Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der efterhånden ved at være gået to måneder, siden vi flyttede ind her i Cebu city og hvor er der sket meget, på meget kort tid. Jeg er efterhånden ved at vende mig til det meste, men der sker stadig mange underlige og sjove ting hele tiden. Heldigvis er jeg stadig rigtig glad for at være her og elsker at være en del af en meget anderledes kultur.
Sidste uge gik med en hel del arbejde på Missionaries of the poor og hvor er det bare stadig et godt sted og nogle fantastiske børn, som er i en rivende udvikling lige i øjeblikket. Børn som hidtil har været passive og stille liggende er nu begyndt at bevæge sig rundt efter legetøj og skabe kontakt til de andre børn, så det bare fantastisk at være vidne til. Mandag fik vi at vide, at alt personalet skulle på "personale tur"(de skulle ud at bede en hel dag, som Rima sagde det), så vi ville være alene på den ene afdeling hele tirsdagen fra morgen til aften og at de ville sende nogle katolske brødre ud til den anden afdeling. Det passede os rigtig godt at kunne få lov at være alene med børnene en hel dag, men det var også noget af en mundfuld at stå med hele ansvaret. Men det hele gik så godt, selvom vi var lidt nervøse for at skulle give de tre børn mad, som vi ikke må give mad normalt, da de bliver tvangsfodret. Men vi tog det stille og roligt og fik dem alle sammen givet mad, helt uden gråd som der ellers plejer at være når health care mødrene giver dem, det tog sin tid, men det var så godt. Peter og Troels kom ud til os ved middagstid og hjalp, de var helt vilde med stedet og nød meget at være sammen med de skønne unger. De mener at det virkelig er tydeligt at se hvor meget vi gør for de børn, så det er jo bare skønt at få lidt anerkendelse for alt det vi går og laver, det får vi desværre ikke meget af fra vores kollegaer. En af de katolske brødre som er derude, som vi efterhånden har fået det rigtig godt med, kom dog og roste os meget for vores arbejde og kom med kage og frokost til os alle fire.
I sidste uge, da vi stod og ventede på vores Jeepney til arbejde, fik jeg mig noget af et syn på vores vej, da der kom to mænd trækkende med en kæmpestor tiger. Julie havde ikke rigtig opdaget noget, så da jeg helt ude af flippen klamrede mig til hendes taske og råbte: "De går sgu med en tiger" var Julie sikker på at der var en der var ved at stjæle hendes taske. Men da hun, så hvad det var der skete, blev hun også noget overrasket. Der gik virkelig to mænd med en tiger i hver deres lænke. Noget af et syn, at starte sin dag med, selvom jeg har en formodning om at den var lidt halv bedøvet.
Torsdag havde jeg fødselsdag og havde en rigtig dejlig dag, de andre havde lavet et rigtig flot morgenbord med balloner, gaver, frugt, pandekager og æg. Da morgenhyggen havde sænket sig og maden var fortæret tog vi alle sammen på arbejde. Jeg havde købt kage, juice og bananer til alle børnene, de elskede det. Vi satte børnene i hold rundt omkring et bord, hvilket de vist aldrig har prøvet før, de sad i hvert fald længe og studerede hinanden, men da kagen så kom på bordet, kan i tro der blev guffet. Det var sådan en skøn oplevelse, så vi brugte en hel dag på at spise kage med alle børn og personalet. Da de andre helt i hemmelighed havde planlagt min fødselsdag, vidste jeg ikke hvad der ventede mig da jeg kom hjem, eller det vil sige jeg kom slet ikke hjem efter arbejde, de andre havde nemlig planlagt at Julie og jeg skulle ud at have "hot stone" massage, massage med varme lavasten. Det var vildt godt, selvom jeg godt nok syntes stenene var noget varme til at starte med. Vi fik halvanden time og det var helt igennem luksus og vildt skønt, da vi var færdige med massage, havde jeg lige tid til et bad inden Troels og jeg tog over til den højeste bygning her i byen. Det er et kæmpe stort hotel på 38 etager, som hedder Regancy hotel, men er også kendt som Skywalk. Vi tog først elevatoren op på 19 sal, hvor jeg endnu engang så en halvbedøvet tiger, der lå klar til at gøre turisterne tilfredse med et billede af dem og tigeren. Da vi kom ind forsøgte manden der holdt tiger at få den til at vågne op, men vi sagde pænt nej tak til at blive fotograferet med den. Helt ærlig, hvem tager en tiger med op i en elevator på 19 sal. Da vi kom op på 38 sal fik vi en super lækker buffet, med mad fra hele verden og en vildt overdrevet kagebuffet med en pandekagestation hvor man kunne få lavet pandekager med alt muligt fyld. Her kunne vi sidde og nyde maden mens vi have udsigt ud over hele byen, der var belyst af tusindvis af lys. Da vi var færdige med maden, gik vi udenfor for at kigge lidt mere på byen og prøve en slags forlystelse, som hedder edgecooster, det er en slags ruchebane hvor man sidder i en lille vogn der kører rundt om bygningen og vipper helt ned over kanten sådan så man sidder med hovedet nedad på 38 sal. Det var noget vildt og vi blev hurtigt enige om, at vi ikke lige skulle prøve flere af forlystelserne efter sådan en omgang mad. Der er også en forlystelse hvor man kan gå rundt om bygningen på en glasplade, mens man hænger i en lille snor, dette er skywalk og ellers kan man svæve i en svævebane fra en bygning til en anden. Da vi havde prøvet forlystelsen fik vi et diplom på at vi havde prøvet edgecooster og at vi havde gennemført hele turen, jeg er da virkelig glad for at vi gennemførte turen og jeg vil da virkelig håbe at alle gør det.
Fredag havde Troels og jeg taget fri fra arbejde for at tage på en kærestehygge / fødselsdags tur bare os to. Vi glædede os meget til at komme af sted bare os to, ikke fordi de andre er trælse på nogen måder, de er faktisk intet mindre end fantastiske at bo med, men fordi vi bare trængte til at være lidt os selv. Vi stod op kl. 6 for at komme ned til haven hvor vi skulle med en båd til Bohol kl. 9, vi skulle tidligt af sted, da vi ikke havde fået købt billet, heldigvis var der masser af pladser, så det gik meget nemt med billetterne. Men da vi sad i ventesalen og klokken blev ni og vi troede at vi ville blive kaldt ombord, blev der råbt i højtaleren at vores båd var aflyst på grund af motorproblemer. Vi kiggede på hinanden og var godt trætte af situationen, men det underligste var virkelig at ingen af de filippinske passagerer brokkede sig eller noget som helst, de rejste sig bare og gik ud af venteværelset. Jeg begriber simpelthen ikke, hvordan de altid kan være så tålmodige og overbærende herovre. Heldigvis kunne vi få pengene tilbage og fik en billet hos et andet selskab så vi kunne komme af sted 2 ½ time senere. Så vi tilbragte hele formiddagen i et venteværelse ved havnen, imens vi hørte det samme lorte musik igen og igen. Da vi endelig kom med båden til Bohol, fandt vi en mand på havnen, som ville leje os hans motorcykel hele weekenden, vi pruttede lidt frem og tilbage om prisen og blev til sidst enige om en fair pris. Tror måske Troels synes jeg er lidt pinlig, når jeg prutter så meget med dem, men jeg får det for det meste som jeg gerne vil have det. Vi kørte herefter af sted igennem den smukke natur der er på øen, og ej hvor er det stadig bare skønt at kunne køre rundt på motorcykel/ knallert eller hvad det nu er. Vi kørte i et par timer, hvorefter vi kom til byen Loboc, det er en lille fin by, som deles på midten af en kæmpe stor flod. Vi fandt et sted der hedder Nuthuts som Lonely planet har anbefalet, stedet ligger et lille stykke udenfor byen, ned af en MEGET stejl grus/kæmpestore sten vej, men lige ned til floden. Da vi endelig fik motorcyklen hele vejen derned, opdagede vi at der var ca. 500 trappetrin ned til receptionen. Så det var god motion hver gang vi skulle op af dem, for at komme frem eller tilbage og sveden drev af os. Hytterne var meget primitive, men der var vildt hyggeligt og en rigtig dejlig atmosfære på stedet. Hytterne er hævet et godt stykke over jorden, så man fra terrassen kunne nyde udsigten ud over floden. Floden var så flot og alt den natur der var omkring hytterne var så flot, herudover lå deres restaurant helt ud over floden, så man rigtig kunne nyde udsigten ud over floden. Det var et vildt lækkert sted. Efter at have nydt udsigten og det lækre sted, tog vi de 500 trappetrin op til motorcyklen igen for at komme ind til byen. I byen kiggede vi os lidt omkring, så kirken, de flydende båd restauranter, som vist er lidt af et turiststunt og andre hyggelige ting. Byen var helt på den anden ende, da der var nogle meget fornemme mennesker i byen, så alle børn og ældre i byen sad i deres stiveste pus og viftede med flag fra forskellige lande. Da vi kom tilbage til Nutshuts, var mørket ved at sænke sig og vi sad og så solen gå ned mens der svævede ildfluer rundt omkring os, de er godt nok flotte sådan nogle små dyr. Det er lang tid siden jeg har oplevet sådan en ro som der var der, det var helt vildt så stille der kunne være. Troels var lige på vej i bad (koldt bad) som var det der var, da strømmen forsvandt og så var der godt nok mørkt. Badet blev aflyst og da der ikke var kommet strøm efter en time, valgte vi bare at gå op at spise som vi var. Heldigvis kunne de godt lave mad uden strøm, så vi sad og nød manden i den vilde stilhed med et enkelt stearinlys foran os, det var vildt hyggeligt. Strømmen kom igen i et par timer men forsvandt derefter og kom ikke igen før vi tog af sted dagen efter. Natten var noget af en oplevelse, der var mange mystiske lyde og denne gang var det ikke haner og hunde som jeg efterhånden er ved at være vand til, det var rotter, tudser og andre lyde som jeg slet ikke kunne genkende. Da jeg hørte rotterne løbe rundt, var jeg sikker på de var inde i hytten, men jeg var nødt til at overbevise mig selv om at de slet ikke kunne komme helt op i hytten, men der var jeg godt nok rædselsslagen. Efter morgenmaden kørte vi af sted fra Nutshuts med rygsækkerne på ryggen, først var vi inde og se en lille sommerfuglepark, med lidt sommerfugle og en meget sommerfugle sexfikseret guide. Det var en fin lille park, men ikke nogen vild oplevelse vi havde der. Herefter var vi oppe at se Chocolate Hills, den store turistattraktion på Bohol, en helt masse bakker, som nu er grønne men længere hen på sommeren bliver brune som Toblerone topper. Det var et meget smukt sted, selvom der endnu engang var 1000 trapper som skulle bestiges inden vi kunne komme op og se noget. Efter Chocolate Hills tog vi ud for at se Tarsiers, en meget lille abe som næsten kun lever på Bohol. Vi gik rundt i en lille regnskov, hvor en pige viste os en seks Tarsiers. Personalet går ud om morgen for at se hvor Tarsierne sidder for at kunne vise turisterne dem, de er nemlig kun aktive om natten, så når de har sat sig et sted om morgenen, så bliver de der. De ligner ikke rigtige aber, men er små og så nuttede med store øjne og strittende ører.
Herefter kørte vi mod den lille ø Panglao, som er forbundet med Bohol med to broer. På Panglao ligger stranden Alona beach som vi har været på tidligere, her blev vi indkvarteret på et lækkert hotel med en vildt lækker pool og en skøn seng. Vi nåede lige et dyk inden vi tog på stranden for at spise aftensmad og hygge. Vi hoppede tidligt på hovedet i seng, da vi ikke havde fået meget søvn natten inde, pga. de mange lyde. Søndag lagde vi ved stranden og poolen og nød det til vi skulle tilbage af, vi kørte lidt rundt på øen inden vi tog til havnebyen Tagbilaran for at spise på en restaurant med døve tjenere, her skulle man bruge tegn for at bestille. Det var et ret sjovt sted, men også rigtig fint. Da vi endelig nåede havnen søndag aften, var vi begge godt ømme bagi efter at have tilbragt tre dage på motorcykel. Men vi havde haft en fantastisk dejlig tur, med gode oplevelser.
- comments
hanne Vi glæder os til at komme ned til Jer. Nu er der næsten kun 4 uger til vi tager afsted. Skønt at skype med dig/jer idag. Vi nyder at læse dig blog Stine. Knus Mor
Klemme Åh Stine, jeg svælger i dine eventyr. Fantastisk
Inge Hej Stine Hvor er det spændende læsning, du beskriver det virkeligt godt og sikke en masse flotte billeder. Vi glæder os helt vildt til, at skal ned og besøge jer. Hils Troels. Knus Inge
bente lund knudsen Hej søde Det var rigtig dejlig at skype med jer, den dag ude hos Sofie :) Lidt mærkelig at du/I er så langt væk og dog så nær. Hihi :) Uha så var der så mange ting man gerne vil sige og alligevel var man nærmest mundlam ( og det kommer fra mig )... Det må være helt fantatisk og opleve den udvikling børnene er i. Super flot arbejde af jer tøser. Som vanlig spændende læsning og dejlige billeder. Knus os i Dammergårde Hils