Profile
Blog
Photos
Videos
Kia ora :)
Det er allerede over en måned siden, at jeg ankom til Motueka for første gang. Nu er jeg igen tilbage i Motueka, da jeg har besluttet mig for at stoppe som aupair. Jeg tog beslutningen allerede efter 1 uge. Jeg ved, at nogle syntes, at det er meget tidligt at tage en beslutning, men jeg ved, at det var den rigtige. Fra det øjeblik, jeg fortalte Sarah om min beslutning, fik jeg ro i kroppen, da jeg vidste, at jeg nu kun havde en uge tilbage som aupair.
Der er forskellige årsager til min beslutning.. Jeg har ikke lyst til at uddybe her på bloggen.. Men læg en kommentar, så kan jeg uddybe over mail, hvis der er behov for det.
Selvom jeg havde sagt stop til Sarah om søndagen, så valgte jeg at blive til lørdagen efter. De dage bød også på nye oplevelser.
Mandag til onsdag skulle fårene nemlig klippes, så da jeg mandag formiddag gik ud med forfriskninger til det arbejdende folk, fik jeg lige en rundvisning og forklaring, om det der foregik de forskellige steder i rummet/laden. Dejligt, at opleve en del af det arbejde, som min værtsfar går og laver :)
Ellers er dagene gået med tøjvask, opvask, oprydning, hygge med børnene, lidt mere oprydning osv...
MEN der er lige nogle andre højdepunkter, som I ikke skal snydes for.
Mandag aften var øjeblikket, hvor jeg endelig fik set NZ højeste bjerg. Mount Cook, som kan ses fra min værtsfamilies stuevindue, har nemlig titlen med sine 3764 m. I kan se bjerget til venstre på billedet. Bjerget gemmer sig ofte bag skyerne, men jeg nåede heldigvis at se bjerget inden, jeg rejste hjem til Motueka.
Tirsdag aften fik jeg styr på endnu en vigtig ting.
Melanie (Melle), min veninde, som besøger mig fra den 10. december til 3. marts, og jeg fik nemlig betalt for vores tur med Kiwi Experience bussen på nordøen. Det bliver så fedt, og netop Kiwi Experience er meget populært for backpackere, så tror det bliver en fantastisk tur rundt på nordøen, hvor vi blandt andet skal ud på den aller nordligste spids :D
Lørdag var dagen, hvor jeg skulle hjem. På kun 2 uger når man alligevel at knytte nogle bånd, så jeg regner med at Melle og jeg besøger familien, når vi tager på Roadtrip i februar...og ved, at familien også gerne vil have besøg af os. Det sidste Fred (drengen på 5 år) sagde til mig, inden jeg gik ind i bussen var: "See you in February"...Det var dejligt at slutte som aupair med den sætning.
Efter ca. 3 timer med bussen kunne jeg give Lisas tante et kram i Christchurch Airport. Jeg havde nemlig fået lov til at overnatte hos hende, og da min bus om søndagen var udsolgt, valgte jeg at blive en ekstra dag hos "Auntie Jan". Det var rigtig hyggeligt, så det bliver dejligt, at se hende igen, når hun besøger Motueka i oktober.
Om søndagen viste Auntie Jan mig rundt i Christchurch, hvor vi blandt andet gik forbi butiksområdet "Re:Start", hvor butikkerne er i store containere pga. jordskælvet for 4 år siden. Det er ufatteligt, hvor meget Christchurch stadig "lider"...Men derudover er det også fedt at se, at de bevæger sig fremad. Vi fandt også en lille butik, hvor de solgte paua, som er meget brugt i smykker...I kan prøve at google det :) Jeg købte et sødt lille kors, som et minde om NZ og et symbol på, at jeg ikke er alene. I den forbindelse vil jeg gerne sige pænt tak til alle, der har hjulpet mig igennem de 2 uger som aupair. Det var ikke nemt at have hjemve, men jeg har lært rigtig meget om mig selv i de 2 uger, hvor jeg har været aupair. Om aftenen lavede jeg pandekager til Auntie Jan og jeg...Mange ved, hvor meget jeg elsker pandekager...så selvfølgelig skulle min første måned på NZ da fejres med pandekager til aftensmad :P
Mandag ringede vækkeuret kl. 4.45, da jeg skulle med bussen det sidste "lille" stykke til Motueka...Bussen kørte 6.30, og jeg landede i Motueka kl. 16.30.
Tiden gik dog forholdsvis hurtigt, da jeg undervejs kunne nyde landskabet fra min plads på det forreste sæde til venstre..Bare rolig, jeg kørte ikke bussen.
Undervejs fik jeg selskab af en fyr fra Malaysia, som var ankommet til NZ dagen før med sin kone og 3 voksne børn. Han var, ligesom jeg, betaget af den flotte natur, og da der lige pludselig kom et bjerg til syne fik jeg spørgsmålet: "Er det sne"...Det kunne jeg bekræfte, og fandt derefter ud af, at det var første gang, at han har set sne, hvis man ser bort fra billeder... Jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle ham, at vi nogle gange har så meget sne i Dk, at skoleeleverne får snefri...:P
Kl. 16.30 blev det endelig tid til at gense Motueka, Flemming og Lisa. Så dejligt. Om 2 uger er der vidst brug for flere hænder, der hvor Flemming arbejder, så det ser jeg frem til. Men det vigtigste er, at jeg er tilbage. Der er mange ting, jeg glæder mig til at opleve, så jeg er sikker på, at de næste 7 måneder kommer til at flyve afsted lige som den første måned gjorde.
Den aller sidste ting, jeg lige vil nævne, er at vi er gået til sommertid. Så nu er vi 11 timer foran Dk...:) Jeg savner jer, men vi ses om 7 måneder Så indtil da vil jeg nyde mit liv her på NZ. :)
Knus Hanne
- comments
Leif Nice to hear from you... :-)
Linda Dejligt at læse, at du er glad igen. Det var godt du har Lisa og Flemming i nærheden. Det lyder til at du snart får lov at bruge dine hænder, så du endelig føler at du gør gavn. Det er dejligt at følge dig her på bloggen. Hils Flemming og Lisa. Knus
Jan Ka kite ano