Hej alle

Saa kom vi til Carnarvon. En bagpacker-hadende stad. Her skulle vi vaere et par dage, indtil vi kunne blive hentet af nogle fra Gnaraloo station, hvor vi ville Wwoofe. Carnarvon er en lille smuk by. Desvaerre er folk der ikke saerligt venlige. Der var utrolig mange aboroginies, og vi hoerte fra adskillige personer, at det var nogle vaerre slagsbroedre, og at det vidst var en god ide at holde sig vaek fra byens natklubber. Saa det gjorde vi. Der var ikke meget at lave der og ingen saerlige attraktioner. Jeg laeste dog flere steder om noget, de kaldte One Mile Jetty. Saa jeg vandrede glad de par kilometer, for det maatte jo vaere godt. Det var en lang badebro. Og ja den var lang, det vil jeg give dem, men helt aerligt...en badebro. Nu jeg var der, skulle jeg have noget ud af det, saa jeg besluttede at gaa ud for enden. Man skulle bare lige laegge 2 $ i aerlighedskassen foerst. Jaa, det er ikke loegn, de tog penge for det. Og dum som jeg var, betalte jeg. Da jeg kom ud paa broen, kunne jeg se, at den oven i koebet var pild raaden, og sandsynligheden for at falde igennem var til at faa oeje paa. Da jeg kom halvvejs ud, var der spaerret af, og noget af broen manglede. Det synes jeg godt nok var for daarligt, nu hvor jeg havde betalt og alting. Saa jeg besluttede mig for at tage mine penge tilbage. Saa kunne de betragte det som et depositum. Desvaerre stod der en fed, snakkesalig australier og laennede sig op af aerlighedkassen, da jeg kom helskindet ind til breden. Irriterende.

Om torsdagen blev vi smidt ud fra hostellet kl. 10 om morgenen, vi maatte ikke en gang vente paa omraadet, indtil vi blev hentet af dem fra Gnaraloo. Saa vi fandt et grillomraade med halvtag, og det var vidst meget godt, for det oesede ned det meste af dagen. Her opholdt vi os de naeste 5 timer. Vi fik haj til frokost af nogle canadier, der kom forbi for at bruge grillen. Det var slet ikke saa daarligt.

Endelig blev vi hentet af Luke, en irsk fyr der arbjder paa gaarden. Saa var vi paa vej til vores naeste destination. Troede vi. Efter en times koersel broed bilen sammen. Det var vidst noget med koblingen, saa vi kunne ikke lige fikse det. Der sad vi paa en stille vej i outbacken. Vi tog det dog som endnu et af vores australske eventyrer og efter at have stoppet et par biler, som lovede at ringe til Gnaraloo, naar de kom til at sted med signal, slog vi os ned i vejkant og fik et par oeller. Da det blev moerkt, lavede vi et baal, vi kunne varme os ved, og efter ca. 5 timer blev vi hentet af bossen, der var blevet urolig for os. Midt om natten ankom vi saa til Gnaraloo, som er det bedste sted i Australien indtil videre.