Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til lidt beretninger fra det meget VARME Filippinerne, hvor sommeren virkelig er kommet og vist os hvor varmt der virkelig kan være. Fy for den hvor er der varmt, godt vi har aircondition og blæsere i lejligheden. Ja og hold da helt op hvor tiden går hurtig, tænk at vi allerede har været her i tre måneder. -Det er slet ikke til at forstå!
Fredag i sidste uge fik vi endelig Peter tilbage fra hans ferie med sin kæreste, vi havde alle savnet ham meget efter han havde været væk i tre uger og især Troels havde virkelig brug for noget maskulinitet i lejligheden. Desværre fik Peter den triste besked, at han skulle tilbage til Danmark, da hans mor er meget syg af kræft og gerne ville have han var hos hende inden hun måske inden for kort tid kan risikere at gå bort. Vi var og er alle meget berørte af det, men besluttede os alligevel for at tage på tur i weekenden, så vi kunne få nogle gode oplevelser sammen, hvis Peter ikke skulle komme tilbage til os. Vi tog derfor en tur til Camotes Island lørdag morgen, jeg var ikke helt på toppen, da flere af vores børn har været syge på børnehjemmet og jeg havde åbenbart fået noget af det med hjem. Så fredag aften måtte jeg gå tidligt i seng pga. sygdom og lørdag morgen måtte jeg tage hele den lange bådtur til Camotes Island, med kvalme og lidt små feber, heldigvis blev det meget bedre op af dagen og resten af weekenden havde jeg det fint. Camotes Islands er en lille øgruppe bestående af tre små øer, hvoraf de to af dem er forbundet af en bro. Vi sejlede til den anden største ø Pacijan, hvor vi blev sat af ved havnen, som egentlig bare var en en lille strand ude midt i en stor skov, så da vi skulle derfra måtte vi igennem skoven på en meget bumplet vej inden vi ude på en normal vej. Vi pruttede meget om prisen med de lokale chauffører for at komme hen til vores hotel og til sidst gav de lokale op og kørte væk, så vi kunne godt se at vi ligesom bare var nødt til at acceptere priserne, ellers ville vi komme til at stå helt alene tilbage i skoven uden nogen der kunne køre os. Vi endte med at finde en chauffør til sidst, selvom han snød os helt vildt, manden sagde der var ca. 30 km. til vores hotel, hvis vi have lavet vores forarbejde ordentlig så kunne alle have sagt sig selv at der på ingen måde kunne være 30 km dertil og ja det var der jo så heller ikke, måske var der 8 km., men så var der i hvert fald heller ikke mere. Da vi kom til vores hotel som lå i byen Santiago (filippinerne er meget betagede af USA, faktisk spørger alle os også om vi er americano), var det alt for lækkert, det lå lige ned til vandet, med to pools og en restaurant med en alt for skøn udsigt ud over havet og stranden. Vi startede med at udforske hotellets faciliteter og standen og kom herefter ikke rigtig videre den dag. Vi badede ved stranden og polen hele dagen og nød bare det lækre sted i fulde drag, vandet ved poolen og stranden var så varmt at det næsten var som at bade i en sauna. Om aftenen var vi på standen for at spise, det var super hyggeligt lige indtil det helved brød løs. Der var åbenbart en tyfon der lige skulle vise sig og hold da helt op hvor det regnede, blæste, tordnede og lynede, jeg har aldrig set så meget vand komme ned fra himlen på så kort tid, flere liter væltede bare ned på meget kort tid. Heldigvis fandt vi et sted hvor vi kunne sidde under nogle presenninger, men det var ikke lang tid de kunne holde til alt det vand der kom brusende ned. Så manden der havde den lille bar vi sad på, var nødt til at gå med en stol så han kunne nå presenningen og derefter skubbe vandet ud af den. Hvilket så resulterede i at vi fik alt vandet ned over os som et vandfald, men det stoppede ham ikke og herefter gik han bare rundt og sagde undskyld og fik vandet til at flyde ned over os. Til sidst var der ligesom ikke så meget andet at gøre end at grine af det og sige okay vi er bare pisse våde og vi kan ikke rigtig gøre så meget ved det. På øen var der næsten ingen andre hvide end os, men til gengæld var der en helt masse filippinske turister og de nød tilsyneladende regnvejret, da de bare hoppede og dansede ude i havet da det blæste, regnede, lynede og tordnede. - der er stadig mange ting jeg ikke helt forstår ved filippinerne. Dagen efter var det heldigvis klaret lidt op og vi tog på tur på knallerter, denne gang fik jeg også prøvet at køre og det gik ganske udmærket. Vi startede med at køre til byen San Francisco, hvor vi gik på marked og hyggede os lidt med det. Det var et rigtig fint marked, hvor man faktisk kunne købe nogle ret brugbare ting. Herefter kørte vi ud til en rigtig flot grotte, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, hvor man kunne bade inde i grottens rene vand. Efter besøget i grotten gik turen videre til en stor sø og park (Green Lake park), her spiste vi sen frokost ved søen og gik en tur i den grønne park. Herefter gik turen hjemad, så vi kunne slutte dagen af med en tur i poolen inde vi tog på stranden om aftenen, hvor der heldigvis var klaret op. Den sidste dag, lå vi tøser bare ved poolen inden turen gik hjemad, mens drengene tog tidligt hjem, da der var en masse med Peters hjemrejse der skulle styr på.
I denne uge er det ikke blevet tid til meget arbejde, da vi havde forlænget weekend til mandag og har siddet til midtvejsevaluerings møder med alle de andre studerende torsdag og fredag. Evalueringerne forgik ud fra præsentationer, som vi skulle fremlægge for hinanden og derefter svare på spørgsmål. Det var vildt spændene at høre om nogen af de steder hvor man ikke har hørt så meget om og der er da klart et par steder jeg gerne vil ud at have set. Vi havde lavet en video og en helt masse billeder til at forklare om vores sted og hvilken udvikling der er sket siden vi er kommet derud. Det gik rigtig godt og der var flere andre studerende der virkelig roste vores arbejde og var tydeligt berørte af vores arbejde med børnene. Vi var ret stolte bagefter, da det simpelthen betyder så meget for os at gøre en kæmpe stor forskel for de her dejlige unger. Vi kæmper hårdt for at vores arbejde bærer frugt og at der igennem vores relationer til børnene sker en udvikling, og det gør der virkelig. Spisesituationen er gået fra at forgå i sengen for alle, til at næsten alle kommer ud og sidder på en stol og spiser. En af børnene har lært at spise helt selv, mens andre få lidt støtte og hjælp endnu. Vores drenge der ikke kan bruge hænderne, har også problemer med at balancere, så ham må vi løfte rundt, men den anden dag havde han tilsyneladende bestemt sig for at ville gå, med vores hjælp og det gjorde han altså bare lige, så sejtJ Herudover er børnene simpelthen så stolte af det tøj Julie og jeg købte til dem i sidste uge, det er så dejligt at se. De to dage vi nåede at arbejde , gik med at få spillet noget musik med ungerne, de elsker det stadig og få taget gruppebilleder, som efter omstændighederne blev rigtig gode, selvom det er ret svært at få alle til at ligge eller sidde så man kan se dem på et billede. I denne uge lykkedes det os at skaffe en ny tandbørste til alle børnene igennem vores organisation og vi har fået mulighed for at tage nogle af vores børn som har mest brug for det, med til gratis tandlæge, så det håber jeg meget på lykkes i næste uge, da vi har børn med helt rådne tænder, som ofte bløder. Organistionen har en engelsk tandlæge som er på besøg i hele næste uge, så vi håber der bliver tid til nogen af vores børn. Tirsdag fik vi sagt farvel til Peter, hvilket var meget underligt og trist, men vi håber så meget på at se ham her igen. Fredag aften var vi endnu engang til grillfest med organisationen, det var en rigtig hyggelig fest med alt hvad der hører til. Lørdag have Troels og jeg en hygge dag alene, vi tog en tur til Mactan hvor der i en lille by der hedder Adubo ligger en helt masse guitar fabrikker, som laver guitarer i hånden, helt fra bunden af. Vi startede med at komme ud til et meget fint sted, hvor jeg nok også må indrømme at der var nogle vildt flotte guitarer. Vi blev vist rundt i fabrikken som lå udenfor, her sad der en helt masse arbejder og lavede guitarer. Man kan købe alle mulige guitarer, lige fra små der er lavet af kokosnødder til store der er lavet lige efter din smag. Troels vil gerne designe sin egen guitar, så han har nu sat hoved i blød for at finde ud af hvordan den skal se ud. Der er mange forskellige muligheder, eksempelvis var der en der havde fået hans guitar formet som et hjerte eller dekoreret med skaller. Det er kun fantasien der sætter grænser, når man laver sin bestilling går der seks uger og så er din guitar færdig og koster mindre end hvad en guitar gør derhjemme. Det var en rigtig hyggelig dag, selvom guitarer måske ikke lige er det vildeste for mig, så blev jeg da ret imponeret over hvordan de sidder og laver alle detaljer og sådan ved håndkraft. Efter det første sted, tog vi et mere sted, men det var en fabrik der var blevet meget turistet og derfor var der bare flest souvenirer og ikke så mange flotte guitarer med vilde detaljer. Da vi kom hjem var vi ude at spise, bare Troels og jeg og vi nød en lækker fiskebuffet med østers. MumsJ I dag søndag, står den vist på indkøb, pool og alt det forsømte, ja der er jo efterhånden ved at være gået lidt hverdag i den herovre. Nu er der kun en uge til min forældre kommer og jeg glæder mig så meget til to ugers ferie med dem. Det bliver så lækkert, selvom jeg ikke helt ved om jeg kan undvære mine unger så længe.
- comments
Mor Hej. Ja du er jo nok nødt til at undvære "dine unger" og det er fuldt forståeligt, for I gør en forskel for dem, men de gør hely sikkert også en forskel for Jer. Vi håber/regner da også med at komme ud og se hvordan der er på børnehjemmet og se alle "dine unger". Vi glæder os bare så meget til at komme til Filippinerne. Hils alle. Mange knus fra Mor og Far
bente lund knudsen hej søde det var da noget af en oplevelse..... nu varer det ikke længe før din mor og far ankommer. Det bliver meget spændende at de kommer ned og ser, hvad I arbejder med samt ser hvor i bor mm. Ønsker jer super gode oplevelser sammen. Knuzzzzzzzzzzzz Bente <3<3
Rita Hej Stine jeg har fået en iPad, så jeg har været inde og læse hvad I har oplevet hilsen bedste Møldrup