Profile
Blog
Photos
Videos
Halløj igen.
Nu er det tid til en lille update igen. Jeg vil prøve at opdatere jer hver søndag, så nu må vi se, hvordan det går :) Jeg har nu været hos min farbror og tante i næsten 1 uge efter at være stoppet som aupair, og jeg er sikker på, at det er det rigtige for mig. Jeg nyder det i hvert fald, og tror da også, at de nyder mit selskab. Der er i hvert fald en ekstra, som de kan vinde over i ludo...hehe :)
En bonus er, at jeg nu med sikkerhed ved, hvad formålet med mit sabbatår er. Jo, jeg troede, jeg havde den helt rigtige kombination med 2 uger hos familien, 3 måneder som aupair, 3 måneder med Melle og 2 måneder hos min familie. MEN det var det som sagt ikke.
Nej, det, jeg vil bruge mit sabbatår på, er, at være sammen med min familie mest muligt - selvfølgelig krydret med forskellige oplevelser. Heriblandt opleve hele New Zealand (eller så meget som muligt), hvilket Melle og jeg gør i januar og februar. I januar rejser vi rundt på Nordøen med Kiwi Experience, som er populært for unge backpackere, når de skal opleve NZ. (I kan google det). I februar tager vi så på roadtrip på sydøen. Det bliver så fedt!! :D 2 meget snaksalige tøser på tur. Det kan kun gå godt :D
Men tilbage til livet i Motueka. 2 uger er gået - eller rettere fløjet afsted. Det regner man ikke lige med, når der egentlig ikke er noget, man skal i løbet af dagene. Men alligevel flyver tiden, og jeg føler stadig, at jeg kun lige er kommet tilbage fra min aupairfamilie. Heldigvis nyder jeg mit liv hernede. Jeg elsker, at jeg endelig kan være sammen med min farbror og tante! Jeg elsker at have kæledyr omkring mig igen, og jeg elsker at bo i en by, hvor butikkerne er i gåafstand (ca. 10 min). Jeg er så glad for, at jeg har taget hånd om mit eget liv, og lever det på den måde, som jeg vil, og som jeg har brug for.
Men I skal da også høre lidt om, hvad jeg har brugt det sidste lille stykke tid på. De fleste dage er det svært at fremhæve oplevelser, da jeg bare slapper af og hygger mig med min familie, når de er hjemme. Dog starter jeg på arbejde den 13. oktober. Jeg skal arbejde på en frugtplantage - det samme sted som min farbror. Der vil selvfølgelig komme mere om arbejdet, når jeg har haft de første arbejdsdage :) Det bliver dejligt at få noget "fyld" i hverdagen, hvorefter jeg kan komme hjem og slappe af og hygge mig sammen med min familie om aftenen. :)
Dog er der lige et par ting, som I skal høre om.
Onsdag den 1. oktober var solen på besøg, så jeg kunne gå rundt i shorts og t-shirts og få lidt sol. Så dejligt! :D Jeg var bl.a. nede i byen, for at handle ind og havde besluttet mig for at købe en sandwich hos Subway inden, jeg gik hjem igen. Subway har et tilbud hver dag med "Sub of the day" for kun $4,50 - hvilket svarer til ca. 20 kroner. Om tirsdagen kan man få skinke samt frit valg af salat osv. Så jeg havde udsat min Subway-frokost fra dagen før, så jeg kunne få "Sub of the day" med skinke...Da jeg så bestiller putter hun pepperoni i min sandwich...Jeg skulle lige til at spørge, om det ikke var forkert - men tænker, at måske er de løbet tør for skinke :P Da jeg kommer hjem, står der pizza på indpakningspapiret, og da jeg tjekker hjemmesiden for info, går det op for mig, at det er onsdag - og ikke tirsdag...Heldigvis smagte sandwichen stadig godt, men foretrækker nu skinke...Så vil nok holde lidt bedre øje med dagene næste gang :P
En anden lidt sjov oplevelse den dag er et besøg i supermarkedet. Lisa og jeg var taget ned for at handle. Hun skal pga. allergi holde sig fra hvedemel, sukker og nogle andre ting i en måned, for at se om det hjælper. Så hun må bl.a. ikke spise kartofler, ris og pasta. Det har ændret en del i menuen, men hun giver ikke op. Jeg er virkelig stolt af hende!! Men ja, vi var nede at handle, og ledte efter kokosmel, da der kommer en anden kvinde, og hjælper os med gode idéer til opskrifter. 2 sekunder efter kommer der 1 til - og lidt efter 1 mere. Lige pludselig var der et lille "gruppemøde" om livet som glutenallergiker, eller hvad man skal kalde det. Det var i hvert fald meget hyggeligt, og synes det var så dejligt at se, hvor hjælpsomme folk er. Lisa slutter så af med, at sige tak for hjælpen, og fortæller, at det er kun dag nummer 5, hvor hun skal finde på alternative retter, hvorefter den ene af kvinderne udbryder noget i stil med: DAG 5!!!! Held og lykke" :D
Til aftensmad den dag fik vi lasagne, hvor pastaen var skiftet ud med kumara, som er søde kartofler, hvilket Lisa gerne må spise. Det smagte virkelig godt. :D
Torsdag den 2. oktober kom mit længe ventede IRD nummer med posten. Dermed kunne jeg endelig få oprettet en bankkonto hernede. Det er dejligt hver gang, der kommer styr på nogle af de "vigtige" ting. En af de næste "vigtige" ting er at komme ud at køre, så jeg kan blive vant til at køre i venstre side af vejen, og dermed få mulighed for at tage på små oplevelsesture i området, men også være helt tryg ved at køre i "den forkerte side", når Melle og jeg tager på roadtrip.
Lørdag aften havde vi besøg af Julie, som er min tantes gode veninde, og hendes kæreste. Det var meget hyggeligt. Jeg nyder at møde min farbror og tantes vennekreds, og glæder mig til alle de ting, jeg vil opleve de næste mange måneder. Specielt DECEMBER MÅNED! Ja, alle ved at jeg ELSKER julen, og er i julestemning før alle andre, men min tante er heldigvis også glad for julen. Så det bliver så hyggeligt :D - og butikkerne er også på vej i julehumør, så det skal nok blive godt :D
Idag var jeg ude at se på en bil. Ja i hørte rigtigt. Jeg overvejer at købe en bil i mens jeg er hernede, men kun hvis den rigtige kommer til den rigtige pris, som passer ind i mit budget. Det vil give mig en frihed, hvor jeg kan komme ud at opleve nogle ting i området, og ikke behøver at "tvinge" min farbror og/eller min tante med hver gang. Men nu må vi se, hvordan det ender. Jeg købte i hvert fald ikke den bil, vi så på idag.
Inden jeg slutter af, vil jeg lige sige et kæmpe tillykke til mine søde veninder og dejlige farmor, som har haft fødselsdag i denne første uge af oktober. Jeg kan desværre ikke være 2 steder på en gang, men så er det godt, at man kan ønske tillykke over facebook og skype :D I får dog også en ekstra hilsen her, hvis i nu læser med. Derfor KÆMPE TILLYKKE med fødselsdagen til mine søde veninder Melle, Margit, Line og min kære farmor med fødselsdagene den 1., 2., 3. og 4. oktober. Jeg håber, I havde en fantastisk fødselsdag. Jeg savner jer alle sammen, men er glad for, at jeg kan holde kontakten ved lige over facebook og skype. :)
Jeg beklager det måske lidt kedelige - og lige gyldige indlæg, men jeg nyder mit afslappede liv lige pt. :D
Pas godt på jer selv og hinanden. :) Vi ses!
Knus Hanne
- comments
Linda Kære Hanne......det er dejligt at du nyder tilværelsen og hyggen og samværet med Flemming og Lisa. Du må se at få styr på dagene andet går ikke.....ha ha.....Jeg kan godt forstå du glæder dig til januar/februar hvor I skal på jeres ture.....I skal nok få det hyggeligt........kære Hanne.....dine indlæg er aldrig kedelige.....du beskriver jo dine oplevelser i hverdagen........vi snakkes ved.....knus Linda Hils familien
Margit Dahl Tak for hilsenen Hanne :) Undskyld jeg først fik læst dit indlæg nu :) :)