Min anden uge i Italien er nu gået..

Til forskel fra den første uge, er denne uge gået utrolig utrolig hurtigt. Nok også fordi min skoleuge blev afbrudt i tirsdags, da vi havde fri pga. fest for sankt Michelle. Fra lørdag og til onsdag aften var der fest i Vasto, så jeg var ude hver aften. Det resulterede så i, at jeg faldt i søvn i fransktimen om torsdagen.. Han opdagede det heldigvis ikke. Jeg valgte at blive hjemme hele dagen efter skole torsdag, og også fredag, da jeg simpelthen havde brug for lidt ro og stilhed. Jeg tror måske min familie synes jeg er for meget alene. Jeg ved ikke helt, om jeg ikke burde være det. Jeg føler bare lidt, at jeg har brug for noget ro, selvom jeg så er meget alene. Hvis det var fordi jeg græd og havde hjemve hver gang, jeg var alene, så kunne jeg godt se pointen i at komme ud. Men det er det jo sådan set ikke. Det er bare som om jeg ikke rigtig orker det.

I skolen er jeg begyndt at forstå en smule mere, og i fredags skete der et mirakel. Min italiensklærer snakkede faktisk til mig! Eller dvs. hun sagde godmorgen. I går, lørdag, spurgte hun så om mit navn(Stort fremskridt. Jeg er indtil nu blevet kaldt "la danese". Det har været skønt..). Hun har sørme overgået sig selv, det må jeg sige.

Hun valgte så også lige at snakke lidt om mig til de andre elever, og få dem til at grine, uden at give mig den mindste idé om, hvad hun snakkede om. Da jeg sad i hendes time og kiggede ud af vinduet, de andre havde prøve, så der var ikke så emget for mig at gøre, kaldte hun mig op til kateret. Her gav hun mig en italiensk avis, og sagde, at jeg kunne læse lidt i den. Men det var hendes avis, så jeg skulle ikke tage den med hjem. Jeg bliver simpelthen nødt til at le ad denne kvinde. Hun er virkelig noget for for sig!

Jeg har været knap så glad for den klasse her er i, her på det sidste. Ikke at de ikke er søde, det er de virkelig, men de er bare ligesom et andet sted end jeg er. De er allesammen et år yngre end mig, det har jeg slet ikke noget imod, men jeg snakker alligevel mest med dem på min egen alder, altså klassen over. Jeg har snakket med Rita om det, og hun siger, at jeg kan få lov til at lave mit skema om. Jeg må lave det lidt som jeg vil, men det er stadig en god idé, at jeg f.eks. har italiensk i 2. år, for det er jo lidt nemmere, og ifølge Rita skulle læreren også være bedre (det tvivler jeg nu stærkt på..). Jeg har ikke lige fået lavet skemaet endnu, også fordi jeg konstant går og tænker på om jeg vil i klasse med alle de der piger i 3. år. Det er jo dem, jeg går rimelig meget sammen med.

Ang. det med dem jeg går med, så tænker jeg også meget på det. På den ene side, er jeg jo helt utrolig heldig, at der overhovedet er nogen, som har ville tage mig med. på det punkt har det jo været let nok, for det er virkelig ikke alle, der har det så nemt mht. det i starten. På den anden side, så må de da efterhånden også kunne fornemme forskellen der er på os. Jeg tvivler lidt på, om vi vil have noget at snakke om, når jeg en gang kan snakke italiensk.

-

I går var jeg til opstart på salsakursus. Det kommer til at være tirsdag aften, men jeg er lidt i tvivl om jeg vil, for det er virkelig dyrt.. egentlig ville det nok være meget godt for mig, for det gik pludselig op for mig, hvor utrolig svært jeg har ved at acceptere, at det nok ikke er muligt, at være god til alting. Jeg følte mig simpelthen så dum og kikset i går, da vi skulle prøve at danse salsa, og det var som om min hjerne bare ikke ville forstå, at det gjorde de andre jo nok også. Jeg bliver nok bare nødt til at lære, at "Give In", som Tina Dickow synger :)

Malerkurset starter i slutningen af oktober, og det foregår på et universitet kaldet de tre aldre. Når man først er meldt ind, findes der også en masse gratis kurser, man kan gå til.

Jeg mangler stadig at finde et sted, hvor jeg kan spille musik. Jeg mødte i fredags Rossana's danske veninde, Gerd, som er meget venlig. Hun har boet her i Vasto i 42 år. Hun sagde, at hun kender et sted, hvor jeg måske kan få lov til at spille klaver. Det ville være dejligt, for det savner jeg virkelig. I morgen kommer Rossana og Angelo's datter, Desi, og jeg håber på, at hun måske kan være behjælpelig, med at finde et sted, hvor man kan høre og spille musik med andre.

To dage i sidste uge tog Rossana og Angelo mig med ud til stranden. Ikke Vasto Marina, som er en sandstrand, men et sted længere ude, hvor der er klipper. Det var simpelthen så smukt! Og vandet var flot. Det var rigtig dejligt, at være ude ved vandet, og soppe lidt rundt. Jeg tog nogle billeder, som jeg lægger ind senere, når jeg lige har et par stykker mere, til at fylde et album ud med.

Det begynder lige så stille at blive koldere om aften. I går aftes, synes jeg faktisk det var ret koldt. Selvfølgelig skal der heller ikke så meget til, før jeg fryser, men anderledes var det. I dag er det nu dejligt igen, 22 grader. Vi havde vores første regnbyge i 4 måneder her i forgårs, og det var fandme en ordentlig en! Når det endelig regner, så regner det åbenbart meget..

I dag er det jo den fjerde, og så ved vi alle sammen godt, hvad der er to dage til... Min fødselsdag!!!!

den bliver jo nok en del anderledes, end jeg er vant til, og jeg kommer sikkert også til at blive vildt depri over, jeg ikke er hjemme. Men så må det være sådan. Jeg håber på et par breve og hilsner, det ville jeg synes var dejligt.

Forresten, hvis nogen af jer snakker med Frej (hvilket jeg da stærkt regner med, i gør!), så hils ham tusinde gange, og ønsk ham rigtig rigtig mange gange tillykke med fødselsdagen :) Jeg håber han får en dejlig dag!

Nu vil jeg slutte, jeg skal vist egentlig også ud og spise frokost nu. Søndagsfrokosten er altid helt gigantisk..

Jeg savner jer alle meget, men det er som om jeg har, det havde jeg vist egentlig også før jeg tog afsted, indstillet mig på, at nu skal jeg være her 8 måneder, og jeg kommer ikke hjem inden. Men det er fandme langt tid.. Jeg håber at se nogle af jer hernede på et tidspunkt, jeg kan jo både tilbyde lunt vejr, badevand og smukke omgivelser! :)

Hav det rigtig godt, og pas på jer selv!

Vi ses!