Saa saa man lige mig sidde her ved udendoers computeren og nyde solnedgangen over havet, mens jeg venter paa den utroligt langsomme internetforbindelse.

Hej alle

Sidste dag paa Carbla station var lidt speciel. Jeg skrev sidst om, hvordan vi var blevet efterladt paa gaarden. Senere paa dagen kom Sam og Heather heldigvis tilbage. Og saa skulle der arbejdes med faar. Vi koerte ud til en af faelderne og fandt en kaenguru, der sad fast i hegnet. Den havde proevet at hoppe over det, men dens ene bagben klarede det ikke, saa den hang der med hovedet nedaf. Vi fik den fri fra hegnet, men dens ben saa ikke for godt ud, vi lod den dog ligge i haab om, at den skulle komme sig. Vi fik sorteret faarene i faelden, og dem vi kunne bruge fik vi bugseret op paa lastbilen. Vi havde desvaerre fanget en kaenguru mere, som laa inde i faelden og saa rigtig skidt ud. Alle dyr skal ud af faelderne hver gang, og det var mit job at soerge for det. Selvom den var svag, var jeg bange for, at den ville sparke mig, hvis jeg roerte den. Jeg tog mig sammen, greb fat i halen og slaebte den ud. Saa snart jeg gav slib paa halen, loeb jeg vaek med et lille skrig og armene baskende som en boesse. Men jeg havde gjort mig selv til grin for ingenting, for kaenguruen var alt for svag til bare at taenke paa at sparke mig. Jeg spurgte Sam, hvad vi skulle goere med den. Han svarede, at gevaeret var i vores bil, og saa koerte han og Joel. Fedt. Heather havde aldrig skudt foer og havde ingen ide om, hvordan man lader et gevaer. Det vidste jeg til gengaeld, saa det blev mit job at goere det af med kaenguruen. Vi blev enige om, at det nok var bedst at skyde den paa klods hold midt mellem oejnene. Saa det gjorde jeg. BAAM! Og saa skal jeg ellers lige love for, at der kom gang i den. Den sprallede som en vild, langt mere end den havde gjort i levende tilstand. Det er aabenbart normalt, men jeg gav den en kugle mere for at vaere paa den sikre side. BAAM. Saa var den i hvert fald doed, og det var nok det bedste. Vi tjekkede den, og desvaerre var det en hun med en unge. Pis. En lille alien uden haar og med hinder for oejnene laa i pungen. Uden mor har den ingen chance, saa den tog Heather sig af. Hun slog den vidst ihjel med en sten, det kunne jeg altsaa ikke kigge paa.

Det var sidste dag, og det var jeg egentlig glad for. Det var meget specielt at vaere paa Carbla, og for det meste kunne jeg godt lide det. Men nogle gange foelte jeg mig som en nazivagt i en koncentrationslejr fuldt med faar og kaenguruer, hvis liv ikke betyder en skid, og hvor lig og knogler ligger overalt paa jorden. PUUH.