Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig!! Efter ca. 3 dage på hotel Banana Leaf i Nyeri, har vi fået vores nye familie. Vi har været gennem hele følelsesregistret de sidste 2 dage, så følte lettelse da vores afrikanske koordinator igår kom forbi og talte med os, og forklarede sagen omkring den anden familie og boligstandarten og at vi havde fået en ny familie,nemlig Charlotte og Paws familie. Vi tjekkedederfor ud idag kl 10, hvorefter Charlotte og Paw hentede os. Vi kørte ind til byen for at slå tiden lidt ihjel og fik lidt frokost indtil vi kunne komme hjem og hilse på vores nye familie. Familien har været så søde og indvilliget i og have Lise og jeg boende, selvom de også har Paw og Charlotte boende. Så nu består familien af 11 medlemmer ialt.
Vi ankom kl. ca. 13.30 og får at vide at den køjeseng de har købt til os, ankommer kl 14. Men i african time betyder det, at man lige kan lægge minimum 1-2 timer oveni. Faderen i huset, baba Kim, kom hjem ca. kl. 18 og vi begyndte straks at bære de gamle senge ud af værelset og ind kom de dele der senere skulle blive til to køjesenge. Der blev hevet mange dele ind og alligevel var det som om der var noget der manglede. Det vidste sig da også, at der løbende kom nyde dele op, for der lå stadig lidt på bilen :) Vi gik i gang og det var et cirkus uden lige og jeg tror at sengene var så nylavet, for vi var fyldte med harpiks på fingrerne. Der stod nummer på alle ender, som så skulle passe sammen, hvilket til at starte med, var ret svært, da det slet ik passede sammen. Men efter 3 timer stod der to køjesenge på værelset og så kunne det slet ik gå hurtigt nok med at få den redt og så ned og få lidt at spise. Her i familien spiser man først ved 20-21 tiden, så det er nok noget især jeg, skal vænne mig til.
Vi fik rigtig god mad. Noget der kunne ligne suppe, med gulerødder, kartofler, linser og kød. Dertil var der ris og kål :) Vi var forberedt af Paw og Charlotte om, at her i huset der spiser man meget. Og syntes Mama Rose ikke, at man har fået nok, så gav hun lige en lidt mere oveni. Så tricket var at, tage en lille portion til at starte med, for man vidste aldrig om man pludselig fik mere. Men vi blev skånet for mere mad som vi ikke selv bedte om, men til gengæld fik vi at vide, at hun da regnede med at vi spiste hvad der var tilbage i gryderne. Puha, der får vi vores sag for, hvis det fortsætter. Men Mama Rose er super sød, jeg tror bare lige hun skal vænne sig til at vi ikke spiser ige så meget som de gør her, for det er helt vildt. Jeg er slet ik i tvivl om, at jeg aldrig kommer til at gå sulten i seng her :)
Klokken blev vel ca. 22.00 inden vi blev færdige med at spise og nu ligger vi i vores senge og slapper af. Imorgen starter vi på hospitalet. Vi ved ikke hvad der venter os, om vi lægger hårdt ud eller om vi starter blødt med en intro og en kort dag. Men jeg glæder mig virkelig til at se hvor det er vi skal slå vores folder, få en masse viden og erfaring og ikke mindst nye kolleager.Ikke fordi det ligger langt fra hvordan vi normalt er når vi er i praktik, men vi har fået at vide at det gælder om at være super ydmyg og spørgende. De tro vi kan alt, så det er vigtigt vi også sætter grænser. En afrikansk sygeplejerske kan meget mere end vi kan derhjemme, men det tror vi kan meget mere end dem. Så det blir spændende, hvordan det bliver.
Dagen idag har ikke været den bedste for mig. Jeg blev rigtig skidt tilpas igår, hvor jeg stort set sov halvdelen af dagen og lå i sengen fra morgen til aften. Idag har været lidt bedre, men ømheden og kvalmen er først ved at fortage sig nu. så jeg krydser fingrer for, at imorgen er jeg frisk som en havørn... eller bare lidt derhen af :)
Dagens positive ting har været den venlighed og åbenhed den her familie indeholder
Lala salama :) Sov godt
- comments
stine det lyder spændende musse og så lærerigt på alle områder! Læser og suger det hele til mig og er dybt misundelig over jeres sygeplejepraksis :)