Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Tiden var kommet til at forlade Alice Springs og alle de fantastiske mennesker, jeg moedte der, og tage til Melbourne. Her moedtes jeg med en ven fra Darwin, og sammen tog vi til en oe, der hedder Phillip Island, hvor man kan se pingviner. Paa australsk ligger Phillip Island lige uden for byen, paa dansk vil vi nok sige, at den ligger paent langt vaek, da det er en 2.5-3 timers koeretur for at komme dertil.
Udover pingviner er der ogsaa saeler og koaler paa oeen. Foerste stop paa vores tur var koalareservatet, for jeg har endnu ikke set en koala. Og endelig er der et ordetnligt dyr, der kan finde ud af at opfoere sig, saa man gider at kigge paa det. Koalaer er egentlig natdyr, men det tror jeg ikke, de ved alle sammen. Der var selvfoelgelig en del af dem, der sad rundt omkring i traeerne som en bunke pels uden at roere paa sig. Men der var ogsaa en lille en, der var i fuld gang med at spise blade. Vi kunne endda komme rigtig taet paa, for der var bygget en traebro, saa vi gik hoejere oppe, hvor al aktionen er. Mens vi stod og kiggede paa den lille koalaer, hoerte vi en hoej maerkelig lyd nede fra skovbunden. Det loed lidt som om, nogen stod dernede og boevsede rigtig hoejt. Sammen med alle japanerne loeb jeg hen til reakvaerket og kiggede ned, og dernede gik en stor fed hankoala og brummede. Da den kom til stolperne, der holdt boren oppe, kravlede den op og begyndte at gaa paa line paa reakvaerket, mens den lavede sine lyde. Den var saa taet paa, at jeg kunne roere den, hvis jeg ville og det svaert at lade vaere. Men jeg gjorde det ikke, da de aabenbart ikke er saa soede, som de ser ud til at vaere. Rygetet siger, at de kan blive ret aggressive, da de er bange for, at man vil stjaele deres blade (de bliver hoeje, af de blade de spiser, saa de er ligesom narkomaner, der er bange for, at man vil stjaele deres stoffer). Vi kunne dog foelge efter den, saa laenge vi holdt en vis afstand. Dette var virkelig underholdende, isaer da den var ved at falde ned fra en gren, som knaekkede under vaegten. Den blev heldigvis reddet af en ranger, der greb den, foer den faldt. Fra nu af er koalaer helt klart paa min top ti liste over seje dyr. Det er saeler til gengaeld ikke.
Det var meningen, at der skulle vaere saeler paa den anden side af oeen, saa der koerte vi hen. Men der var ikke eneste sael, saa der stod vi sammen med de andre turister og kiggede paa nogle bare klipper. Hm. Naturen var heldigvis rigtig dejlig der uden roede sten og i det hele taget meget anderledes fra, hvad jeg har set andre steder i Australien. Desuden kunne vi se enkelte af de mega smaa pingviner, som skulle vaere stjernene i showet senere den aften.
Pingvinerne kommer ind til stranden ved solnedgang for at komme op til deres redder i krattet bagved sandet. Saa en time foer solnedgang sad vi klar paa nogle baenke i en indhegning og ventede. Rangeren fortalte os lidt om, hvad der skulle foregaa og advarede os om ikke at komme for taet paa pingvinerne, da de kan bide. Jeg syntes, det var en maerkelig trussel at komme med. Hvem soeren er bange for en 17 cm hoej, nuttet pingvin i et land fyldt med giftslanger og hajer?? Men vi gjorde, som hun sagde, og sad paent paa baenken under hele showet. Det var dog en lille smule skuffende, da pingvinerne efter min mening var alt for smaa. Vi kunne kun se omridset af dem, som de gik hen over stranden. Paa vej tilbage til bilen kunne vi heldigvis komme ret taet paa de pingviner, der var kommet om i krattet og vraltede rundt ved siden af stien. De var nuttede men slog paa ingen maade koalerne.
Paa mit besoeg i Melbourne havde jeg ogsaa en dag, jeg rent faktisk brugte i byen. Her gik jeg rundt og kiggede paa forretninger og bygninger og noed byen, som efter min mening er den bedste storby i Australien. Jeg kunne helt klart godt have brugt mere tid her, men det kunne der ikke blive noget af, for nu var det efterhaanden blevet tid til at tage til oestkysten, naermere bestemt Cairns, hvor mit dykkerkursus ventede paa mig.
- comments