Profile
Blog
Photos
Videos
Undskyld, jeg slet ikke har fået opdateret på det sidste. Tiden er løbet af sted og ja kan da se at der er gået en måned uden, at jeg fik skrevet noget som helst. Siden sidst har vi haft en helt måned med besøg hjemmefra, det har været skønt at have besøg og vise vores skønne land frem, men vi kunne efterhånden også godt mærke at vi var ved at være mættede og glædede os efterhånden også til at komme tilbage til hverdagen igen og bare være de tre tøser og Troels i lejligheden.
Når men hvor skal jeg starte, d. 4/5 hentede jeg mine forældre i lufthavnen ved middagstid. Det virkede som der gik en evighed fra at flyet kom og til de trådte ud i velkomst området. Men hvor var det dejligt at se dem, det var helt ubeskriveligt. Vi brugte de første tre dage her i byen hvor vi fik set alt hvad der nu er værd at se af turistattraktioner, kultur osv. Vi fik set en helt masse byliv, fik kørt i taxa, på motorcykel, jeepney og gået gaderne tynde i denne meget varme by. Søndag nåede vi ud at se coockfight, en noget anderledes oplevelse. Det forgik i en stor overdækket hal der var propfyldt med mennesker, da vi er hvide fik vi første parket og blev placeret lige ude omkring manegen. Jeg havde gruet lidt for denne oplevelse, men det var slet ikke så slemt, da hanerne døde efter få sekunder og ikke på den måde lå og led. Hanerne starter med at blive sat overfor hinanden hvor de gejler hinanden op og derefter starter kampen, de to haner som er udstyret med en lille kniv på benet løber så i mod hinanden og det gælder så om at få den ene hane slået ihjel. Jeg var ikke vildt imponeret, men vildt der hver søndag samles flere tusind mennesker i hver by og hepper, råber, hujer og spiller på hanerne. Vi så et par kampe, hvorefter vi gik igen, stemningen var super fed, men kampene var jeg ikke imponerede af. Herudover fik vi fejret fars fødselsdag med maner, med morgenmad på terrassen, hygge og god mad. Det bliver nok den varmeste fødselsdag han nogensinde har haft og vil få, vi var nødt til at tænde en blæser for at det ikke var ulideligt at sidde ude. Noget af det jeg havde glædet mig alleer mest til at vise mine forældre, var mit arbejde og det hele gik heldigvis som det skulle, turen med jeepney gik uden problemer og ungerne var så glade for alle de ting de havde købt til dem. Det var både en kæmpe oplevelse for mig og for mine forældre at opleve det jeg virkelig brænder for. Efter et par dage i den hektiske by tog far, mor og jeg til Panglao, hvor vi nød Alona beach. Vi solede os, fik massage, badede og slappede af de første dage. På tredje dag var vi på tur, hvor vi så Trashier, Chocolate hills, sommerfugleparken, Loboc river, nogle monomenter og meget andet natur og kultur. Om aftenen kom Troels over til os, da vi dagen efter alle fire skulle en tur til en ø der hedder Camiguin. Her tilbragte vi et par dage, selvom meget af tiden desværre kom til at gå med transport, da det åbenbart ikke sådan lige er til at komme til Camiguin. Men da vi endelig var der var det et skønt sted, jeg havde valgt vi skulle opleve sammen. Øen er en vulkanø og er meget mere frodig end mange af de andre øer vi har været på. Da vi kom frem til øen med båden, lejede vi to motorcykler. Som far og Troels så kørte til vores hotel, her sov vi i nogle noget simple bambushytter, men et meget idyllisk og fint sted. Dagen efter tilbragte vi hele dagen på motorcyklerne, vi kørte op i bjergene hvor vi så vulkaner, virkelig smuk natur, vandfald, badekilder og alt muligt andet. Det var en skøn dag, men man er sgu godt øm bagi efter sådan en dag. Dagen efter tog vi med båden mod Bohol hvor vi skulle køre lidt og derefter med båden til Cebu. Om aftenen havde Troels og jeg mor og far med på vores lokale stam restaurant Chicken and beer. Mandag fejrede vi mors fødselsdag her i Cebu, vi nød morgenmaden på terrassen, denne dag var det dog ikke så varmt. Vi nåede lige at få morgenmaden hvorefter det regnede det meste af dagen. Vi tog i Ayala for at shoppe lidt, spise is og mor og jeg fik pedicure. Super hyggeligt. Om aftenen var vi oppe i Skywalk for at se ud over byen og spise buffet. Dagen efter gik turen mod øen Bantayan, vi tog den lokale bus derop, det tog lidt over tre timer og var noget af en oplevelse for mine forældre. Folk slæber de mest underlige ting med i busserne, så som, 50 kg. Ris, levende høns, haner, kyllinger og ja jeg kunne blive ved. Efter den lange bustur, skulle vi sejle en time inden vi var på paradis øen, vi vadede stranden igennem for at finde et sted at bo og pludselig kom vi til et alt for lækkert sted. Her tilbragte vi de sidste dage ved stranden og tog en lille køretur rundt på øen på scootere, ja jeg er ikke en biker endnu. Herudover var vi på en lille bådtur til en lille bitte ø, der hedder Virgin island. En super flot og skøn ø, her badede vi og nød solen. Vi har badet en hel del, da der har været enormt varmt og vandet var næsten lige så varmt, så det der med en kold dukkert, det er der ikke noget der hedder. En af aftenerne var vi ude at spise med Julie og hendes familie, da de var på den samme ø. Efter næsten seks dage i paradis gik turen igen hjem mod Cebu med bus. Da vi var tilbage i byen var vi inde og få købt de sidste ting og en tur på Chicken and beer, hvor mor og far fik smagt den lokale rom med iste kande, en chicken and beer specialitet. Da vi var på vej tilbage til lejligheden skete der desværre det uheldige at jeg var ved at få stjålet min taske af en fyr på motorcykel. Han hev bare i tasken, da jeg stod på vejen, han forsøgte at køre væk, men heldigvis var jeg hurtig og holde godt fast, så han fik heldigvis ikke noget. Jeg tror de fik deres livs chok, da både mor og jeg stod og råbte af dem og far forsøgte at løbe efter dem. Seje forældre jeg har, men træls de lige skulle have denne oplevelse med i bagagen hjem. Tirsdag morgen mødtes vi til morgenmad og tog derefter til lufthavnen, det var noget hårdt at sige farvel efter sådan en skøn ferie, men allerede en time efter jeg havde sagt farvel kom Troels forældre med flyveren. De tilbragte et par dage her i Cebu, hvor jeg var med om aftenen, da jeg skulle tilbage på arbejde. Hvilket jo ingenting gør, når man har så dejligt et arbejde som jeg har. Troels forældre var også ude at besøge mig og synes det var et rigtig fint sted. Herudover fejrede vi Troels' fars 60 års fødselsdag, på et rigtig fint sted i bjergene. Efter et par dage her tog de med Troels til Panglao.
I weekenden tog Sofie, Julie og jeg til Mactan, øen hvor lufthavnen ligger. Vi havde lejet et hotel hvor vi kunne slappe af og få lavet det skole arbejde der var blevet skubbet lidt til side pga. forældre besøg. Vi slappede af ved poolen, lige bortset fra at der var to forskellige hold der sang karaoke mod hinanden, det meste af dagen. Gud hvor er det bare for meget, vil aldrig savne Karaoke når jeg kommer tilbage til Danmark! Hotellet var rigtig fint, dog var deres mad det dårligste jeg hidtil har smagt, men de havde nogle super gode drinks og øl, så vi endte med at hygge os alligevel.J Lørdag aften mødtes vi med vores kollegaer til hygge på deres hotel, vi skulle jo have noget ordentlig mad. De havde også booket hotel på Mactan denne weekend, så vi var ikke de eneste der trængte til at komme lidt væk fra byen ude at skulle rejse alt for langt for det. Søndag tog vi tilbage til byen ved eftermiddags tid. Ugen gik med arbejde og hvad der nu ellers sker i hverdagene.
Torsdag tog jeg forlænget weekend, så jeg kunne tage med Troels og hans forældre en lille tur til Bantayan, ja den ø kan man godt tage til to gange indenfor en uge. Den er ganske lækker! Vi boede det samme sted og alle på hotellet var så glade for at se mig igen, "Mam you are back", Ja de kalder os mam. Hvilket man til tider godt kan få nok af, da de siger det hele tiden og så igen. Her nød vi stranden et par dage og Troels og jeg var ude at køre motorcykel. Hvilket endte lidt uheldigt med at vi helt ude i ødemarken punkterede. Men inden jeg nåede at gå i panik var der allerede nogen der havde tilbudt deres hjælp. Heldigvis er det sådan på Filippinerne, at lige meget hvor langt du tror du er væk fra alting, så bor der altid nogen lige omkring dig. Imens en mand ordne vores dæk, kom der ca. 20 børn til, de viste os rundt i deres landsby, viste os stranden, sang for os og hyggede sig med os. Desværre havde jeg lidt tømmermænd fra dagen før, så jeg havde lidt svært ved at rumme 20 børn der klatrede på mig og hvad de nu ellers gjorde. Men halvanden time efter var der styr på det hele og vi kunne fortsætte turen hjemad. Efter at have set tilbage på oplevelsen, så var den virkelig fantastisk, men lige i øjeblikket var den lidt uoverskuelig. Mandag var jeg tilbage på arbejde eller det vil sige noget forsinket, da vores jeepney punkterede, ja det kører bare med de punkteringer lige i øjeblikket. Det endte med at vi måtte med en taxa og fire jeepnys for at komme på arbejde, samt en lille gå tur. Vi blev sat af midt på en vej, hvor det åbenbart var umuligt at komme med jeepney, da de alle var fyldt til randen, hvilket virkelig betyder fyldt her. Så heldigvis var der en ung Filippinsk pige der tog os med en taxa til hendes arbejde, hvorfra vi kunne tage en jeepney, da taxachaufføren selvfølelig ikke ville køre ud i det "farlige" område vi arbejder i. Vi tog en jeepeny, hvorefter jeg efter noget tid fandt ud af at den kørte den forkerte vej, så måtte vi af og skifte og til sidst måtte vi gå et stykke så vi kunne komme med vores normale sidste jeepney. Sikke en tur, nogen gange er man jo næsten træt inden man når på arbejde. Efter en dejlig dag, fik vi sagt farvel til Troels forældre i lufthavnen, noget underligt at være tilbage i lejligheden uden besøg efter en måneds besøg. Men hvor var det også dejligt at være sammen "alle" sammen i lejligheden og spise sammen igen.
Tirsdag var Julie og jeg ude at købe lidt ind til børnehjemmet. Hvor er det underligt og svært at forstå at tiden derude snart er forbi, det bliver så hårdt at sige farvel til børnene og mine kollegaer, selvom jeg nogen gange kunne bande dem langt væk. Jeg glæder mig måske en lille smule til at komme ud af alt det katolske halløj, det er lige ved at stige mig til hovedet. Jeg er måske heller ikke helt velset blandt brødrene lige i tiden, da jeg er gået imod dem et par gang på det sidste, når de har snakket grimt til husmødrende eller haft en træls opførsel overfor børnene, men sådan er det. Nu kunne jeg simpelthen ikke holde til at være den søde og nikkende Stine mere. Tirsdag aften stod den på hotstone massage og onsdag var vi på besøg hos vores naboer.
- comments
Sofie Skønt at læse om jeres oplevelser, selvom jeg jo har hørt om dem mange gange både fra dig og fra mor og far :) Nu er du godt nok ved at vænne dig til ikke at have besøg, men der går ikke længe før du er nødt til at trækkes med Mads og mig også. Men vi glæder os altså helt vildt ;) Det er jeg nu også sikker på at du gør, selvom jeg ved, du brænder for dit arbejde på børnehjemmet og gerne vil bruge så meget tid der som overhovedet muligt. Selvom de katolske munke er åndssvage, så elsker du jo børnene. Jeg glæder mig til at se børnehjemmet og få sat nogle ting på plads, det er jo svært at forestille sig, hvordan alting er, når man sidder hjemme i lille Danmark. Knus Sofie
Mor Hej. Jeg har lige set at du har skrevet ny Blog. Jeg sidder på Sjælland - er ovre for at konrtollere. Jeg glæder mig til at læse dit Blogindlæg iaften når vi kommer til Hotellet. Vi skal også kontrollere herovre imorgen. Knus Mor
bente lund knudsen Hej søde Ja jeg har længtes efter "nyt" fra Cebu :) ved jo du har haft besøg... Men det er skide spændende at læse om jeres oplevelser. Vi skulle ellers været ovre hos dine forældre sidste lørdag og se billeder og høre mere fra deres oplevelse. Men de kære duer, som er Niels´s et og alt, kom meget senere hjem end forventet, så det har vi tilgode. Hils Troels mange gange. Knus os i Dammergårde