Profile
Blog
Photos
Videos
Kære læsere :)
Så er det idag præcis 3 uger siden jeg rejste fra Danmark til Kenya. Det er så underligt at der allerede er gået 3 uger. Alle sagde til mig inden jeg rejste "2 måneder og 2 uger går hurtigt, inden du ser dig om, så er du hjemme igen". Det eneste jeg tænkte var bare "ja ja". Men lige nu sidder jeg og tænker over, hvor de sidste 3 uger dog er blevet af.
Det er nu en uge siden jeg ankom til min nye familie sammen med Lise. Og det er også en uge siden at vi startede i praktik på hospitalet. Eftersom Lise og jeg flyttede fdamilie har vi også måtte flytte praktikplads. Vi arbejder nu på Provencial General Hospital.
Den første dag vi mødte, sad vi og ventede lidt over en time på, at det kunne blive vores tur til at tale med Nursing officer of charge samt vores mentor. Vi var alle 4 nervøse og super spændte på, hvem vi kom ind til. Var det nu nogle søde mennesker, kunne vi med dem, forstod de hvad vores modul skulle gå ud på mm. Men efter mødet var vi så lettet, for det var et godt og positivt møde, lige det vi havde brug for.
Vi troede at dagen var en kort introdag. Men Charlotte og jeg, som følges rundt, startede allerede hårdt ud. Vi startede i afdelingen Family Planing, hvor man i room 10 vaccinerer børn fra alderen 2 uger til 5 år. her fik vi allerede vores første kulturchok/overraskelse. Room 10 er et mindre rum, med et skrivebord, en bænk og en briks. ude foran sidder alle mødrerne, som er kommet til hospitalet (nogle langvejs fra) og må bare sætte sig i kø, for at få deres børn vaccineret. En spl.stud. går ud og henter deres børnebøger og tager dem med in i room 10. Her starter så den store nedskrivning i 3 forskellige bøger. En til registrering ag barnet og dennes data, en til registrring af hvilken medicin der er brugt og en hvor man registrrer de nye børn, som skal have deres første vaccination. det virker helt tosset og sidde og skrive så meget og mange gange de samme ting ind, bare i fleres forskellige bøger. Men når dataerne så er skrevet, bliver mødrerne kaldt ind, 4 ad gangen, og så er det ellers samlebåndsarbejde og give de små babyer en vaccination og ud af klappen igen. Lægen fortalte at de behandler i gennemsnit ca. 100 børn hver mandagen, 60 børn om tirsdagen osv. derned af resten af ugen. Det giver måske også et billede af, hvordan det kan foregå. Der er ingen "goddag, hvordan går det med den lille" eller "farvel og ha det godt", der er stort set ik kontakt til børn eller mødre.
I de andre rum på "afdelingen" er der konsultationer med mødrerne, hvor lægen stiller spørgsmål ud fra spørgeskema og når de er besvaret og ser okey ud, så smutter kvinden igen. Lige meget hvilket rum man kommer ind, så står der mellem 3-6 afrikanske spl.stud. og kigger over skulderen eller selv foretager konsultationerne. Vi har mødt 1 udd. læge, resten er turnus læger og ligeledes står det til med spl. og spl.stud., despl.stud er overalt. Mange af lægerne har faktisk haft mere travlt med at udspørge Charlotte og jeg om, hvordan og hvor meget det koster og komme til DK, for de ser ikke dem selv arbejde i Afrika, de føler det er magtesløst og uden mening ar arbejde her, for de blir modarbejdet hvis de vil gøre en ændring inden for systemet. På torsdag starter jeg på fødeafdelingen, der skal jeg nok få min sag for tror jeg, det lyder til at blive lidt barsk.
På familiefronten går det super godt :) Vi har en super sød mor i huset og den ældste datter er bare så sød. Vi griner og sludrer med dem, det er så skønt. faderen her er lidt spøjs og er kun hjemme i weekenderne, hvilket vi har det fint med :) Igår efter aftensmad, sad vi i 1 time og blev oplært og forhørt i div. emner, holdninger, lærdomme mm. Og vi sad alle og lignede spørgssmålstegn, hi hi hi. Jeg ville gerne have set os udefra, vi må ha set sjove ud i ansigterne.
Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt det før, men flere har spurgt mig om jeg nu får nok at spise og hvad vi får. Her er en typisk dag hvad mad angår. Morgenmad kl 7: Tørt toat med magarine+ the (vi måtte begynde at putte sukker på, bare for at slå magarinesmagen ihjel). Frokost: vi får en toast med magarine og en banan med hjemmefra. Kl 16 når vi kommer hjem, får vi en toast med magarine + the (og hvis vi er heldige får vi en banan eller et stk. ananas til, som faktisk er vilddt lækker) Kl 20-20.30 er aftensmad, som enten består af Ugarli (majsmel og vand kogt op til en kedelig hård masse) + kål, eller vi får hvide ris, kål og noget sammenkogt der består af kartofler, lidt gulerødder, linser og lidt kød/fedt. Vores maver skaber sig over det mad, vi har ondt i maven en stor del af tiden, så vi handler lidt ind engang imellem. Så nu har vi købt syltetøj til morgenmaden, frugt og kiks vi kan ta med til frokost og en plade/ stk. chokolade til eftermiddag :) Vi lever så usundt og vi kan næsten ikke rumme det, men kan ik la være med at grine samtidig. Vi har allerede lagt slankeplaner for når vi kommer hjem :)
Weekenden har været dejlig afslappende. Vi har sovet længe, vasket tøj (som foregår i hånden og i 3 spande), læst, lavet studieplan og slappet af. SÅ DEJLIGT :)
Ellers har jeg det godt hernede og humøret er oppe, jeg er glad. Men når det er sagt, så savner jeg også mit eget hjem, min familie og venner. Heldigvis har jeg kunne skype med familien og det er bare det bedste og få en besked eller aftale om at sku skype med dem derhjemme. Jeg savner og være en del af det derhjemme og høre hvad der sker.
En ny dag truer imorgen, lala salama, sov godt. :)
- comments
Mette Jensen Hvor lyder det bare så spændende Smukke, sikke med oplevelser du/i allerede har haft :) Glæder mig til at høre mere når du kommer hjem.
Rikke Hej sødeste, hvor lyder det bare skønt! Godt at høre at du er glad for det dernede! Men jeg glæder mig nu stadig til du kommer hjem :) Kram, knus og kærlighed fra kolde DK