Selvtak!

"What is your name?" spørger jeg. "My name is Sunil" lyder det forsigtige svar. "What is your name?" opfordrer jeg nu Sunil til at spørge videre, og efter lidt tøven kommer det. Med flot udtale, men genert usikkerhed bliver der svaret "my name is Tepesh" fra sidemakkeren. Sådan går det rundt, og de to piger klarer det ligeså flot som drengene og får svaret og spurgt: "what is your name?", "my name is Kavadi, what is your name?", "my name is Renuka". Den sidste uges engelskundervisning har båret frugt og de fire, der kunne få lov at holde en pause fra de mange gøremål, smiler stolte af deres egne fremskridt. Repetitionen fortsætter lidt endnu. Tallene fra et til ti på kannada sidder godt fast og nogenlunde på engelsk. De engelske navne på ugedage, måneder og kropsdele kræver endnu lidt øvelse, men bliver bedre og bedre. Efter denne korte opsamling går dagens undervisning i gang. Anna (min svenske samarbejdspartner) går i gang med at stave tallene på engelsk med drengene, Priti (den lokale lærer) øver kannada læsning og stavning med Kavadi, mens jeg selv øver ABC med Renuka. Hun er den ældste her, men på noget lavere niveau end de andre. Hun har aldrig gået i skole. Så i dag udvider vi fra ABCD til ABCDEFGH og øver det på alle mulige måder: jeg skriver et bogstav på den lille tavle, Renuka fortæller mig hvilket; jeg siger et bogstav, Renuka skriver det på tavlen; jeg skriver et bogstav i hvert hjørne af tavlen, siger navnet på et af dem, Renuka peger; jeg deler tavlen op i otte felter, skriver tre bogstaver på deres pladser, Renuka udfylder resten osv. osv. Til sidst kombinerer jeg med Renukas yndlingsfag - matematik - og skriver A'er, B'er, C'er osv. i ét stort virvar, hvorefter jeg beder hende fortælle mig først hvor mange B'er der er, så hvor mange E'er og så fremdeles. Det er sjovt at få lov til at tælle bogstaverne i stedet for blot at skulle sige dem højt. Derefter stopper vi mens legen er god og går over til kun at koncentrere os om yndlingsfaget. Først nogle encifrede plusstykker, der løses med en lille tænkepause ved hver, men forholdsvist sikkert. Det her kan Renuka. I næste række af plusstykker indgår 0 i et par af dem. Dét skaber forvirring. På flere kreative måder forsøger jeg at illustrere hvad nul er. Renuka taler ikke kannada, men et andet indisk sprog. Hjernen arbejder hos hende på højtryk for at forstå, at noget kan være ingenting, mens min knokler for at finde en måde at gøre det indlysende på. Til sidst lykkes det. Plusstykker med 0 løses nu lynhurtigt og høster rosende smil fra mine læber. Vi gjorde det! Matematikken fortsætter lidt indtil tiden pludselig er løbet fra os. Alle samles vi til et afsluttende vendespil med bogstaver og billeder. Børnene går så meget op i det, at de hjælper hinanden, så snart de ved, hvor der er et stik. Her er det sjovt at vide, og ligegyldigt hvem der vinder. Efter endt spil må vi desværre sige "time ayithu" og slutte skolen for i dag. Der uddeles lidt lektier og en kuglepen til deling. Børnene løber glade og stolte tilbage til pligterne, men sniger sig til stolt at fremvise for familiemedlemmer, hvad de hver især har fået for til i morgen, inden de går i gang. Renuka er blevet tilbage og kommer hen til mig, bag et stort, men lidt genert smil, giver hun mig hånden og siger: "thank you". Hendes øjne er fyldt med varme og glæde, og mine bliver hurtigt det samme. De andre plejer at grine af Renuka, fordi hun ikke engang kan alfabetet.