Til alle jer, som går rundt og tror, vi har 18 graders varme eller mere: DET HAR VI IKKE! Efteråret er ualmindeligt koldt i år! (Jeg har en seriøs mistanke om, at koldt vejr generelt bare forfølger mig, hvorend jeg går..) Så tro ikke, at jeg bare piver, og det i virkeligheden er meget varmere hos mig, for her har det altså ikke været over 13 grader siden i onsdags! Og det regner! Altså det er der altså ikke meget oplevelse i..

Nætterne er nok ikke så kolde som jeres, men hold kæft hvor er det altså koldt om dagen! Rigtig rigtig koldt. Så jeg har endelig fået købt mig en jakke, det havde jeg jo faktisk ikke troet, jeg ville have brug for før engang i november.

Jeg har været på weekend tur i Bologna og Cesena i denne weekend. Vi kørte fredag eftermiddag efter frokost, så jeg var ikke i skole lørdag. Det har jeg faktisk kun være 1 ud af de 4 lørdage jeg har været her.. Så de må efterhånden tænke et eller andet om mig. Det er jeg i hvert fald ikke i tvivl om, at min italiensklærer gør. Hun har for resten gjort det igen. I fredags sad jeg lige så stille i hendes time og kiggede halvt på hende, halvt ud af vinduet. Jeg var ret træt, og jeg får altså virkelig hovedpine af hendes stemme! Jeg har aldrig i mit liv hørt noget lignende. Det er som en gennemskærende sirene, og så råber hun virkelig altid og udspiler sine øjne. Ej hun er simpelthen forfærdelig. Nå, men i hvert fald så gabte jeg i hendes time, altså helt diskret, men så kiggede hun over på mig, med sit dræberblik (jeg har siddet og tænkt på, at hun virkelig ligner det der billede, der er af Madam Blå uden på kassen til Cluedo- spillet. Det hvor hun stirrer.). Hun nævnte noget med "danese" og så snakkede hun ellers i 2 minutter om et eller andet vildt hurtigt, hvor hun fik klassen til at grine, og hun snakkede løs om et eller andet, og til sidst nævnte hun noget med engelsk. Og til sidst kiggede hun så på mig igen, og sendte mig det mest falske smil jeg nogensinde har set. Sådan et, hvor man kigger på en person, smiler rigtig stort og kigger væk og vender øjne. Jeg er aldrig i mit liv blevet behandlet sådan af en lærer!Jeg kunne ikke lade være med at smile rigtig falsk tilbage, men jeg skulle virkelig VIRKELIG tage mig sammen for ikke at gøre noget. Jeg sad bare og boblede af raseri, og havde så meget lyst til at råbe et eller andet til hende, om hvor et elendigt, ynkeligt mennesker, hun dog er, men jeg nøjedes med at mumle "rend mig"..Gud hvor er jeg dog vred på hende. Jeg har besluttet mig for, at snakke med Rita om det, for det kan sgu ikke passe, at jeg skal finde mig i, at blive behandlet sådan. Jeg ved godt, at man ikke kan diskutere med lærerne i Italien, på samme måde, som jeg gør i Danmark, men jeg synes virkelig at ydmyge mig foran min klasse, og få dem til at le af et eller andet, det er at gå over stregen.

Nå, så kom jeg også lige ud med lidt af min vrede! Det jeg egentlig kom fra:

Turen til Cesena og Bologna var virkelig god! Vi boede ved Desi og Dario, som er to af Rossana og Angelo's børn.Det var første gang jeg skulle møde Desi, og jeg var faktisk ret nervøs. Det vidste sig, at hun er helt utrolig sød! Og vi har ufatteligt mange ting tilfælles. Virkelig virkelig mange. Og så er hun for resten og den første italiener, jeg har mødt, som kender Arctic Monkeys! Så det var rigtig dejligt. Vi har stort set fuldstændigt de samme holdninger, men det er ikke sådan, så vi ikke har noget at snakke om af den grund. Det var som om, der hele tiden var en masse at snakke om! -Hun synes for resten også, at det er utroligt underligt, at jeg er blevet placeret på Commerciale, når det er sprog og kunstneriske fag, jeg kan lide.

Lørdag kørte vi til Bologna, og jeg må nok indrømme, at den snuppede en lille stump af mit hjerte. Det er helt fantastisk skøn by! Som Dario sagde: "Det er en stor by i en lille by". Altså arealmæssigt er den faktisk ikke så stor igen, men den er så moderne og fed, men alligevel så anderledes end andre storbyer. Det var en virkelig virkelig god oplevelse! Desi havde bestemt, at vi skulle hen på et marked, som hun tænkte, jeg ville kunne lide. Og om jeg kunne! Det var et kæmpe marked på en plads, og der var så meget forskelligt.

En del af markedet lignede meget markedet her i Vasto, men den anden del var fyldt med genbrugsvarer, fede smykker, fedt tøj og alt hvad der hører til. Jeg tilbragte lang tid der, men jeg bliver simpelthen nødt til at vende tilbage snart!

Desi og Dario læser på Bologna Universitet, som skulle være Italiens bedste lige for tiden. Det er samtidig Europa 's ældste. Desi læser psykologi, jeg ved ikke hvad Dario læser.

Vi kørte hjem sent på eftermiddagen, og da vi kom hjem gik Rossana, Desi og jeg ud og købte en jakke til mig i Cesena, og gik på café. Eller det var faktisk en 'vin-bar'! Vi snakkede om en masse forskellige ting, og det var virkelig hyggeligt. Desi fortalte mig om den store forskel der er på syd og nord. Norditalien minder meget mere om Danmark end Syditalien, da det er meget mere moderne. Det er meget sjovt at høre om, synes jeg, for forskellene siger ret meget om Danmark, og generelt om det vi styrer imod. Hun fortalte, at der er to store forskellige på delene. Den ene er, at alt fungerer i Norditalien. I Syditalien er der altid problemer med ting som f.eks. postsystemet (ja det havde jeg jo fundet ud af), den offentlige transport osv. I Syditalien er der jo også mafiaen, og det gør også en del.

Til gengæld fungerer menneskene bedre i Syditalien. Altså ment på den måde, at det er i Syditalien, man finder de store familier, det er her familien betyder meget, de er mere frie og afslappede, ikke så stressede som i nord og folk er meget mere åbne og ligefremme. Et godt eksempel er, når de unge går i byen. Hvis man er i Norditalien, fungerer det, som det gør i Danmark. Man betaler selv for sine egne drikkevarer, medmindre der selvfølgelig er en der byder én en drink, men hvis man er nogle venner ude, betaler man selv, eller også deles man om regningen. Hvis man spiser sammen forventes det, at man deles om regningen for middagen. Altså hvis man har aftalt at lave middag sammen. Det er helt anderledes i Syditalien! Her er det en ære, at få lov til at betale for venner og bekendte! Faktisk er det nærmest en konkurrence om, at få lov til at være den der giver! Det synes jeg er super fedt! Ikke på den måde, at det så betyder, jeg ikke behøver at bruge penge på den slags i år, men mere fordi jeg synes det er en dejlig holdning at have til den slags. Jeg mindes hvor mange gange andre og jeg selv har lånt 5 kroner til nogen, fordi de ikke lige havde råd til at betale det hele af deres mad eller drikkevarer, og så bagefter har tilføjet "men jeg skal bare have dem tilbage snart". Altså, jeg bliver virkelig pinligt berørt over det! Sådan burde det jo virkelig ikke være! Det er bare skønt, at det faktisk foregår på den måde, at man virkelig synes det er en ære, og lægger meget i det, at få lov til at give i stedet for bare at tage.

Søndag er jo "store-spise-dag", så der tog vi op på en lille restaurant i bjergene. Det var det smukkeste lille sted, omringet af bjerge og maden var helt fantastisk. Men gud hvor var der dog meget. Altså det var virkelig vildt. Søndagsfrokosten er som regel stor, men ikke så stor her! Først får man små ristede brød med forskellige ting på (f.eks. ost, tomat, spinat, fisk osv.), derefter salat efterfulgt af pasta. Og det var så sådan, så vi bestilte 5 forskellige slags pastaretter, og så tog man noget at alle. Så det blev til meget pasta, og det var jo en hovedret, synes jeg. Men nej. Derefter kommer kødet. Åh gud, tænkte jeg, jeg var jo allerede ved at sprænges. Men nå, så spiste jeg det. Det var heldigvis så det, men det skal skyldes ned med kaffe, og en shot af en eller anden form for stærk alkohol, "for at rense systemet". Haha. Jeg var virkelig virkelig ved at trille ud af restauranten, da vi var færdige, og da jeg faktisk har spist for meget hver dag lige siden jeg kom, har jeg nu besluttet mig for, at det altså må stoppe. Så fra nu er, er det mindre portioner, og så må jeg altså nok hellere skære ned på isen og kagerne. Det bliver nu hårdt. Men jeg vil altså ikke ligne en bold, når jeg kommer hjem..

For resten er jeg begyndt at drikke espresso dagligt! Jeg føler mig jo helt voksen!

I dag mødte jeg en dreng, som Gerd kender, som går på Classico gymnasiet. Gerd arrangerede, at vi skulle mødes, så jeg kunne høre lidt om gymnasiet. Han fortalte, at det er meget meget hårdt, så lige nu satser jeg på at jeg måske kan komme på Linguistico eller Artistico. Nu får vi se. Det var faktisk rigtig sjovt at snakke med ham, for han er den første jeg har mødt, der kender andet end italiensk pop! Og så hører han oven i købet Bob Dylan og kender Christiania! Han lovede at introducere mig for hans venner, som jeg håber også er interesserede i musik, for så har jeg måske fundet nogle mennesker lidt mere lig mig. Det ville godt nok være dejligt :) Men nu får vi se.

Forresten har jeg lige en lille meddelelse! Altså det er sådan, så jeg lige nu stresser en del over, at få svaret folk på mails, beskeder osv., men nu har jeg altså besluttet mig for, at det fylder for meget. Jeg havde, før jeg tog afsted, sagt, at jeg ville prøve at lade være med hele tiden at ende med at sidde og skrive mails og breve osv., og føle at jeg SKULLE svare folk hele tiden. Men altså, nu er det så sådan, at det faktisk er sådan det er lige nu. Så nu har jeg besluttet mig for, at jeg ikke kan have et ben i Danmark og et i Italien, for jeg bliver nødt til at være et sted 100 %. Så derfor er jeg nok rigtig rigtig dårlig til at svare på mail, beskeder og sådan noget fra nu af, og så er det sådan det er. Jeg skriver herinde, hvad jeg laver, og jeg ville elske, hvis i stadig ville sende mails om, hvad i laver, hvordan i har det osv.. Jeg vil meget meget gerne høre det, virkelig, men jeg har ikke tid, til at skulle spørge jer, om hvordan det går, så hvis i bare selv kan skrive til mig, så ville det være rigtig dejligt :) undskyld det er sådan her, men det andet er simpelthen for stressende for mig, og jeg kommer aldrig til at føle mig tilpas her, hvis jeg samtidig prøve at have i et liv kørende i Danmark.

Nå det var vist det for denne gang. I morgen tager jeg ud og løber med Sarah (som om jeg kan overleve det..), og så får jeg måske lov til at låne klaveret i hendes hus! Det ville være lykke for mig!

Alt i alt ser tingene en smule lysere ud nu. Måske går der lidt mere orden i det hele nu

Jeg håber i har det godt, jeg savner jeg stadigvæk, og tænker på jer, og hvad i alle laver derhjemme!

Jeg vil gå i seng nu, jeg fik ikke meget søvn i nat, fordi vi kom sent hjem fra Cesena. Så i nat vil jeg sove!

Vi ses!

Godnat :)

En ekstra - meget vigtig meddelelse (tilegnet til mormor - efter spørgsmål, om "han nu er en ordentlig fyr, ham Gerd"): GERD ER EN KVINDE!