Profile
Blog
Photos
Videos
Når så må jeg vidst hellere få fundet lidt tid til at få skrevet lidt igen. Tiden flyver stadig af sted og vi har det alle rigtig dejligt.
I weekenden d. 2-4 marts påbegyndte Troels og Julie deres dykkercertifikat fredag formiddag, hvilket betød at jeg skulle alene på arbejde. Det hele gik super fint og jeg havde en rigtig god dag, selvom det var underligt for første gang i meget lang tid at være "alene" uden nogen af de andre. Health Care mødrene mente endda at jeg skulle være rigtig filippiner, når jeg var alene og tage en middagslur med dem. Det takkede jeg dog pænt nej tak til. Når Julie og jeg holder frokost pause derude tager resten af personalet en halv times middagslur på en sækkestol eller på gulvet på børenes stue. Det er meget normalt at tage en lur midt på dagen hernede, da folk står op omkring kl. 5 hernede. I praktikken går tiden med små aktiviteter og herudover bruger vi meget tid på at få givet alle børnene mad, maden/grøden ser og lugter tit og ofte ikke særlig godt, så jeg vil helst undvære at smage på den. Så undskyld mor, ved godt du altid har sagt at man altid skal smage på det man giver til børn, men tør simpelthen ikke udsætte min mave for det. Ellers er børnene stadig alt for dejlige og det er skønt at bruge tid med dem.
Lørdag skulle jeg have opgraderet mit dykkercertifikat fra Thailand sammen med Julie og Troels som skulle have deres certifikat. Vi stod derfor tidligt op for at blive kørt ud til et super lækkert ressort på Mactan, her lavede vi dykkerøvelser i poolen det meste af dagen kun afbrudt af en frokost på macD og et enkelt dyk på seks meter ud for stranden på Mactan. Her gik vi ud fra stranden og dykkede herefter ned, det var et rigtig flot dyk, som virkelig fik de to andre til at åbne øjnene for dykning. Desværre havde Troels store problemer med at trykudligne på venstre øre, hvilket var lidt af et problem. Efter dykkende sad Julie og jeg bag på dykkerinstruktørens pickup på vej hjem, det var skønt at blive luftet igennem og vi fik et par gode billeder fra bilen. Søndag skulle Julie og Troels på deres tre eksamens dyk og jeg tog med for at tage tre dyk med nogle andre certificerede dykkere. Det var tre flotte dyk, hvor der var tusind forskellige fisk og meget flotte koraller. Jeg havde to dyk på 16 meter og et på 18. Vi sejlede ud til de forskellige dyk med en fin båd, hvor der var grillmad ombord. De sidste to dyk var enormt fascinerende og har klart været mine bedste dyk. Vi havde købt noget brød hos en bager, som vi havde med i vesten og på de 18 meter fik vi lov at fodre fiskene med brødet, pludselig var der tyve fisk der cirkulerede rundt omkring en for at spise brødet, det var en noget vild oplevelse. Dykkermasteren var en filippiner der hed Ed, han var rigtig sød og god til at vise os alle mulige fisk og underlige ting på havets dyb. Han viste os albinofisk og en ile inde i en grotte og tog et søpindsvin på størrelse med en håndbold op som vi så spillede bold med på bunden af havet. Det var en rigtig god dag, hvor Peter, Sofie og nogle andre danskere også var med på båden for at solbade og snorkle. Vi brugte lidt over to timer på dykkene og havde derefter rig mulighed for at hygge og sole os på båden. Troels havde endnu engang store problemer med at trygudligne men fik taget sit certifikat alligevel, da han bare ville opleve det hele på havets bund.
Sidste uge gik hurtig som altid, onsdag var vi piger en tur ind og se IT park og the Gallery. To områder hvor der er restauranter og andet hyggeligt. Der er så meget at se her i Cebu City, det er bare lige med at finde det.
Praktikken går meget stille og rolig, det er svært for os når børnene græder fordi de hele tiden vil have Julie og jeg er der og de bliver meget hurtigt jaloux og vil hele tiden være med til det hele og det er ikke altid nemt med 11 børn på hver stue, når vi også gerne vil bruge tid sammen med de mindre aktive børn som har svært ved at udtrykke deres utilfredshed for ikke at kunne være med. Herudover er det så dejligt at der er så mange der har valgt at støtte vores projekt og det er dejligt at der nu er bleer nok og bleer i forskellige størrelser, så vi ikke skal tape bleerne sammen når de har været for små til børnene. På det sidste har vi haft gang i en helt masse motorik og musik med børnene, børnene elsker at få lov at spille på vores instrumenter og vores hjemmelavede flasker med sten i, de nyder det bare. Vi har nu fået mulighed for at læse børnenes journaler, hvilket virkelig er spændende læsning, desværre er de ikke så fyldestgørende i forhold til barnets trivsel osv. Men sikke nogle vilkår nogle af børnene kommer fra. Nogen er blevet efterladt på gaden fordi deres forældre ikke kunne magte dem længere, mens andre har tilbragt hele dagen alene hjemme, fordi deres forældre har været på arbejde. Mange af børnene har desværre deres diagnoser, fordi deres mødre har været for fattige til at gå til lægen under graviditeten og derfor har haft sygdomme der har påvirket barnet under graviditeten.
Vi havde en kort uge, da vi tog fri fredag. Vi trængte til at komme ud at opleve noget, så vi tog en tur til Moalboal, en by på Cebu's vestkyst. Vi tog en bus derop, turen tog tre timer og kostede 12 kr. pr. mand, det må man da sige var billigt. Da vi kom frem fandt vi et super dejligt sted at bo, lige ned til stranden midt på Panagsama Beach. Herefter gik vi lidt rundt og så på byen og dens muligheder, vi var bl.a. inde at besøge et filippinsk ægtepar, som samler flasker og skrald på stranden. De har gjort det de sidste mange år og har hele deres hus fyldt med flasker og flettede kurve og poser, som de har lavet af skraldet. De var lidt små underlige, men var rigtig søde og gæstfrie. Vi fik alle en lille besked med der fra, som vi måtte trække i en flaske. Beskeden handlede om os som person og var meget religiøs. Herudover var vi pludselig lige midt i en edderkoppe fight midt på gaden, en helt masse fra byen var mødt op for at se edderkopperne kæmpe mod hinanden. Alle folk smed penge på den edderkop som de troede ville vinde. Kampen forgik således at edderkopperne blev sat op på en snor, hvor de så skulle skubbe hinanden ned derfra. Det var en noget sjov hobby, men ingen tvivl om at det var anderledes og filippinerne morede sig vældigt. Om aftenen hyggede vi på stranden med live musik og vi var så heldige at Troels fik lov til at give et nummer på guitaren sidst på aftenen. Alle var helt vilde og det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik snakket med lidt andre rejsende.
Lørdag var der desværre regnvejr, hvilket var lidt træls da vi havde planlagt at vi skulle ud at se Kawasan vandfaldene. Men vi valgte at trodse regnen og tog af sted alligevel. Vi lejede tre scootere og kørte ud i det blå, Julie og Sofie på en, Troels og jeg på den anden og Peter på den sidste. Det var fedt bare at kunne køre af sted på scooterne og gøre præcis som det passede os. Vi startede med at køre ud til Kawasan vandfaldene, som lå ca. 17 km. fra Moalboal, vejret var stadig ret dårligt selvom det var begyndt at klare op, men vi lod os ikke slå ud af det. Da vi kom frem stod der en helt masse mænd, som prøvede at overbevise os om, at vi var nødt til at have dem med som guide, ellers ville vi fare vildt. Men vi takkede pænt nej tak og gik selv ind i skoven for at finde vandfaldene. Der var heldigvis kun en vej så det var ikke muligt at fare vildt. Turen op til vandfaldene var omkring to km. men det var en rigtig flot tur, op igennem skoven. Da vi nåede til vandfaldene var de super flotte, vandet brusede ned af skrænterne og klaskede ned i vandet. Jeg var lige kort ude at mærke vandet, men syntes det var for koldt til en dukkert, pga. vejret. Hvilket ellers kunne være super dejligt, på en varm dag. Det var tydeligt at dette var en rigtig turist attraktion, da der var mange hvide mennesker og sælgere som prøvede at sælge alt muligt og ikke mindst forsøgte at snyde os. De ville så gerne have at vi satte os ved deres borde eller skulle ud at sejle på en tømmerflåde i vandfaldet, men her takkede vi også nej tak. De havde fået sig en rigtig god forretning derude ved at tage 50 kr. for at folk kunne sætte sig ned ved bordene, det er ubegribeligt hvad man kan tjene penge på herovre. Efter at have set de to vandfald, forsøgte vi at komme op til vandfaldets udspring, men turen derop var så stejl at vi måtte opgive i vores sandaler.
Efter vandfaldene kørte vi videre ud til en lokal strand, stranden var rigtig fin, men de lokale spillede så høj kareoke, at det simpelthen ikke var til at være der. Folk elsker kareoke her og det er da sikkert også meget godt, men de synger simpelthen alle sammen forfærdeligt. Efter stranden kørte vi hen for at spise på en lille filippinsk grillbar, her fik vi lækker mad, som vi spiste med hænderne. Vi fik bare en pose vi kunne putte den ene hånd ind i og så kunne vi ellers bare begynde at spise. Ret underligt at spise ris med fingrene, må jeg sige. Efter den sene frokost, kørte vi af sted mod bjergene for at se en grotte. Turen var noget af en udfordring, det gik simpelthen bare lige lodret opad, hvilket gjorde det lidt svært for scooterne at trække op. Da vi endelig langt om længe kom til grotten, var der igen 10 fyre der fulgte efter os for at tjene penge på at vise os grotten, vi forsøgte pænt at få dem til at forsvinde, men uden held. Da vi endelig fandt grotten, var det bare et lille mørk hul, med vand op til knæene. Vi kunne slet ikke se hvordan vi skulle komme derind og hvordan vi skulle kunne se noget inde i grotten, når der var så mørkt, så vi valgte bare at blive udenfor. Selvom vi ikke kom ind i grotten, så var den lange tur det hele værd, da naturen var meget smuk og der var en helt masse flot natur at se på. Til sidst kørte vi ned på endnu en strand, der hedder White beach, som er en lidt mere eksklusiv og smuk strand end Panagsama beach. Her gik vi en tur på stranden, så på lidt boder og nød solnedgangen ned over havet. Da vi nåede hjem ved aftens tid, var vi alle rigtig trætte ovenpå den lange tur og den friske luft fra scooter turen.
Søndag lå vi bare ved stranden på panagsama beach og nød solen, som nu endelig var kommet. Vi havde lejet noget snorkel udstyr og bare efter at have gået et par meter ud, var der de vildeste koraler og fisk, så her snorklede vi lidt rundt og kiggede. Da vi skulle med bussen hjem, var den totalt overfyldt, vi sad tre på hver sæde og sad helt stuvede sammen, midtergangen var helt fyldt med mennesker og det gjorde det ikke bedre at der hele tiden kom sælgere ind der ville sælge vand, flæskesvær og bananchips, som også masede sig frem og tilbage i bussen, samt børn der skreg hele vejen. Uha det var en meget lang tur hjem, lige der. Efter en lang tur hjem, hoppede vi lige på hovedet i seng, da vi endelig ramte Cebu City. Det var en super dejlig weekend med dejlige oplevelser.
Denne uge er gået meget som de sidste uger, dog fik vi onsdag tid til en ordentlig tøse shoppe tur efter arbejde, vi var i SM-shopping centeret og fik kigget og købt lidt alle sammen. Torsdag var Julie og jeg med Sofie på arbejde efter vores eget arbejde, hun arbejder på Parian drop in center. Som er et midlertidigt børnehjem for børn der er fundet på gaden. Det var fedt at få lov at komme med ud at se hendes arbejde, så er det lidt nemmere at sætte sig ind i hvad hun fortæller om stedet. Stedet var rigtig hyggeligt, og vi havde en god dag med alle de dejlige gadebørn. Da vi var færdige med den lange arbejdsdag, fandt vi et gadekøkken, hvor vi fik grillet kød og ris. Maden var rigtig fin, men der var så høj kareoke at vi næsten ikke kunne snakke med hinanden. Troels har desværre døjet en del med hans ører, efter dykkene, men efter at have været på en masse piller, er hans ører endelig i bedring. I går var vi ude at fejre en af vores københavnske naboers fødselsdag på Chicken and Beer, det var en rigtig god aften, som desværre har sine eftervirkninger i dag, pga. for meget iste med rom. Så vi tager bare en slapper i dag, hvilket vi efterhånden også trænger til, det er den første dag i to måneder hvor vi ikke har været på farten eller oplevet noget.
Undskyld den meget lange opdatering….
- comments
bente lund knudsen Hej søde Uha det er så spændende læsning. Du skriver og fortæller så godt, at man ligesom selv er med. Glæder mig til næste kapitel :) Hils Troels og sig go bedring " det bette pus". Ha en super go fødselsdag på torsdag. Knus og masser af kram fra os i Dammergårde