Hej alle

Efter 22 timers buskoersel kom jeg fra Exmouth til Broome. Puhh for satan, det var godt nok lige et par grader varmere end Exmouth, skulle jeg hilse og sige. Da jeg foerst kom frem, troede jeg, at jeg skulle doe af hedeslag og besluttede mig for snart at tage sydpaa igen, men efter en dags tid havde jeg allerede vaennet mig til det.

I Broome moedtes jeg med Laura fra hvalhajbaaden. Hun var kommet dertil med en turgruppe og introducerede mig til alle dem, hun havde moedt her. De var alle sammen klar til at gaa i byen og paa trods af en lang bustur med daarlig soevn, besluttede jeg mig for at tage med. Maerkeligt nok kolapsde jeg ikke af traethed midt i det hele. Og med dette begyndte min nye livsstil for det naeste stykke tid. Jeg sov laenge naeste dag og ved morgenmaden, moedte jeg Cedric (en tysk fyr fra Lauras turgruppe), der spurgte, om jeg ville med ham til stranden. Vi kunne nemlig lige naa den sidste gratisbus fra hostellet til stranden, der gik kl. 14.

Hver aften gik vi ud. Nogle gange moedtes vi med de andre foerst, enten paa vores eller deres hostel, og spillede pool (hvilket jeg totalt stinker til, men drengene lader mig altid vinde alligevel, th). Andre gange, naar de andre var for traette, koebte vi noget billigt hvidvin, som vi smuglede op paa Cedrics sovesal og drak der, mens vi spillede kort eller saa film paa hans computer. Hvidvinen var totalt for klam, saa en flaske kunne godt holde et par aftener for mit vedkommende. Men hvad kan man forvente, naar man betaler 12 kroner per flaske, saa er det jo fordi, der er noget galt med det. Cedric brokkede sig dog ikke (ikke udover de fordrejede ansigstsudtryk, der naturligt opstaar efter en mundfuld af det stads), og efter en times tid havde han drukket to flasker, og saa var vi klar til at gaa ud.

Der var to diskodasko steder i Broome. Hvis der var gang i den her, blev vi og dansede hele natten. Hvis det var doedt, og vi kom tidligt hjem (omkring kl.1), smed vi os i sofaerne i faellesomraadet og saa tv, indtil vi blev traette af at se de samme lange reklamer tusind gange og gik i seng.

Torsdag aften er den store nat i Broome, da der er miss wet t-shirt konkurrence. Her kan enhver pige melde sig til at tage en hvid t-shirt paa, gaa op paa scenen og danse imens nogle haelder vand over hende, saa t-shirten bliver gennemsigtig. Vinderen faar 500 $, taberne har bare gjort sig selv til grin offentligt. Saa det skulle ses. Og det er ikke for sarte sjaele, da det i den grad var pinligt at se paa. Men pigerne havde jo selv meldt sig, saa det var svaert have ondt af dem, i stedet valgte jeg mig en favorit, som jeg entusiastisk heppede paa, indtil hun tabte. Underligt. Hun var da ellers saadan en soed ung dame. Hmm.

Om dagene tog vi til stranden, hvis vi kunne naa bussen kl.14, ellers hang vi bare ud ved poolen paa hostellet og foretog os saa lidt som muligt. Nice. En dag var dog anderledes, da der var hestevaeddeloeb. Her tager folk deres paene toej paa, og mange piger koeber noget, der ligner en kunstig blomsterdekoration med fjer og hele pivtoejet, som de saetter paa hovedet. Ja, jeg troede det var en joke, da jeg saa dem i en butik dagen foer til omkring 500 kroner. Saa der er da nogle piger der, der er blevet gevaldigt snydt for deres penge. Naa, men Cedric og jeg fulgte trop og hoppede i vores paene toej, dog uden bizar hovedbeklaedning, og koerte ud til vaeddeloebsbanen. Her var de mindste maend, jeg nogle sinde har saet, som ikke var dvaerge men bare meget smaa. Det var en fordel for dem, da det var dem, der red paa hestene men stadig.. det lignede, at deres krop ikke havde udviklet sig, siden de var 10 aar. Uhyggeligt. Jeg kan desuden afsloere, at hestevaeddeloeb kun er sjovt, hvis man ved lidt om, hvilke heste der er gode, og hvis man satser penge paa dem. Vi satsede lidt penge men tabte hver gang. Lorte heste.

Udover hestevaeddeloeb er Broome kendt for at have den aeldste udendoersbiograf i Australien. Eller.. byen er ikke rigtig kendt for det, det er bare noget, de droemmer. Men biografen er en af de faa ting, de kan prale af. (De praler ogsaa af deres strand, men det ville jeg nu tie stille med, hvis jeg var dem, for det er ikke noget saerligt, og sandet klistrer totalt fast til en, saa man skal skrabe det af.) Efter at have hoert saa meget om denne fantastiske biograf, maatte det jo proeves. Saa en aften tog jeg derhen med 4 andre fra Lauras turgruppe. Og det var et virkelig flot og meget romantisk sted. Skaermen var omgivet af palmetraeer, vi kunne se stjernerne og maanen, og et par gange floej en fugl eller et fly henover os. Og jeg skal lige love for, at man kom sin sidemand ved, da man sad i strandstole, der var placeret side om side. Der var daarligt plads til ens arme, hvis man ikke ville holde sidemanden i haanden. Og nu er I nok ved at doe af spaending over, hvem der insisterede paa at sidde ved siden af mig til denne romantiske forestilling, og det kan jeg godt fortaelle jer: En langsom fyr der hedder Andy (det siger jeg ikke for at vaere ond, men der var rent faktisk noget galt med ham, der gjorde, at han opfoerte sig som et barn). Jeg er jo som bekendt super heldig med fyre, og endnu en gang havde jeg ramt jackpot og scoret Andy;) For at vaere aerlig var han en rigtig soed og super glad fyr, der grinte mindst ligesaa hoejt som mig under forestillingen, saa det kunne have vaeret vaerre.

Efter en uges tid i Broome kom Nigel fra Gnaraloo og sammen koerte vi til Darwin.