Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg sidder i skrivende stund alene på altanen og burde skrive på min opgave, jeg skal aflevere den 20. oktober. Men hvad fanden… der er jo overspringshandlinger til for at bruge dem, så derfor får bloggen min opmærksomhed et øjeblik, i stedet J
Det har været en super god uge til trods for jeg faktisk mistede besindelsen og min tålmodighed overfor en sygeplejerske. Mandag og tirsdag var jeg på barselsafdelingen og det var her det gik lidt galt J afdelingen har med alle de kvinder at gøre som har født normalt eller med kejsersnit samt de kvinder hvis baby ikke overlevede. Det er sådan at alle kvinder SKAL være indlagt minimum 24 timer til observation. De der har født med kejsersnit skal ligge mellem 5-7 døgn. Det "sjove" er, at man skal betale for at få lov til at føde og være indlagt, men kan kvinderne ikke betale hospitalsregningen, skal de blive på hospitalet til de kan betale. Vi mødte en kvinde der har været indlagt på barselsafdelingen i 7 uger fordi hun ikke kunne betale. Da jeg spørg sygeplejersken om, hvorfor de ikke sender hende hjem nu efter 7 uger, siger hun, at det gælder om ikke at gøre det nemt for kvinderne. Hun forklarer, at hvis de sender hende hjem uden at betale, så vil flere kvinder sige de heller ik har råd til at betale og så vil hospitalet ikke tjene penge. Jeg kan godt se hendes pointe, men det er jo helt hen i vejret!!
Nå, men dagen fortsætter og vi bliver vist mere rundt på afdelingen. Her ser vi en ung pige på 18 år, som har været indlagt i halvanden uge. Pigen havde skjult sin graviditet og var så begyndt at føde derhjemme. Noget går galt undervejs og hun bliver i hast kørt til hospitalet hvor hun føder ved kejsersnit. Barnet havde det godt ved fødselen, men noget går helt galt hos den uge pige. Hun ligger nu mere eller mindre som en grønsag, kan ikke snakke, ikke tale, ikke spise, har kateter og noget der ligner et dræn gennem næsen. Hendes krop er fyldt med ødemer og hun ligger og ryster/kramper og øjnene er underlige. Charlotte og jeg overværer da sygeplejerskerne skal rense hendes sår fra kejsersnittet. Såret gaber 4-5 cm og man kan se ca. 2-3 cm ned i såret. Sygplejerskerne viser tydeligt at de syns det er ulækkert, kører en våd gaze oversåret et par gange, lægger en tør gaze over og taper det sammen/fast. Vi får at vide at der er infektion i såret og de håber det vil hele af sig, de vil ikke operere hende ved at åbne såret, rense det og sy det sammen igen, men ved at tape huden sammen vil det nok hele. Jeg var rystet over behandlingen af hende. Vi finder ud af de ved denne unge pige er der lavet en plejeplan. Planen har 3 plejeområder. Hun har tørre læber, som er tegn på dehydrering=hun skal ha væske, hun har ødemer i hele kroppen og har taget på=hun skal ha væske, hun har infektion i såret på maven=hun skal ha væske samt antibiotika. Vi syns plejeplanen var mere end mangelfuld og beslutter os for at lave en ny og detaljeret plan for den unge pige og håber sygeplejerskerne syns om den. Vi får sat 7 punkter på, sårpleje, temperatur, væske/ernæring reg., mobilisering, blodtryk mm. Men da vi viser den begynder sygeplejersken at grine af det vi har lavet og fejer os af med at den ikke dur. De går mere op i at de diagnoser vi har skrevet på planen er forkerte. Da vi fortæller t vi har den fra den der tidligere var lavet siger de, at den er gammel og den kan man ik bruge. Vores plejeplan er gældende for en uge og skulle der komme flere behov til, kunne disse skrives på. Men her på afdelingen laver man plejeplaner for 24 timer, for ellers kan der ske fejl. Vi blev ved med at spørge ind til de ting vi mente manglede på planen og vi bla. syns det lød underligt med at hun sku ha væske for alt, men ingen mad. Til det fik vi et svar, at hun ikke kunne spise så derfor fik hun ik mad. Det betød faktisk, at pigen ikke havde fået mad i 9 dage, kun væske. Jeg mistede desværre alt og kom til at hæve stemmen og blev sur og fik vidst sagt lidt bestemt på dansk at hun var helt hen i vejret, ikke rigtig klog, umenneskelig og man sgu ik ku behandle folk på den måde. Resten af dagen talte sygeplejersken og jeg så heller ikke sammen. Tirsdag var en super god dag, på selv samme afdeling. Først troede jeg dog at ovenstående unge pige var død i løbet af natten, for hun lå ikke på afdelingen da jeg mødte ind om morgenen. Men senere på dagen kom hun ned til os igen, efter at have været indlagt på intensiv natten over. Det var næsten som at se en anden pige der kom ned til os. Hun kunne smile og snakke lidt og hun var til stede. Hendes far var kommet og besøge hende og han snakkede og snakkede på swahili, ringede til alle og dansede næsten rundt om hendes seng. For første gang siden hun blev indlagt kunne hun tale og spurgte efter sin mor, hvilket gjorde faren endnu mere lykkelig og han stod næsten med tåre i øjnene. Jeg hjalp en nybagt mor med at amme. Det virker underligt, men hernede skal man fortælle de førstegangsfødende at de skal amme deres børn, for det ved de umiddelbart ikke. Hvis man ik fortæller dem det eller minder dem om det, så ammer de ikke deres børn. Men denne kvinde her kommer ind og kan ikke få sin et døgn gamle baby til at sutte på brystet. Straks står der 5 sygeplejestuderende og 2 sygeplejersker over hende, hiver hende i brysterne som en anden malkeko og kan ik forstå der ikke kommer mælk og hvorfor barnet ikke sutter. Moderen sidder skræmt og forvirret og tvinger brystet i munden på den lille i håb om det snart fungerer. Men barnet vil ikke. Efter 10 min går de studerende ud og henter 2x10 ml mælkeerstatning og får inden for 10 min proppet de første 10 ml. i den lille babymave. Da de går i gang med de næste 10 ml. siger jeg, at de er nødt til at holde en pause så den lille kan nå og følge med for eller gylper den det op igen. Yes yes siger de studeren og hælder mere i den lille indtil den lille gylper det hele op. De står alle sammen bare og kigger på det der er sket og ingen gider hjælpe moderen med at tørre det væk. Der får jeg nok sagt endnu engang på en bestemt måde, at de skal ha tålmodighed og ting tager tid med sådan en lille størrelse. Nu vidste de studerende ikke hvad de skulle gøre så de gik. Så jeg tog over, for nu sku jeg fandme nok vise dem.. J Jeg fik en snak med moderen og viste hende hvordan hun skulle massere brystet, presse lidt mælk ud og sætte brystet ned til babyen.. efter 2 forsøg tog den lille fat og suttede på brystet. Moderen lyste op, smilede og var så glad. Hun takkede og takkede og fortalte at hun tidligere havde været så bange for hvad de ville gøre ved barnet hvis den ikke ville ammes. DET var dagens bedste oplevelse!! J
Onsdag og ugen ud stod så på pædiatri, børneafdelingen. Jeg fik et CHOK og var ved at tude flere gange den første dag. Vi startede med halvanden times rapport på swahili. Derefter var det tid til medicinering af børnene. Der var ca. 24 sengepladser, men 46 børn indlagt incl. deres mødre. Og så snart sygeplejerskerne kom forbi med medicinvognen skreg børnene bare af at se sygeplejerskerne. Alle børn får deres medicin gennem en sprøjte. Er børnene urolige eller bange, kommer der straks 2-3 sygeplejersker og assistere med at holde barnet nede til sprøjten er givet. Det var så voldsomt at overvære, så da vi var tæt på at være ved vejs ende måtte jeg gå, jeg kunne ikke se på det. Der var ikke på noget tidspunkt at sygeplejerskerne satte sig ned og talte med børnene, beroligede dem eller holde dem i hånde når de var bange. Det er ikke den kenyanske stil at snakke så meget og røre patienterne for meget, fik vi af vide L Men det er jeg ligeglad med, jeg holder hånd, tørrer tårer væk og leger med dem der kan og vil. Jeg har da også fundet en lille fyr på knap 8 måneder jeg har kastet min kærlighed over. Han har de sødeste smukke øjne men ligger desværre bare hele dagen pga. lungebetændelse og svag underkrop så han kan ikke selv sidde eller støtte fra med benene. Men jeg fik ham i dag til at smile og når jeg nussede ham tog han fat om min hånd og nussede tilbage..ååhhh så sød J Fredag var en kort dag og Charlotte og jeg besluttede at tage ekstra handsker med, for så ville vi lave ballondyr ud af dem. Og det var en SUCCES uden lige. Alle blev så glade, selv forældrene grinede og kom hen til os og stemningen blev mere afslappet og fyldt med smil og grin, det var så dejligt at se. Der var flere situationer hvor jeg kunne lærer forældrene nogle små fif og gode råd og det var så fedt at se de virkede.
Weekenden stod i på hotelophold… det lyder måske som en luksusweekend vi var ude i, men egentlig var det fordi vi skulle skrive opgave. Vi var nødt til at komme lidt væk fra huset og de små rollinger her hopper rundt hele tiden. Men lidt luksus kan man vel godt sige vi fik lidt af. Vi fik en lækker seng at sove i, hvor madrassen ikke formede sig efter kroppen når man havde ligget der i 10 minutter. Vi fik virkelig lækker aftensmad med et glas koldt hvidvin til.. nnøøøjjj, det var lækkert J Lørdag startede med den lækreste morgenbuffet af hvad man kan få i Kenya og derefter var der 4 timers koncentration i form af opgaveskrivning. Inden turen gik hjem var det tid til solbadning og svømmetur i den meget kølige pool. Jeg selv blev på land, for det var alt alt for koldt til mig og bade J Senere var der lørdagshygge med en gang træning og dernæst sofahygge.
I dag har været den kedeligste dag da jeg har skulle skrive opgave hele dagen… og så på engelsk.. ohh my god!! J God søndag
- comments