Okay, nu er der en del at fortaelle, saa dette blogindlaeg bliver langt! Saa er I advaret.

Hej alle dem der laeser med alligevel

Saa er jeg kommet til Carbla sheep station, som de kalder det. Sam ejer denne gaard og nabo gaarden, og tilsammen er det 800.000 acres (1 acre skulle efter sigende svare til 3 km3), saa det er vidst et paent stort sted. Paa gaardene har de omkring 16.000 faar. Nogle i indhegninger men de fleste gaar frit rundt, saa de skal drive dem sammen, naar de skal bruge dem. Sam og hans kaereste Ally er kun 23 aar. Godt det ikke er mig, der ejer en gaard i saa ung en alder, det er jo stoerre ansvar end en baby naesten. Der er ogsaa en pige paa gaarden, som hedder Heather og er 17 aar, og een fulderik der bor paa den anden gaard ved navn Areestos. Derudover har Heathers mor og far vaeret paa forlanget weekendbesoeg fra fredag til i dag.

Joel og jeg ankom paa gaarden onsdag aften. Vi stod af paa et stop der hedder Overlander. Vi troede, det var en by, da det er indtegnet paa de fleste kort, men det viser sig, at det bare er en resteplads. Men da man kan koere paa vejene i flere hundrede kilometer uden at stoede paa liv overhovedet, er det temmelig vigtigt at vide, hvor restepladserne er. Vi blev hentet af Heather og koerte i ca. en halv time, hvoraf halvdelen var indkoerslen til gaarden. Vi koerte paent staerkt og kunne daarlig se en haand frem for os, saa det var lidt ligesom at vaere i Tivoli. Bortset fra at vi naer havde koert et par kaenguruer over. Heather viste os, hvor vi skulle bo. Det er et hus lidt vaek fra hovedebygningen. Der er tre vaerelser, et badevaerelse og et koekken. Det lyder jo nok lige som den rene luksus, og det er det skam ogsaa, naar man lige husker at traede udenom den doede karkelak paa gulvet i koekkenet og lukker naesen for den staerke lugt af raadenskab i samme rum. Derudover er den gyldne regel, at man altid skal beholde skoene paa, medmindre man er i hovedbygningen. Der er nemlig faarelort, faare haler og faare knogler overalt udenfor ind i mellem afloest af en hundelort, saa man kun lige kan skimte den roede jord nedeunden;) I vores hus er der desuden en del doede insekter paa gulvet, og det er nogle ordentlige sataner med godt med koed paa. Ikke noget man vil traede i.

Torsdag stod vi tidligt op, saa vi var klar til vores 4 timers lange arbejdsdag kl. 7.30 ligesom de andre. Foerst var der ikke saa meget at lave, da Sam og Heather var ude og drive faar sammen paa deres motorcykler. Da de kom tilbage med en masse faar, hjalp vi med at sortere, maerke, kastere, og hale dem. Vi sorterede dem ved at drive dem hen til en snaever gang, hvor Sam hurtigt kan bevaege nogle laager saa, de kommer ind i en af de tre mulige indhegninger. Vi driver dem ved at staa bag dem og klappe, raabe og skrige og baske med armene, saa de flytter sig. De rigtig haardkogte sparker endda faarene, hvis de ikke letter roeven. Da vi havde sorteret dem, ledte vi dem over i en anden fold. Her staar der et redskab, jeg hermed doeber gynaekologkarrusellen. Der er plads til fem faar i den. Joel loeftede dem op i den og lagde dem paa ryggen med hvert bagben spaendt fast i en boejle, saa de er nemme at arbejde med. Jeg spaendte gummibaand paa et bestemt redskab, der goer det nemt at placere et stramt gummibaand rundt om henholdsvis halen og bollerne. Dette stopper blodomloebet, og efter nogle uger vil den oenskede legemsdel falde af. Hmm. Areestos satte gummibaandet paa faaret og klippede hornene, hvis de havde nogle. Sam drejede saa karrusellen, saa faaret kom hen til ham, hvor det blev piercet i oeret med Carblas maerke og fik cuttet to stykker af det andet oerem, saa han stadig kan kende sine faar, selvom nogle klipper maerket ud. Nogle faar var helt roedplettede efter en tur i karrusellen, isaer fordi det bloeder voldsomt fra hornene, naar de bliver klippet.

Midt under arbejdet blev jeg pludselig rigtg svimmel. Jeg havde selvfoelgelig glemt at drikke vand. Idiot. Jeg vaklede tilbage til huset for at faa noget vand, men jeg var mega svimmel og kunne intet se. Det foeltes som om mine oerer ville eksplodere. Jeg var da ogsaa ufrivilligt en tur nede og se faarelorten helt taet paa, foer jeg fik mig slaebt hen til huset. Jeg skyndte mig at drikke en masse og komme tilbage til arbejdet, saa de andre ikke rigtig ville opdage noget. Saadan laerte jeg en anden gylden regel: DRIK.

Efter en hel dag(vi arbejdede frivilligt mere end de 4 timer) med faar og alt det roede stoev, de hvirvler op, naar de loeber, traengte jeg til et varmt bad med meget saebe. Jeg havde dog ikke mere saebe, saa jeg maatte noejes med et varmt bad. Saa Joel gik ud og samlede braende og lavede baal under vandtanken. Jaa saadan faar man varmt vand her paa stedet. Luksus. Man skal bare lige holde gang i baalet i en times tid dog uden, det bliver for stort. For hvis det bliver for varmt, stiger trykket i vandtanken saa meget, at den sproejter alt det varme vand ud paa jorden. Jeg fik dog aldrig mit brusebad, da det var som om, det ikke rigtig virkede. Jeg var for traet til at goere noget ved det og ville i stedet vendte til naeste dag.

Fortsaettes...