Nu er det så præcis en uge siden jeg ankom! Det er helt sikkert den længste uge i hele mit liv!

Det føles som om, jeg har været her en hel del længere end en uge, for det burde være umuligt, at der kan kan nå at ske så meget på en uge.

Der er selvfølgelig også sket en hel masse siden i onsdags (mit sidste indlæg).

For det første: Jeg har fundet ud af, at der er trådløst netværk i huset! YEES! Nu slipper jeg for alle aa, oe og ae'erne! Mine fingrer har dog lidt svært ved at vænne sig til det.

For det andet: Når jeg skriver dette her, eller snakker med nogen derhjemme fra, er der faktisk nogle danske ord, jeg ikke kan huske. Det er lidt sjovt, synes jeg. Jeg er jo faktisk allerede på vej til at blive den italienske udgave af Ole Henriksen!

Men til gengæld har jeg lært en masse italienske ord nu. Jeg får ikke snakket særligt meget, jeg skal jo lige i gang, men jeg har forstår faktisk en hel del,når folk snakker meget langsomt til mig. Jeg har aftalt med Rossana og Angelo, at de fra på mandag skal begynde at snakke lidt italiensk til mig, så jeg kan komme til at sige noget. Det er nogle vældig sjove samtaler jeg fører med folk, for de går for det meste ud på, at de spørger mig om noget, på laaangsomt italiensk/engelsk med brug af en masse kropssprog for at vise hvad de mener, og så mig der svarer "si!" eller "no!".

Ang. Familie her, så synes jeg det er rigtig godt. Jeg tror egentlig ikke, jeg kunne finde et par, der passer bedre til mig. Jeg har alligevel sagt til dem, at jeg stadig vil tænke lidt over min beslutning om, hvor jeg vil bo, for jeg synes lige jeg bliver nødt til at besøge den anden familie først, det er mest fair. Men jeg har nærmest allerede besluttet mig. De er så opmærksomme og interesserede i, om jeg har det godt, så jeg tror jeg vil få det rigtig godt her.

I går var jeg så til den såkaldte "strejke".. Helt utrolig plat. Vi gik ned til skolen kl. 8, som sædvanelig, da klokken ringede kvart over, stod vi uden for, blev stående et en ti minutters tid, og gik så. Altså hvis man endelig skal strejke over noget, der sker lørdag morgen kl 8, så burde strejken da virkelig gå ud på, at man blev hjemme og sov længe.

På mandag får vi sikkert skæld ud af vores skønne italiensk lærer, over det. Hun er simpelthen sådan et skræmmende menneske! Jeg forstår jo intet af, hvad hun siger, men hun er en stærkt gestikulerende, skinger kvinde, med MEGET klar udtale, og udspilede øjne. Ret sjovt egentlig, for hun burde jo virkelig være den der snakkede mest med mig, da hun jo ligesom er min italiensklærer, men hun har ikke engang sagt hej til mig! Og hun må da vist have opdaget mig, for her i fredags, ramte hun mig næsten i hovedet, da hun skulle råbe et eller andet..

I går tog jeg så ned på Piazza Rosetti med nogle fra min skole. Vi startede med at gå ud og spise på en bar, og derefter lidt rundt ved pladsen. Den var fuldtsændig fyldt! Det var meget anderledes hvordan pigerne og drengene så ud, hvilket faktisk var lidt sjovt, synes jeg. Pigerne dullet op, drengene havde ikke gjort noget specielt ud af det. Pladsen var fyldt med folk i alle aldre, små børn med deres forældre, unge der stod og snakkede, eller sad på bænkene, ældre mennesker ude på aftentur og turister på opdagelse i det italienske natteliv.

En ny ting: Jeg har tænkt meget over, at jeg er rigtig anderledes end de andre piger. I går snakkede jeg for første gang med en der hedder Jusi (Josephine), som hele tiden har været lidt mere dæmpet end de andre. Hun fortalte at hun er fra Napoli, vi snakkede lidt frem og tilbage, og hun fortalte, at hun også føler sig meget anderledes end pigerne i Vasto. Hun er meget mere åben og interesseret i andre kulture osv., end de andre, så hende tror jeg, jeg vil snakke lidt mere med :)

Jeg håber stadig, at jeg kan komme til at møde nogle mennesker, lidt mere som mig. Måske bliver det til det malerkursus, jeg begynder til eller det salsakursus, jeg også starter til. Jeg vil prøve at finde et sted, hvor man kan spille musik, for et par musikinteresserede, det er der ihvertfald stor mangel på i Vasto, so far. Nu får vi se. Jeg har trods alt kun været her en uge..

Det var vist lige lidt nyt herfra. Tusind tak for jeres mails, bliv endelig ved med at skrive en masse! Og undskyld jeg ikke svarer, men det er virkelig svært at have gang i to liv på en gang.

Nu vil jeg gå i seng, jeg har lige spist mit daglige stykke vandmelon (på italiensk: anguria), for ja, det har vi stadig hernede! Og den er fantastisk god!

Jeg vil gå i seng nu, er meget træt. Det er forresten også en sætning, jeg nu har lært: "Sono sempre stanca" = "Jeg er altid træt". Er blevet brugt meget indtil nu.

Forresten lidt ekstraordinære nyheder til Martin: Fodboldholdet man holder med hernede er Napoli! Så jeg slipper for at vælge mellem Lazio og Roma. Skønt ;)

Godnat til alle, jeg skriver igen engang i næste uge! :)