Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 5. september gik turen så videre til Nariobi, hovedstadig i Kenya. Jeg var virkelig ikke begejstret for turen, for den skulle foregå i en Matatu i 4-5 timer. Og på de her veje der er ude på landet og sådan som chaufførerne kører, så må man forberede sig på lidt. Jeg havde fået så ondt i halebenet, af de andre turer i Nataturer, så jeg havde fået et tæppe af en af de andre piger jeg kunne sidde på, for jeg havde virkelig ondt. Og vores chauffør denne gang havde da også lige så travlt med at kigge ud af vinduet og på hende der sad ved siden af ham, end på vejen.
Vi lander på vores Hostel YMCA kl 14, hvor vi derefter havde fri til at gøre hvad vi ville. Nogle lagde sig og hvilte andre tog ind i et underligt center. Om aftenen blev vi på vores værelse for vi var så trætte af den køretur. Vi bor 7 piger sammen med Paw, eneste hane i hønsegården på værelset. Han må virkelig lægge øre til meget tøsesnak, fnidder, høje grin og personlige berretninger om diverse emner, som mange mænd nok gerne ville være foruden. Men jeg syns altså han klare det godt, som han siger, så har han lært lidt at lukke af for os, hvilket nok er meget sundt :)
Tirsdag stod dagen på undervisning omkring de næste 9 uger, hvordan vi gør i forskellige situtioner mm. Det var en god, men lang og lidt tør dag. Det blev straks sjovere da vi blev sat fri og kunne komme ind og shoppe i ett større center. Aftenen gik med total hygge på værelset, så dejligt.
Idag onsdag har vi haft helt fri til hvad vi havde lyst til. Det var ellers ikke planlagt at vi havde den her fridag, men pga. af valget derhjemme, fik vi en ekstra dag i Nairobi, så vi kunne stemme. Min tålmodighed forsvandt efter at havde ventet en time på ambasaden, så jeg tog med to af de andre piger, ud og så Karen Blixens hus. Det var virkelig ikke stort i forhold til hvad jeg havde forestillet mig, men det var sjovt at se og høre om. derefter tog vi ind i et nyt center for at købe en varm trøje. Det er svært at forestille sig at der kan være koldt og at vi går med lange bukser og træjer og halstørklæder, når vi derhjemme lige har samlet 110.000.000 kr ind til Afrika, fordi der er tørke og sult.
Imorgen, torsdag, rejser vi endelig videre fra Nariobi og ud til Nyeri, for at bo ho værtsfamilie. Det blir så spændende og jeg kan næsten ikke venter med at se, hvor vi skal bo og hos hvem. På fredag skal vi ud og hilse på vores nye kollegaer og mentor på hospitalet og så starter vi på job mandag.
Nu har vi levet i forholdsvis god standart med forholdsvis gode senge og god mad (jeg har i hvert fald ikke sultet endnu) så jeg er så spændt på, hvad vi får af mad hos vores familie. Afrikanernes livret er ugarli, som er majsmel blandet med vand, så det blir en underlig fast konsistens samt ubehagelig kål, der mere minder om bitter græs :( Men vi må jo sige til dem at vi ikke kan lide det, for det er virkelig noget der vender sig i munden, når man spiser det.
Håber alt er godt derhjemme og I har det godt. Jeg glæder mig til at høre hvad der er sket derhjemme når jeg kommer hjem. Tænker på jer :) stort kram til jer fra mig.
- comments
Milly Your articles are for when it absolutely, positively, needs to be understood overnhigt.