjovt med dem, SNAKKE med dem, SPØRGE dem om deres mening og holdning. På den anden side, så skulle eleverne også bare holde op med alt det pyleri, og være ærlige overfor lærerne. De skal sige når der er noget de ikke forstår, og lærerne skal hjælpe dem. Og så bliver de sgu nok også nødt til engang at fatte, at det altså ikke går at sidde til prøve i klassen, og sende svarerne til spørgsmålene rundt via sms i klassen. For det første sker dette, fordi lærerne ikke er kloge nok til at gøre noget ved det, for de ved det godt. Og for det andet, fordi eleverne jo så tænker "Nå, måske er det ikke så smart, men det er da vildt vi faktisk kan gøre det, så det gør vi.."

Det er en anden ting med italienerne. Det med at ignorere det, som de godt ved sker. Jeg har snakket en del med nogle forskellige italienere om det. Eller talt om hvad problemerne her er. Igen - de voksne går imod de unge (og har også en smule ret), og de unge føler, at de ikke kan gøre noget som helst (nogle af dem). De voksne, som er imod regeringen og systemet her, siger, at det er de unges ansvar at gøre oprør, hvilket jo også er rigtigt. Min italiensklærer sagde, rigtigt nok, at det jo altid er de unge, der laver en revolution, og ikke de middel-aldrende skolelærere. Men problemet er, at der er så mange unge der er ligeglade. Der er så mange unge, der er blevet oplært af deres forældre til at tænke, at hvis bare deres egen familie har det fint, så betyder det, at den nuværende regering gør noget rigtigt. Og ja, så er det jo nok 'heller ikke så galt'. Problemet er bare, at de gør langt flere forkerte ting, end de gør rigtige. Og da det nu også er blevet nærmest umuligt at vide, hvem du egentligt stemmer på, når du afsætter din stemme, så tror jeg de fleste har givet op ang. Regeringen, systemet osv.. Men så sidder der tilbage de unge, som gerne vil gøre en forskel. Som forstår, at det sgu ikke går på den her måde. Men hvad kan de gøre? Ingenting. De har intet at sige. For folk ved det jo godt. Hvis en ung skriver til en avis, fortæller folk, endda stiller sig op på midten af piazza og siger "Mafiaen er i samarbejde med Berlusconi!!!!", så reagerer folk ikke. Jo måske reagerer de overraskede. Men det er jo i virkeligheden ikke nogen overraskelse for nogen. Folk ved det, klager over det, men gør ikke noget. Først når Italien virkelig står i lort til halsen, reagerer man. Sådan er det.. Men så klarer de det til gengæld altid. Men jeg tror det, at alle i Vasto og omegn f.eks. ved, at i bjerglandsbyen Gissi, styrer mafiaen alt, selvfølgelig er frustrerende. Sådan er det. Selv her. Men ingen gør noget. Og ingen KAN gøre noget. Der er brug for meget mere, end bare et par unge. Men desværre, tror jeg ikke der kommer til at ske noget, før Italien virker skraber bunden. Måske - hvis dette sker - vil de unge løfte blikkene fra facebook, kigge i deres små lommespejle, som de medbringer overalt, se dem selv i øjnene, og indse, at det faktisk er deres egne fremtid det handler om.
Ja Italien er kompliceret, det er alle lande i verden jo nok egentligt, og jeg kunne godt tilbringe meget længere tid hernede, der er mange flere ting, jeg gerne vil prøve at forstå, og sætte mig ind i. Et år i et andet land får både en til at forstå goderne ved ens 'moderland' men sørme også manglerne. På den måde, synes jeg også der er nogle (mange) ting ved Danmark, som det er gået op for mig, jeg virkelig ikke kan lide.

Nå udover det, så kan jeg fortælle, at jeg lige nu sidder i Cesena hos Desi og Dario, som jeg forresten har det virkelig dejligt med - jeg føler mig faktisk nærmest som en del af familien, ihvertfald en tæt ven af den :) I morgen kører Angelo, Rossana og jeg til Genova med camper, og er der indtil næste søndag. Det bliver dejligt. Jeg har endnu ikke fået ferie, men da jeg som sagt har en rimelig god rapport kørende med mine lærere, så sker der ikke så meget ved, at jeg skipper den anden sidste uge af skoleåret. Og nok også et par dage af den sidste, da jeg regner med at skulle til havet en dag med min klasse (en af dem), og så kommer mine herlige brødre jo på næste onsdag! Det skal nok blive spændende… ;) Det glæder jeg mig nu faktisk meget til. Rossana og Angelo er efterhånden ved at være vant til at have danskere på besøg, og heldigvis nyder de det også.

Jeg er lidt spændt på hvordan min ferie nu bliver. Det er nu begyndt at blive varmt (dvs. for mig er det allerede rigeligt.), og man begynder at tage til vandet osv. Jeg glæder mig :)

Ja det var lidt nogle af mine tanker lige nu for tiden. Jeg skal nok lige for skrevet igen inden så længe!

Pas på jer selv :)

Vi ses!