Profile
Blog
Photos
Videos
En hurtig lille besked:
Jeg har nu besluttet, at jeg bliver her hos Rossana og Angelo! Der kommer en australsk udvekslingsstudent til november, og hun skal bo, der hvor jeg ellers skulle have boet. Det er ikke sådan, så jeg derfor er nødt til at blive her, jeg har selv valgt det. Faktisk har jeg ikke besøgt den anden familie, hvilket jeg ellers skrev jeg ville, for jeg ved jo godt, hvad jeg vil. Her har jeg det godt, de passer godt på mig og de lever på en dejlig måde, synes jeg!
Her til frokost snakkede jeg lidt med Rossana om min fødselsdag, og om hvordan de havde fejret den anden udvekslingsstudents fødselsdag. Hun sagde, at Maurice havde været her i 5 måneder, da det blev hans fødselsdag, og de derfor vidste, hvad han allerbedst kunne tænke sig. De havde taget ham med ud på et lille sted i Norditalien, hvor der bliver produceret Ferrari, og så havde han fået lov til at køre en! jeg sagde til hende, at jeg ikke forventede på noget tidspunkt, at de gjorde sådan noget for mig. Hun sagde, at de på det tidspunkt jo som sagt vidste, hvad der gjorde ham glad, men at hun ikke på noget tidspunkt ville være anderledes overfor mig, end hun var overfor ham. Det betød rigtig meget for mig, at hun sagde det, og det bekræftede mig endnu mere i, at jeg vil blive her. Egentlig burde jeg nok have ventet, indtil både Rossana og Angelo er her, inden jeg fortalte dem det, men det gjorde jeg altså ikke.. Jeg fik sådan lyst til at fortælle Rossana det, og gjorde det så :) Hun blev rigtig rigtig glad! Hun gav mig et langt knus, og fik tårere i øjnene. :)
Jeg er rigtig glad for min beslutning, og nu behøver jeg heller ikke tænke i det der "hvis jeg nu bliver her", og det gør de heller ikke, hvilket jeg tror har været svært for dem.
Den nye udvekslingsstudent er et år yngre end mig, altså femten nu, og hun skal være her tre måneder. Nok det der svarer til hendes sommerferie. Jeg glæder mig meget til at møde hende, og jeg vil prøve at være der for hende, så godt som jeg overhovedet kan i starten, for jeg ved jo hvor svært det er.. Hun skal nok få det godt hos den anden familie..
Men altså: Alt er fint mht. familie nu :) Så det er sgu dejligt!
- comments


