Hej Alle

Efter tre dages koersel med Nigel kom vi endelig frem til Darwin. Paa vejen til Darwin er der et omraade kaldet Kimberley. Her er nogle af de smukkeste nationalparker, og her kan man komme paa et aegte outbackeventyr paa de raa og oede veje gennem landskabet. Alt dette sprang vi dog over, da Nigel havde travlt med at komme frem, og da man skal have en firhjulstraekker for at klare langt de fleste veje. Dette passede mig vildt daarligt, da jeg virkelig gerne ville koere gennem omraadet, specielt den meget beroemte Gibb River Road skulle vaere helt fantastisk. Man kan da ogsaa koebe turer gennem omraadet, men jeg synes maaske ikke lige, at jeg havde raad til at betale 20.000 kroner for 10 dage. Ja, jeg ved det godt, jeg er naerig.

Planen var, at jeg ville finde et job i Darwin og blive der i en maaneds tid. Saa dagen efter vi ankom, havde jeg allerede fundet et vaerelse, der var billigere end at bo paa et hostel. Jeg skulle dog dele vaerelset med tre andre piger, og i alt var der omkring 10 piger. Vi boede i to vaerelser og to campervans under ejerens hus, der var bygget paa stolper. Jeg fandt da ogsaa ud af, at der var en grund til, at det var saa billigt, da jeg flyttede ind. (Jeg havde vaeret der en gang foer og kigget paa det men tilsyneladende med lukkede oejne.) Da jeg ville putte min mad i koeleskabet, kunne jeg sagtens finde plads til det paa den nederste hylde, der godt nok var daekket af en brun ukendt substans, fluer og et enkelt haar eller to. Jeg valgte derfor at presse det ind oven paa de andres ting og lovede mig selv ALTID at holde alt min mad i en pose i koeleskabet, saa det ikke ville komme i kontakt med de andre ting. Desuden bestod koekkenfaciliterne af en vask, en udendoers grill, en pande, en gryde og et blus. Det var bare som om, det ikke rigtig var nok, naar vi nu var 10 piger, der skulle deles om det, saa allerede der opgav jeg nogensinde at lave mad i det "koekken". Vi var ogsaa saa heldige at vaere forsynet med en skraldespand, der bestod af en aaben papkasse udendoers. Saa tror jeg vidst nok lige, fluerne holdt party party her hver dag, og de havde tilsyneladende inviteret alle deres venner. Aaargh. Vi havde ogsaa tre sofaer, og jeg havde lidt af en indre kamp, hver gang jeg ville sidde ned. Skulle jeg vaelge at dele den blaa sofa med hundene og alle deres hundehaar. Eller hvad med sofaen der var daekket med et lagn, der vidst nok en gang havde vaeret hvidt, men nu naermere var brunt. Jeg kunne selvfoelgelig ogsaa bare vaelge den groenne sofa, der godt nok var ved at falde fra hinanden, men som vidst nok havde undgaaet hundenes opmaerksomhed, og som derfor var nogenlunde ren. Eller.. maaske var jeg slet ikke saa traet i benene, maaske skulle jeg bare staa op og slappe af i stedet. Hmm.

Toiletfacilitteterne var spredt ud over tre rum. Et lille rum med et toilet der rent faktisk virkede. Et rum med en vask og en bruser hvoraf bruseren virkede. Og et rum med toilet, bruser og en lille bitte vask hvoraf vasken virkede. Saa vi havde det hele. (Vigtigt: behold ALTID klipklapperne paa her, da alt andet ville vaere for klamt.)

Af en eller anden maerkelig grund foelte jeg mig ikke rigtig hjemme her. Saa hver morgen pakkede jeg min taske med alt, hvad jeg muligvis ville faa brug for i loebet af dagen og gik ind til byen, hvor jeg ofte brugte det meste af min tid sammen med Nigel paa hans hostel. Naar jeg altsaa ikke ordnede praktiske ting som at aabne min australske bankkonto, faa straffeattest og endelig lede efter job i samtlige boernehaver i Darwin.

Darwin er en virkelig dejlig by, hvor der altid sker noget. Der er en masse cafeer, resturanter, barer og et par diskoteker. Hver torsdag og soendag er der aftenmarkeder ved stranden, hvor man kunne nyde solnedgangen og derefter koebe en masse laekkert mad og andre gode ting. Saa nu har jeg alle julegaverne klar, og I kan godt begynde at slaas om, hvem der skal have deres navn skrevet paa et riskorn og derefter proppet op i en plastikdelfin, og hvem der skal have cd'en med manden, der kan spille paa 4 didjeridooer akkompagneret af en vild trommer. (Det var faktisk ret sjovt at se paa.) Paa grund af alle disse aktiviteter havde jeg lidt svaert ved at komme ud af min rytme med at gaa ud hver aften. Dette resulterede i alt for lidt soevn, og saa kom straffen. Jeg blev soerme syg. Aaargh. Jeg er overbevidst om, at det skyldtes, at der var saa beskidt og ulaekkert i huset, og det passede mig vildt daarligt, da jeg maatte blive hjemme to aftener i traek paa grund af det skidt. Ohr man. (Ja, det ville

I ogsaa sige, hvis I var noedt til at blive i det hus laengere tid end hoejst noedvendigt.)

Efter en uge i det daarlige hus flyttede jeg til et bedre. Det var en frisk yngre fyr, der havde en lejlighed med et ekstra vaerelse, som han lejede ud til 4 piger. Vi delte toilet, koekken og stue med fladskaermstv, og han var derfor selv interesseret i at holde stedet rent. Saa kan det godt vaere, at koekkenbordet var levende af bitte smaa myrer og andet utoej, men det er slet ikke noget problem, hvis man bare undgaar at lade sin mad ligge der i mere end 5 sekunder.

Den foerste uge i Darwin brugte jeg mest paa at ordne praktiske ting, saa da alt dette var gjort, besluttede jeg, at det var paa hoeje tide for mig og Nigel at se en krokodille. Det vrimler jo eftersigende med disse udyrer her i det nordlige Australien, hvilket goer det fuldstandigt umuligt at bade i havet og ogsaa i de fleste floder og soeer. Lige midt i Darwin paa hovedgaden ligger der et sted kaldet Crocosaurus Cove, saa her tog vi hen. Jeg skal da lige love for, at jeg blev ovverrasket over, hvor store disse monstrer egentlig er. Den stoerste, de havde, var 5,5 m (paent stort), og den var temmelig gammel. De kan aabenbart blive helt op til 100 aar gamle, og det er meget tydeligt at se, at de stammer fra dinosaurertiden. Jeg ville noedig moede saadan en aggresiv satan uden for dens bur. Vi var der ved fodringstid, og her kunne vi rigtigt se, hvordan de sniger sig ind paa deres bytte og knuser det med deres maegtige kaebe. De fodrede ogsaa nogle mindre krokodiller. De var i et bur med hundrede paa ca. 1-1.5 m. Dyrepasserne gik ind i buret med en kost og fejede alle de krokodiller vaek, som laa og solede sig paa betonen. De gik saa ind i en indhegning, hvorfra de kunne fodre de krokodiller, der var nede i vandet. De satte lidt koed paa en fiskestang og fik de smaa krokodiller til at hoppe op og hapse det. Bagefter kunne man melde sig frivilligt til at gaa ind i buret og fodre dem paa samme vis. Nice. Saa tror jeg nok lige, jeg var klar. Jeg kom ind sammen med en familie, efter dyrepasseren havde fejet krokodillerne vaek fra betonen. Vi fik en fiskestang og et par stykker koed hver, og saa kunne vi bare gaa i gang. Og naar dyrepasseren kiggede vaek, kunne jeg holde fiskestangen lidt hoejere, end jegburde, saa jeg rigtig kunne se dem hoppe efter det. Det kunne jeg lide. Jeg fik ogsaa en enkelt en paa krogen, da dens tand sad fast i fiskestangen. Upsi.