11 oktober

Nu har jeg så været her i 3 uger, selvom det nærmere føles som 3 måneder. Jeg er frustreret over, jeg ikke kan snakke italiensk endnu, for ifølge mit hoved, har jeg været her meget meget længere end nogle uger, og ifølge det, burde jeg have lært det for længst.

Jeg begynder nu at snakke en blanding af italiensk og engelsk. Jeg vil bede folk om kun at snakke langsomt italiensk til mig, og så må de snakke engelsk, hvis jeg ikke forstår, hvad de siger. Egentlig kan jeg sige mange af de ting, jeg siger, på italiensk, men jeg glemmer bare altid at gøre det. Måske er det fordi, det altid går så langsomt, når jeg snakker italiensk, og jeg hader at være langsom.

Jeg har dog fundet et lille morsomt lys i mit lige nu endeløse sprogmørke. Da jeg er begyndt at forsøge med italiensk til Rossana og Angelo, bliver jeg jo nødt til tit at spørge til diverse ord. Og det er virkelig sjovt, for de kommer virkelig tit op at skændes over brug af diverse ord. Jeg morer mig ret meget med det, da Rossana generet er en hel del mere opfarende end Angelo, som er en rolig mand. Så hun vænner øjne ad ham, og siger "Zitto!" (man kan næsten høre på ordet, at det betyder "Luk!").

Men de er meget hjælpsomme overfor mig, og spørger tit om der er noget, jeg gerne vil have osv. Her til aften fik jeg f.eks. lov til at få ketchup! De er ikke meget for selv at spise det (det var jo også det jeg havde læst om italienerne), men hvor er jeg lykkelig over det! Det har været hårdt for mig, at gå fra så stort et forbrug af ketchup, som jeg havde, og så bare til ingenting. Nu vil jeg gå i gang med nedtrapningen..

I dag har de vist mig en sang, som de har gået og sunget siden den første søndag jeg kom. Den hedder "Laura non c'é", en italiensk sang om en der hedder Laura ;)

Til min fødselsdag var de simpelthen så søde. Jeg stod op om morgenen (sov over mig en halv time. Typisk.), og så havde de stillet morgenmad frem, to små pakker, en ballon hvorpå der stod "tanti auguri"="mange gange tillykke", og så sang de happy birthday J Jeg tog i skole, og af en eller anden grund vidste alle, at jeg havde fødselsdag, det var ret sjovt. jeg kom hjem, og så viste det sig, at Rossana havde byttet sine dage om, så hun skulle ikke arbejde om eftermiddagen alligevel. Vi spiste frokost, og snakkede i lang tid. Kl. halv seks kom Anastasia og Ludovica, og vi gik ned og spiste en is. Pludselig skulle Ludovica gå, fordi hun skulle mødes med hendes mor, sagde hun. Da vi kom tilbage til mig, skulle Anastasia af en eller anden grund med mig op, fordi Rossana ville spørge hende om noget. Jeg spurgte hende, om hvad det var, men hun sagde, hun ikke forstod, hvad jeg sagde. Da vi kom op, lukkede Angelo op, og førte os ind i stuen. Jeg fattede ingenting, og havde ingen idé om, hvad det var der skete. Da vi kom ind i stuen, tændte han lyset, og der stod hele min klasse, de piger og drenge jeg snakker med lige nu, Ludovica, Sarah, Rossana's danske veninde, Gerd, Rita og Rossana og råbte "SUPRISE!"! Jeg var SÅ overrasket! Oven i det, havde de splejset om et par sorte converse-sko til mig.De sang happy birthday, den italienske udgave,og Gerd og jeg sang den danske J Lidt efter slukkede de lyset igen, og så kom Rossana ind med en stor bagerikage, hvorpå der stod "happy birthday to Laura 16 years". Det var simpelthen så flot J Og jeg som havde troet, jeg skulle være alene hjemme, og havde tænkt mig, at gå ned til den lokale bager, købe en flødeskumskage, og sidde alene ude på terrassen og fejrer min fødselsdag!

I går var det så Sarahs fødselsdag, der blev fejret. Alle skulle være klædt ud som noget, der starter med S. Jeg havde så valgt sekretær. Det var jo lidt begrænset, hvad jeg havde af muligheder, pga. mit medbragte tøj.Men det gik nu fint, og det var hyggeligt. Men hvor jeg dog glæder mig til, jeg rent faktisk kan være med i nogle samtaler. Det bliver jo en smule kedelig i længden, at sidde og kigge ud i luften…

-

Jeg har fundet ud af et par ting om Italien. Blandt andet har de et helt utroligt langsomt postvæsen. Det tager næsten en uge, før jeg modtager et stort brev, og så kan man endda kun hente pakken på posthuset om morgenen. Jamen det er jo også lige der man har allermest tid!

Ellers har jeg fundet ud af, at der faktisk er en del forskellige på det danske og det italienske kropssprog. F.eks., hvis man skal kalde nogen hen til en i Danmark, ville man vinke ind mod en selv. I Italien gør de det altså modsat. Når folk kalder på mig, vinker de mod mig, hvilket virkelig er forvirrende! Specielt i starten, hvor jeg ikke vidste, at "Vieni" er det samme som at sige "Kom", jeg troede faktisk det betød "vent", så jeg stod altid bare og kiggede uforstående på dem. Det har jeg heldigvis regnet ud nu, men jeg glemmer det nu engang imellem.

De siger også sådan en virkelig mærkelig lyd, når de vil sige "Det ved jeg ikke", sådan en "Båh"-agtig lyd, og hvis de vil sige "jeg er da ligeglad!" vifter de sig selv under hagen! Det er ret sjovt.

-

Jeg var syg torsdag-fredag i sidste uge, en blanding af feber og udmattelse, vil jeg gætte på. Jeg var nået til et punkt, hvor alt italiensk simpelthen irriterede mig ufatteligt meget! Og når folk så samtidig snakker laaangsomt til mig, så er der altså virkelig kun nogle få rester tilbage af min tålmodighed! Men et par dage under dynen (foran fjernsynet), gjorde det bedre. Lørdag foreslog Rossana, at jeg i stedet for at gå i skole, skulle tage med dem til marked. Da det jo ikke ligefrem er fordi jeg går glip af det store, ved ikke at være i skolen, valgte jeg at tage med. Her købte jeg mine første italienske sko og så skete der noget sjovt! Jeg gik hen til en bod, for at se på en ring, manden sagde "Ciao bionda" til mig ("hej blondine"…) , jeg smilede sådan lidt stift, og Angelo og Rossana kom over, for at se hvad jeg kiggede på. Han spurgte dem, hvor jeg var fra, da han mente han kunne se jeg ikke var italiener, fordi jeg åbenbart "talte med øjnene". HAHA! Åh gud, jeg lo. Det var virkelig sjovt. Derefter valgte jeg at købe ringe, som der kostede 5 euro, men så sagde han "Kun 4 for blondinen", så nu har jeg endelig opdaget fordelen ved min hårfarve! Skønt! Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal på det marked! ;)

Nu vil jeg gå i seng.

Jeg lægger snart nogle flere billeder ind, men det må blive i morgen eller en af de andre dage. Nu får vi se J

Jeg savner jer, og håber i alle sammen nyder jeres ferie, trods det dårlige vejr!

Vi ses!