Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :) Jeg håber, I har det godt. Her nyder jeg mit liv. Jeg har nu været her i 50 dage..50 DAGE!!! Det er vildt, så hurtigt tiden flyver. Igår lavede Lisa og jeg pandekager. Jeg lavede "de normale" til drengene og mig, mens Lisa lavede nogle som ikke indeholdt hvedemel, men til gengæld "coconut flour" og "tapioca flour"...Ja here we go...Nogle ord er bare nemmere, og lyder bedre, på engelsk i forhold til at oversætte dem :P "Brug google, hvis der er problemer". Men da vi havde spist, sagde jeg til Flemming: "Nu har jeg fået pandekager 3 gange i løbet af 50 dage..Det er vidst ikke så slemt". Der kiggede han bare på mig, da han ikke lige havde regnet med, at der allerede var gået 50 dage".. Men det er der idag fredag. Jeg kan ikke forstå det. Der er kun 193 dage til jeg er tilbage i DK (Lander i København den 28. april kl. 13.10), hvilket vil sige, at 1/5 af min tid på NZ allerede er gået....ALT FOR HURTIGT! Men i stedet for at brokke mig vil jeg bare nyde tiden hernede endnu mere end jeg i forvejen gør.Nu et lille tilbageblik på den forgangne uge.
Søndag var vi til det ugentlige marked i Motueka, hvor man kunne købe næsten alt mellem himmel og jord (bl.a. frugt og tøj). Jeg købte ikke noget, men valgte i stedet at spare pengene, da jeg har nogle vilde planer i tankerne for de næste 6 måneder, som ikke er helt gratis...Vi nåede også lige forbi "The Warehouse", da jeg havde brug for et par gummistøvler til mit nye arbejde. Jeg fandt et par fine blanke sorte gummistøvler, som allerede har fået et par kommentarer med på vejen. Det var dog ikke så svært at vælge, da jeg gik efter de billigste i min størrelse :P
Mandag ringede vækkeuret 6.19...Det var tid til første arbejdsdag med Heywood Orchards som arbejdsgiver. Da "supervisoren" (en form for chef) først møder 7.30, blev vi nødt til at gøre det samme..(Flemming møder normalt kl. 7) Jeg fik en lille introduktion til arbejdet og derefter blev der gennemgået nogle sikkerhedsregler. Da jeg hverken havde kasket eller solbriller med den første dag, var mine øjne lidt mere røde end normalt, da jeg kom hjem. Men så lærte jeg bare, at det er VIGTIGT at have det med, så pt har jeg lånt en af Flemmings kasketter. I kan tro, at jeg er et kønt syn om morgenen iført kasket, solbriller, langærmet skiundertrøje, shorts og gummistøvler :P Første arbejdsdag gik godt. Vi brugte tiden på at tynde ud i planterne, så der er sol nok til alle..Se billedet øverst i venstre hjørne af mit vedhæftede billede. Det giver måske en idé om, hvad jeg har at arbejde med. Vi skal blandt andet fjerne alle "six o'clocks", da de ikke vil få lige så meget sol som "12 o'clocks" :) En af de første kommentarer, jeg fik af supervisoren, var: "Pretty damn good...Keep doing it!". Senere kom jeg dog til at tynde lidt for meget ud, så der fik jeg at vide, at jeg var lidt for hård. Så derfor prøver jeg nu på at balancere det, og vil hellere være forsigtig, da man jo ikke bare kan sætte tingene tilbage på grenene :PTirsdag til fredag ringede mit vækkeur 5.45, Jeg er allerede kommet ind i en, for mig, god rytme, hvor jeg først udsætter alarmen og sover 5 minutter ekstra. Herefter bruger jeg lidt tid på blive rigtig vågen og får samtidig tjekket facebook samt de dejlige snaps, jeg får tilsendt fra mine veninder i DK, hvorefter min seng lader mig stå op kl. 6. Så er det tid til morgenmad og hvad der ellers hører til en morgenrutine, som nu også indebærer solcreme (kun faktor 30).Madpakken samt en vandflaske skal også pakkes ned i en pose, eller en lynlås-lukket taske. Normalt består min madpakke af rester fra aftensmaden dagen før, hvilket f.eks. var subway sanwich med skinke om onsdagen. Min fætter Ryan fyldte nemlig 15 år i tirsdags og havde ønsket Subway som aftensmad. Jeg havde gemt halvdelen af min sandwich til min frokost, men nåede aldrig at få den. Jeg er nemlig ikke den eneste, som er vild med subway :P På grund af varmen lod Flemming og jeg bagagerummet være åbent, så der kunne være gennemtræk. Da det så blev "smoko" tid (formiddagspause) gik vi hen til bilen, så vi kunne få lidt at spise...MEN her fanger vi så en hund i færd med at spise MIN sandwich...Dumme hund (Øverste til højre i billedet)..Heldigvis havde den ikke taget mit æble og mine kiks samt coleslaw salat. Flemming vælger så at sende en drillende besked til hundens ejer...Jeg ved ikke præcis, hvad han skrev, men det endte i hvert fald med, at jeg fik en ny lækker (og større) sandwich + en muffin, som undskyldning. Så det er vidst, hvad man kalder en win win situation. Torsdag prøvede hunden at lokke mad ud af supervisoren og kom senere hen til mig igen, men der havde jeg allerede spist min frokost. HA! :)
Fredag morgen var der lovet regn, men danske vikinger tager da på arbejde alligevel. Vi var også de eneste ude i regnen kl. 7 :P Billedet nederst til venstre. Kort efter blev regnen kraftigere, så vi måtte søge læ under et halvtag. Da det klarede lidt op stod den på "bud thinning". Se billedet nederst til højre. Jeg beklager, at det er meget uskarpt, men arbejdet gik ud på at tynde ud, så der kun er en kiwi i stedet for f.eks. 3. Det tog utrolig lang tid, men heldigvis klokken weekend-tid efter en 40 timers arbejdsuge, så nu er det tid til at sove længe og bare slappe af, inden vækkeuret igen ringer 5.45 på mandag og det hele starter forfra.Af vigtige ting har jeg også fået styr på min flybillet fra Nelson til Christchurch den 27. april...Det blev en lidt dyr affære, men jeg flyver kl. 8.50 og lander så i Christchurch kl. 9.40, hvor Lisas tante vil tage i mod mig. Jeg har 6 timer i Christchurch inden jeg fortsætter mod DK, så der er god tid til at pakke om i kufferten, hvis der er brug for det. Jeg må have 23 kg med fra Nelson til Christchurch, men hele 30 kg fra Christchurch til København, så kunne godt finde på at efterlade nogle ting hos Auntie Jan i Christchurch, når Melle og jeg er forbi på vores roadtrip, og så pakke det ned i min kuffert i løbet af mine 6 timer. På den måde kan jeg måske slippe for overvægt, men det tager vi til den tid :) Jeg er nemlig slet ikke klar til at tage hjem endnu. Først er der lige lidt under 2 måneders arbejde ved Heywood Orchards inden det er DECEMBER og tid til at julehygge.. JEG ELSKER JULEN, så derfor har jeg allerede nu fået et par julesange på min mobil, som jeg går og synger med på på arbejdet :D Men nåårh ja...10. december kommer MELLE ENDELIG!! Beklager, at I skal høre på det i næsten hvert indlæg, men mine veninder er nok noget af det, jeg savner allermest hernede. Det er dejligt at modtage snaps, skype med dem og så videre, men det er slet ikke det samme som at sidde og grine med dem til kl. 2 om natten. Men som sagt kommer Melle ned til mig om 54 dage (fra idag), hvilket jeg glæder mig enormt meget til. I kan følge hendes blog her, hvis der er nogen, der har lyst til det: "http://thesuitcaseofmine.blogspot.dk/". Så er I i hvert fald helt sikker på, at blive opdateret om vores NZ eventyr, som jo byder på julehygge, bustur rundt på nordøen samt roadtrip i den fine lille opel på sydøen. Jeg har idag fået styr på AA (New Zealand automobile Association), så der nu er vejhjælp til den, hvis der skulle opstå nogle problemer. I morgen vil jeg arbejde videre på at finde en god, men billig, forsikring til den.
Weekenden skal bruges på afslapning, hygge og så er vi inviteret til Lisas veninde Julies fødselsdag på søndag. Her får jeg igen mulighed for at møde Julies datter, Savannah, som er på alder med mig. Hun bor normalt i Christchurch, men er tilbage i Motueka indtil februar. Jeg glæder mig til at se hende igen. :D
Det var vidst alt for nu. Jeg håber i hvert fald, at I er opdateret på mit liv hernede. Nu varer det heller ikke længe før, jeg vil finde min seng, da jeg pt har været vågen i 17 timer, og jeg har ikke ligefrem planer om at lave en døgner. Så I må ha det godt så længe :D
Nyd livet, mens I passer godt på jer selv og hinanden :D
Mange knus fra Hanne
- Jeg savner jer!
- comments
Jan / far Dejligt med nyt fra N Z. Her ligt billede med kasket, det får jo de fleste til at se klog ud :-), eller også er det praktisk aht. hovedet.
farmor og farfar Godt gået Hanne. Fortsat god arbejdslyst siger farfar og farmor