Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :)
Håber I nyder december måned. Det gør jeg i hvert fald! Jeg elsker jul. Jeg elsker sommer, så jul om sommeren er jo helt perfekt.
Jeg havde, som tidligere skrevet, sidste arbejdsdag i fredags, fordi jeg i denne uge ville få besøg fra DK. Mere om det senere.
Weekenden stod endnu engang på at koble af. Det virker måske kedeligt, som jeg har skrevet før, at jeg befinder mig på NZ, men bruger mine weekender på at lave ingenting. Det er dog en vigtig ting for mig. Jeg har været vant til, at der skulle ske en hel masse. F.eks. fik jeg stress, hvis min kalender var tom. Derfor har det været en stor udfordring for mig at kunne slappe helt af, men har så småt lært det nu. Jeg er igen blevet fanget af at læse - især selvbiografier. Det var ellers sat på pause under gymnasiet, hvor lektierne var nok læsning i sig selv :P Det sidste stykke tid har jeg været igang med en selvbiografi om tennisstjernen Andre Agassi på ca. 460 sider. Den blev jeg færdig med mandag aften, og jeg kan kun anbefale at læse den :)
Søndag formiddag fik jeg også skypet med savnede morbror, som altid formår at få mig i godt humør. Han er fantastisk, og en stor støtte for mig. Jeg er stolt af at have ham i mit liv. Min kære tante, som for noget tid siden røg på sygehuset, var nu i så meget bedring, at hun var hjemme på weekend. Hun kæmper så meget hun kan, og hun er simpelthen så sej! Jeg er glad for, at jeg igennem hendes sygdomsperiode er blevet opdateret så ofte. Det giver mig ro i kroppen.
Mandagen blev brugt på støvsugning, vaske tøj/sengetøj, købe julegaver og andet godt, læsning osv. :D Det var dejligt, at jeg stoppede på arbejdet i fredags, så jeg havde tid til ovenstående ting. :)
Tirsdag var dagen før jeg fik besøg, så der var lige nogle ting, der skulle være styr på inden besøget. Bilen skulle til mekaniker, så den var klar til morgendagens tur til Nelson. Jeg fik bagt nogle lækre pizzasnegle, fik pakket julegaver ind. Derudover fik jeg tjekket mig selv ind til onsdagens flyvetur.
Så blev det endelig onsdag. En dag, jeg har glædet mig til i meget lang tid. Jeg nyder tiden hos min farbror og tante, og er så glad for, at jeg har haft 3½ måneder sammen med dem "alene", hvor vi er kommet MEGET tæt på hinanden. Min farbror og tante betyder så meget for mig, og nu er det blevet tid til, at de kan lære min bedste veninde at kende. Melle har nemlig taget den lange vej fra Dk til NZ for at være sammen med mig i 3 måneder. Jeg er så taknemmelig, og glæder mig helt vildt meget til nogle fede oplevelser sammen med hende. :D
Planen var oprindeligt, at jeg skulle hente hende i Nelson lufthavn kl. 19, MEN jeg havde fået en lille idé. Jeg ville overraske hende i Auckland, hvor hun skulle mellemlande inden sidste etape til Nelson. Idéen fik jeg for over 2 måneder siden, og købte billetterne i slutningen af oktober. Siden da har jeg prøvet at holde det hemmeligt. Det har været svært, men DET LYKKEDES heldigvis at holde det hemmeligt for Melle :)
Jeg tog hjemmefra halv 9. Første stop var tankstationen, da jeg nåede ud af min bil blev jeg mødt af en medarbejder: "How many litres do you want?" "Just $40 please".. "Okay, you can just go inside and say number 3, please"...Det er jo service, og det blev ikke bedre af, at personen ved kassen var rigtig flink, så jeg fik en rigtig god start på min tur. Jeg nåede til lufthavnen, hvor jeg så skulle finde ud af, om jeg skulle parkere i "Short term parking" eller "long term parking". Da jeg ikke skulle på ferie, valgte jeg short term, men fandt ud af, at det var maks 2 timer, så jeg måtte på en eller anden måde finde over i "Long term parking" i stedet for. Der mødte jeg så næste problem. Bommen var nemlig oppe, så jeg kørte bare ind, og opdagede ikke lige den boks, hvor man fik udleveret en parkeringsbillet, som jeg skulle bruge, for at komme ud igen. Heldigvis fik jeg fat i lufthavnspersonalet, som fik printet en billet ud til mig, og så kunne jeg ellers vente på mit fly.
Mit fly fra Nelson til Auckland var 1 time forsinket, så da jeg endelig nåede ned til den internationale afdeling af Auckland lufthavn, så kunne jeg på en skærm se, at Melles fly ville lande indenfor ca. 5 minutter :) Og så var det ellers bare at vente, vente og lige vente lidt mere. Det tager nemlig lidt tid (omkring 1 time) at komme igennem diverse sikkerhedskontroller. Da hun så kom ud igennem døren ved "International arrival", så krydsede jeg fingre for, at hun ikke ville få øje på mig. Jeg ville nemlig gerne komme bagfra og overraske hende. Det lykkedes, og jeg har en rigtig dejlig film, som minde fra mit lille "stalker" øjeblik i lufthavnen. Melle blev rigtig overrasket og glad for at se mig. Jeg er så glad for, at jeg fuldførte min plan om Auckland. Det har været alle pengene værd og MERE til.
Efter at have overrasket Melle fulgte vi den grønne linje fra Auckland International til Auckland Domestic (indenrigs)...Halvvejs tog vi plads på græsset for at nyde nogle af de pizzasnegle, jeg bagte i tirsdags.
Derefter fik vi tjekket Melle ind og kl. 17.20 var det tid til at boarde flyet, som var lidt mindre end Melle lige havde regnet med :P Vi var heldige at have fået plads ved siden af hinanden :D Melle sov stort set hele vejen, hvilket jeg også gjorde tilbage i august, så det er der ikke noget unormalt i. Stewardessen havde bemærket at Melle sov, og gav hende en lille hilsen med på vej ud af flyveren: "You just missed the whole flight - Have a good evening" :)
Melle fik fat i sin kuffert og så var det ellers hen til bilen, som skulle fragte os det sidste stykke hjem til Motueka, hvor Melle blev modtaget med åbne arme. Nu har Flemming og Lisa fået endnu en "datter" i huset. Så hyggeligt :D
Udover at have fået besøg af en MEGET savnet veninde, så havde Melle også taget ost, remoulade og TORSKEROGN med til NZ, så jeg glæder mig til en rugbrødsmad med torskerogn og remoulade.... :D
Tirsdag formiddag var det tid til skypeopkald, så Melles mor og Brian (Tak fordi, jeg må "låne" hende i 3 måneder :D) kunne se, at hun var i live, og derefter skypede jeg med min mor. Lige pt er det "blogtid", hvorefter jeg vil vise Melle rundt i Motueka :)
Pas godt på jer selv og hinanden. :D
Knus Hanne
- comments