Profile
Blog
Photos
Videos
Når nu er det vist på tide, at få opdateret jer alle derhjemme lidt igen. Tiden går så hurtig at jeg bare hele tiden kommer bagud med alt det jeg gerne vil nå. Sidste weekend gik med en tur i SM-shoppingcenteret efter arbejde, vi hygge-shoppede lidt og fik købt ind til at lave pizza til aften. Til aften hyggede vi med spil, pizza og en enkelt red horse (de filippinske øl), en stille og rolig fredag.
Lørdag tog vi op på et bjerg for at se prison dance, vi tog en taxa derop, men det var da lige ved at vi skulle ud at skubbe bagpå. Taxaen havde noget svært ved at trække os alle sammen op, men det gik til sidst, da han slog airconditionen fra. Da vi endelig kom op på bjerget, blev vi lukket ind i nogle meget små gange med gitter omkring, herefter blev vi vist op på nogle tribuner, hvorfra vi kunne se fængselscellerne og en masse fanger der var ved at "varme op" til showet. Cellerne så meget små og primitive ud og der var ikke meget plads til privatliv. Da showet begyndte, var der ca. 1000 fanger i deres orange fangedragter i deres gård. Det var en virkelig stor oplevelse at se så mange fanger sammen og se dem stå sammen om noget. De dansede både Michael Jackson, Justin Biber, Gangnam style og meget andet. Det var et meget flot show, som samtidig var meget rørende. Tænk at kunne samle så mange fanger, gamle, unge, mænd og damer om et danseshow og samtidig se at næsten hver og en nød det. Der blev fortalt at de som dansede, selv havde valgt at være med til showet og at de nød at have noget som dans at gå op i og øve sig i. Da showet var færdig blev vi lukket ned i gården til alle fangerne, en noget underlig oplevelse. Her stod der fanger dømt for mord og meget andet lige ved siden af os, men heldigvis var de alle meget søde og ville vildt gerne tages billeder af sammen med os. Efter showet gik vi længere op af bjerget for at nyde udsigten ud over naturen og byen, hvor var det skønt at komme op og se lidt grønt i stedet for alt det by og byos vi bor i. På turen kom vi forbi en stor spejderlejer, et kinesisk tempel og en tur ned gennem Beverly hills. Beverly hills er det område hvor alle de rige i byen bor, her bor alle ejerne at de store firmaer og fabrikker. Der var nogle vilde huse, som er en stor kontrast til dem som bor i papkasser på gaden. Vi blev lukket igennem kontrol for at komme derned igennem og måske blev vi egentlig kun lukket ind fordi vi var hvide. Efter vi var blevet lukket ud af området endte vi direkte nede i slummet, hvor folk bor i små træskure og sidder rundt omkring på gaderne. Hvis jeg skal sige det ærligt, så er det meget mere hyggeligt end alt det rigmands snobberi. Efter dette gik turen hjem af, hvor vi tog på Chicken og beer, som efterhånden er blevet vores stamsted, tjeneren er i hvert fald på fornavn med os alle sammen. Lørdag aften var vi til fest hos nogle af drengenes kollegaer og Sofies kollegaer, her var sofies chef også. En meget sjov mand med meget løse håndled. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi var en helt masse danskere samlet. Søndag blev tilbragt med afslapning ved poolen på Waterfront.
Der sker så meget hele tiden og vi er stadig meget trætte om aftenen, især Julie og jeg der står op kl. 6, for at komme på arbejde til kl. 8, er meget trætte når vi når til aften. Vi knokler på arbejdet, men nyder det så meget. Det betyder så meget for os at kunne være der for alle de skønne børn, som heldigvis også nyder vores tilstedeværelse ligeså meget som vi nyder deres. I fritiden bruger vi meget af vores tid på transport, men der er heldigvis stadig meget spændende at kigge på, på vejen og ellers er der altid nogen der kigger på os. Her er bare et par oplevelser på vores vej, flere der går i bad og vasker sig med sæbe ude på vejen. Vi var en eftermiddag ved at komme med i bad, da en mand vendte hans spand med vand næsten ud over os. Mennesker der enten tror vi skal giftes med dem eller bare er så overlykkelige for at se os at de nærmest kaster alt hvad de har i hænderne for at vinke til os, lækre frugtboder, børn og vokse der ligger på gaden og sover og ja jeg kunne blive ved, men det skal opleves. Ellers bruger vi fritiden på at lave skolearbejde, træne og slappet af ved poolen. Det kan anbefales at have sin "egen" pool i denne varme, for varmen er efterhånden ved at komme rigtig meget til Cebu i denne tid. Vi har i gennemsnit ca. 35 grader hver dag og om aftenen falder temperaturen ikke ret meget, så det er skønt med en dukkert. Julie og jeg er lidt trætte af, at vi ikke er så meget ude, som de andre tre er i løbet af deres dag. Men efterhånden synes vi det er okay, når vi kan se og høre hvor meget de sveder i løbet af dagen.
Onsdag eftermiddag efter arbejde tog vi alle sammen op på et bjerg for at komme op til et udkigspunkt der bliver kaldt "Tops", det er en slags platform hvor man kan se ud over hele byen. Endnu engang var det svært for taxaen at komme op, faktisk endnu svære end i lørdags. Men ham her gav ikke sådan op, selvom det lugtede fælt og lød helt skrækkeligt, han gav den bare gas og fik os til sidst op. Da vi kom op på toppen, holde der en anden taxachauffør, som skulle have et lift ned, da hans taxa var brændt sammen. Hvad gør man ikke for turister Fra "Tops" kunne vi se hele byen og Mactan, byen er godt nok stor når man sådan ser den oppe fra er den egentlig også i forvejen, men. Vi så solen gå ned bag bjergene, hvilket var rigtig flot og herefter kunne vi sidde og nyde aftensmad og en kold øl, med udsigt over mørket og byens mange lys. Det endte med at blive noget koldt, da luften er noget anderledes helt deroppe, så vi tog en motorcykel ned, hvilket også var ret sjovt. Da vi kom ned fik vi en is, hvilket Julie havde lidt problemer med at spise, da hun havde spændt så meget på motorcyklen ned af bjerget, at hun ikke kunne styre sin hånd. Så det fik vi andre os et godt grin af.
- comments
Mor Fantastisk, ja jeg har vist brugt det ord meget, men det er bare så fantastisk, spændende og rørende at høre om alt det du/I oplever. Vi glæder os bare så ufattelig til at komme ned til jer. Nu er der kun 2 mdr. til. Ha det godt, pas på jer selv og hinanden. Hils alle. Knus Mor
Sofie Dejlig læsning! Det lyder bare rigtig skønt, og man kan da høre at i hygger jer. Så Troels' billeder, og jeg går ud fra at de er fra "Tops"? Det ser helt vildt fedt ud, og der er da en fantastisk udsigt. Hyg jer og nyd alle de gode oplevelser! Knus Sofie
Bente lund knudsen Kan kun sige som din og søster - hvor er det bare spændende. Er squ helt midsundeligt at de skal ned og opleve det sammen med jer :) Glæder mig hver gang til at læse og se jeres billeder. Hils Troels Knuzzzzz Bente