Den 31/8-11

Så har jeg været på Daraja Academy i 3 dage nu og jeg er begyndt t vænne mig til omgivelserne og forholdene hernede. Faktisk har jeg det lidt sådan, at jeg syns her er dejligt og kunne godt blive en uge mere, til trods for at vandet er rødt og beskidt og maden nogle gange har sine udfordringer :) Ej, jeg vil sige det sådan, at aldrig har jeg spist så meget ris og bønner som hernede. Vi får ris eller bønner ca. to gange om dagen. Igår fik vi ris med noget der nok skulle ligne noget gryderet incl. kartofler samt en pandekage, som smagte lidt som dem i dk. Til aftensmad idag fiik vi noget risret, der smagte virkelig godt, så jeg skal ik klage over maden hele tiden.

Dagens emne var fattigdom. Efter morgenmaden fik undervisning og hvor vi talte om hvordan det er at være fattig i Kenya, med fokus på erhverv. Herefter skulle vi ud til en lille landsby ved siden af hvor vi bor. Vi skulle ud os se to erhverv, et der lavede mursten og et der lavede kul og majs. Der var imponerende og trist at se hvordan de lavede deres mursten. De hugger en stor sten ud af jorden, hamrer kanter og sider til, for til sidst at rette stenen til med hammer og mejsel. Sådanne sten kunne de lave 70 af på en dag som de kunne sælge inde i byen for 20 kenyanske shilling for 25 mursten, ca. halvanden danske kroner. Vi fik lov til at hamre lidt på en sten for, det så virkelig let ud, men hold da kæft det var hårdt, den var ikke gået hjemme i DK. Herefter gik vi videre ned til en, der dyrkede majs og lavede kul.

Efter frokost blev vi kørt ind til en by, hvor vi blev guidet rundt af noget der boede i slummen. det var vildt spændende, men virkelig også trist og hårdt at se på. Men næsten lige meget hvem vi hilste på, så smilte de alle sammen. Nogle havde aldrig set hvide mennesker før og selvom de var nysgerrige for at se hvad vi var for noget, så var de også bange for os. Vores guide som hed Osman, var muslim, hvis store drøm var at spille fodbold resten af livet. Han skulle iøvrigt spille kamp på byens stadium, som han stolt viste os frem. Det var et ret stort og flot stadium, det sjove cvar bare, at fordi de ikke har nogen graesslaamaskine, saa havde de 3 koer til at graesse. Den var nok ikke gaaet hjemme paa SAS-ligabanerne. Vi fik lov til at komme hjem og se hans lille hjem. Jeg tror hans lejlighed var ca. 3x 4 meter, hvor han havde kækken, stur og soveværelse i et rum. Men han var stolt af og have sit eget. Han havde ikke arbejde, så hjalp hvor han kunne for at tjene til dagen af vejen. Så det kan godt være vi nogle gange brokker over at vi trænger til noget større og bo i osv., men hernede er man bare glad for man har noget.

På vejen hjem fik vi mulighed for at komme i et center og købe lidt forsyninger og vante vare. Sodavand, slik, chips og bananer var et HIT. Man skulle næsten tro vi ikke havde fået mad i flere dage, så meget som vi købte. Jeg tror næsten deres omsætning steg med 50% i de 20 min vi var der:) Aldrig har jeg selv været så desperat for at få bananer, kiks og lidt guf.

Aftenen har stået på film igen. Denne gang en film om omskæring af piger. Det var både en god film og samtidig en barsk og forfærdelig film. Der var flere, inkl. mig selv, der måtte forlade rummet en enkelt gang, der blev det for hårdt at se og høre på. Efter filmen kunne vi snakke md James, som arbejdeer her på skolen om det vi havde set. Spørgsmålene gik begge veje og et spørgsmål som vi ikke kunne lade være med at grine lidt af var, da emnet med sex og beskyttelse som på bordet. Vi spurgte hvorfor mændende ikke bruger kondom, når det er at kvinden ikke må blive gravid før omskæring? Jamens sagde, at det da ikke var helt sikkert at bruge kondom, hvortil han spørger os, hvormange kondomer mændende i DK bruger på en gang, for ikke at gøre kvinderne gravide :)

Idag har været en rigtig rigtig god dag. Selvom folk er fattige, er de så gæstfri og lukker os ind i deres liv og med glæde svarer på spørgsmål. Og hvis man kan sige det uden at det lyder kynisk, så er det vildt spændende og fantastisk og få lov til at møde alle disse mennesker og opleve den kæmpe forskel der er, selvom alle er så fattige. Flere gange har vi haft lyst til at give penge eller mad til dem vi møder, men vi må helst ikke.