Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :)
Først og fremmest glædelig december. December er "normalt" ensbetydende med vinter og jul. I år er det dog for mit vedkommende sommer og jul. New Zealand er jo på den sydlige halvkugle, så derfor har vi sommer, når I har vinter osv. Jeg glæder mig til at prøve at holde jul om sommeren. :)
Julen startede for alvor i Motueka fredag aften i sidste uge, hvor det var tid til det årlige juleoptog. Optoget bestod blandt andet af store lastbiler, hvor deres vogne var åbne og fyldt op med børn, voksne, julegaver og juletræer. I optoget kunne man også opleve det lokale zumbahold, politibiler, brandbiler og meget andet. Derudover havde et par køer, en kiwifugl, svampebob firkant og meget andet også forvildet sig ind i Motuekas gader som en del af optoget.
Optoget tog ca. en time fra den første politibil passerede os og indtil selveste julemanden kom forbi som den sidste.
Søndag fandt vi juletræet frem og fik pyntet det samt lagt de første julegaver under træet. Kæmpe tak til min savnede veninde Camilla, som har sendt en julegave ned til mig. Det betyder enormt meget for mig! Jeg glæder mig til at åbne den :)
I løbet af dagen fik vi også pyntet resten af huset op, så julen er også nået hjem til os :) Derudover kunne jeg skrabe det første felt i min skrabejulekalender, som jeg har fået tilsendt hjemmefra. :) JEG ELSKER JUL! :D
Idag havde jeg sidste arbejdsdag for denne gang hos Heywood Orchards. Jeg har arbejdet der i 8 uger, så det var lidt mærkeligt at have sin sidste "smoko", frokostpause osv. De sidste 2 uger har bestået af "stringing" og "fruitthinning", hvor jeg helt klart foretrækker "stringing", så det var heldigvis min opgave idag, hvilket betød, at jeg fik en god afslutning på arbejdet.
På kun 8 uger har jeg lært så mange dejlige mennesker at kende, og forhåbentlig kommer jeg til at se mange af dem igen, når jeg til marts starter i Heywood Orchards packhouse, hvor jeg skal pakke æbler i godt 2 måneder inden turen går tilbage til DK.
De her 8 uger har bl.a. lært mig at blive ved, selvom man mest af alt bare har lyst til at give op eller er træt af bud/fruitthinning. Mit motto "Always look on the bright side" har helt sikkert hjulpet mig igennem de kedelige dage som f.eks at "fruitthinne" den ene side af en række, og stadig ikke være færdig efter 10 timer... Men alt i alt er jeg taknemmelig for, at jeg havde mulighed for at få arbejde ved Heywood Orchards. Jeg er så glad for, at jeg vendte hjem til min farbror og tante, da jeg fandt ud af, at aupair livet ikke var mig.
Så er spørgsmålet fra nogen måske: "Hvad så nu?"
Jo, nu er det tid til julehygge samt oplevelser på både nordøen og sydøen. Med andre ord, det er tid til at få besøg af Melanie. Til dem, der endnu ikke ved det, så er Melanie (også kaldet Melle) min bedste veninde. Vi mødte hinanden i en valgfagstime på gymnasiet i 1g, og siden da er vores venskab bare blevet stærkere og stærkere. Hun lander i Nelson lufthavn på onsdag (OM KUN 5 DAGE!!!), og det er slet ikke fordi, jeg glæder mig! Jeg har savnet hende helt vildt, og det bliver fantastisk at se hende igen - in real life og ikke kun over skype, hvor opkald, der kun lige skal tage 5 minutter ender med 2-3 timer :P Vi kan snakke om alt mellem himmel og jord, og da hun, for et år siden, spurgte, om hun måtte fejre jul og nytår sammen med mig, så blev jeg så glad og taknemmelig. Det er ikke alle, som lige rejser 18000 km om på den anden side af jorden for at besøge en veninde, men det gør Melle. TAK! De 3 måneder bliver fyldt med fede oplevelser, som vi kan se tilbage på i lang tid!.
Inden hun lander, er der dog lige nogle ting, der skal klares først, men forhåbentlig når jeg det hele :)
Hvis I vil følge Melles blog, så findes den her: http://thesuitcaseofmine.blogspot.dk/
Hun har lige pt et julekalender-tema, hvor hun laver et blogindlæg hver dag. Jeg glæder mig til at blive en del af hendes julekalender :)
Det var alt for denne gang. Det er nu 100 dage siden, jeg forlod DK, og begav mig ud på mit livs eventyr. Jeg er så stolt af mig selv, og glæder mig utrolig meget til de resterende 142 dage, inden jeg skal tilbage til Dk. Jeg nyder livet hernede, så jeg er slet ikke klar til at tage tilbage til DK endnu! :D
Kan I passe godt på jer selv og hinanden til vi ses igen :)
Mange december knus fra
Hanne :)
- comments
Hanne Skovgård Nielsen Hej søde ven...Dejligt med alt det juleri...men i sommertøj... er slet ikke misundelig. Du lyder til, at have det godt. Jeg har dit postkort fra pl.hjemmet hos mig.. Pas godt på dig selv. Knus Hanne N.