Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede kl. 6.00, da vi skulle på safari tur. Jeg syns det var lidt hårdt at komme op så tidligt, men det var hele dagen værd. Vi blev hentet i jeeps og kørte ud til en park der hedder Sweet Waters som er 148 kvadratkilometer stor.
Dagen startede virkelig kold. Det skal lige siges, at de har vintertid hernede, så vi går med lange bukser og trøjer om morgenen og om aftenen. Men det var perfekt vejr til en turen idag, for så ville dyrerne være mere aktive. Vi blev helt overvældet over at se så mange dyr og så så tæt på. Vi så girafer, vandbøfler, zebra, elefanter,løver og mange mange flere. Dangens helt store oplevelse var, da vi endelig langt om længe fandt en hunløve. Hun var kun 1,5-2 meter fra os og det er den vildeste oplevelse jeg har haft. Vi blev enige om at hun så meget sulten og tørstig ud, så hun ville nok snart gå efter et bytte, en Pumba (fra Løvernes Konge). Det var tydeligt at se hun havde fundet et bytte, men spørgsmålet var bare hvornår hun ville slå til. Flere gange var vi sikre på at nu var det nu, men nej. Endelig... vi kunne se hun havde fået øje på en pumba. Vores problem opstod pludselig ds vi så hun havde en unge med, og så heppede vi pludselig ikke lige så meget som før. Men hunløven satte i gang og jagtede de to pumbaer. Det var helt vildt så hurtigt det gil og at den lille pumba kunne løbe så hurtigt. Vi måtte hurtigt vende jeepen, hvorefter vi aå havde mord på første række. Puhaa, det var altså lidt voldsomt, men samtidig spændende og en vild oplevelse. Det hele kørte på os. Så får hunløven fat i den lille Pumba og vi begynder alle og småskrige:åhh neejj, ikkee den, nej nej nej, den bliver fanget, puhaa... og så får løven fat og man hører bare den lille skriger og skriger...og så bliver den stille. Puha!!!! Men det var en vild oplevelse. Vi kørte videre og så flere dyr og vores guide sagde flere gange at vi virkelig var heldig idet vi så så mange dyr.
Så var det ved at være frokosttid og vi kørte ind og fik en lækker buffe, lige hvad vi trængte til. Vi nåede også kun lige ud, så begyndte det at regne.. og jeg mener, virkelig regne. Man skulle ikke tro det var afrika vi var i, for det er køligt og det har regnet hver dag, dog kun en times tid, men det har regnet. Nu har det styrtet ned i godt halvanden time og det kunne godt se ud til at fortsætte. Resten af aftenen står på afslapning.
Imorgen er sidste hele dag på Daraja, så der bliver jeg hjemme og slapper af, inden næste stop er Nairobi og dernæst Nyeri, ud til vores værtsfamilie. Nu er der snart gået en uge og det har været en fantastisk uge. Jeg kan dog godt mærke at jeg begynder at savne lidt det derhjemme. der kan lige komme et sug i maven nogle gange. Om det er fordi jeg ikke ved hvad der skal ske videre hen de næste mange uger eller om det virkelig er hjemve da jeg aldrig har væk hjemmefra så længe, det ved jeg ikke. Men i hvert fald, så giver jeg ikke op endnu :) Men lige nu... flyver tankerne. :)
- comments