En uges Ferie i Cambodia - Selvom det virker helt forkert at skulle holde ferie, når vi er kommet herover for at arbejde kan man jo ikke lave op på ferierne herovre. Jeg ville hellere end gerne have arbejdet en uge mere og have været der for børnene, men en lille uges ferie er nu heller ikke sådan til at kimse af. Jeg er desværre bange for at den uge som vi har nydt og slappet af i er blevet brugt på at arbejde for børnene på VCAO. Børnene var mere udkørte da de kom igen efter en uges ferie end de er efter en normal uge. Vi var dog mere end klar til at arbejde de sidste dage, og lade børnene nyde at de er børn, selvom det ikke just er det deres normale hverdag emmer af.

Vi tilbragte vores uges ferie i Phnom Penh de første tre dage og resten i Sihanoukville. Mandag havde vi tilmeldt os et cambodiansk kokkekursus sammen med to andre frivillige fra lejlighederne. Vi startede med en tur på det lokale marked, hvor vi blev vist rundt og introduceret for alle de cambodianske grønsager, frugter, kød, fisk og alle de andre råvarer man kan købe på marked. Den normale cambodianske husholdning udstyres med råvarer og alt andet fra marked. Det er kun overklassen der bruger supermarkeder, da man kan få alt hvad hjertet begærer på markederne og så er man til med sikker på at man får friske varer. Jeg er helt vild med den stemning der er på disse markeder, folk råber og handler. Andre smutter forbi på deres knallert, og køber lige lidt frugt med hjem. Lugten på marked er dog helt forfærdelig, især fra den så kalde jackfruit, hvis skal lugter skrækkelig. Der lugter af fisk, som ligger og spræller rundt på en plade, indtil en kommer og kapper hovedet af den. Kødet hænger på kroge rundt omkring på marked og ser faktisk ikke særlig appetitligt ud. Der er ris og æg i massevis, æg er en delikatesse og især hvis kyllingen er inde i ægget "gravideæg". Man kan købe alt muligt underligt, lækkert og knap så lækkert. Især denne mandag var der gang i markedet, fordi det snart er det Cambodianske nytår og folk derfor skal have handlet ind til den store begivenhed. Da vi var færdige på marked begyndte vi at lave den første ret som var forårsruller med sur og sød sovs. Vi lavede fyldet, som bestod af taro rødder og gulerødder. Efter fyldet var lavet rullede vi forårsrullerne fine. Herefter spiste dem, de smagte himmelsk og ikke mindst fordi vi selv havde lavet dem. Herefter lavede vi banan blomst salat med kylling, det smagte lækkert og bedre end den dag vi fik det hjemme i lejligheden. Samtidig med at det var rigtig godt, så var det også rigtig stærkt, med alt den chili. Da vi var færdige med at spise, lavede vi den næste ret. Fisk Amok, hvilket er en cambodiansk karry ret der er dampet i et bananpalmeblad. Først startede vi med at få en helt masse ingredienser, hvoraf vi skulle lave vores egen karrypasta. Der var ingen blender så vi måtte mase det hele i en morder. Det tog enormt lang tid, men man vidste på denne måde også at man havde lavet det hele fra bunden. Herefter blandede vi det med kokos og nogle krydderurter og tilsatte fisk. Vi foldede bananpalmebladene til små kurve og dampede herefter hver vores amok i vores egen gryde. Efter tyve minutter var retten færdig og klar til at spise med det klassiske tilbehør, ris. Til sidst lavede vi dessert " mango sticky ris" som er frisk mango serveret med kogte ris som bliver overhældt med karamel og kokos. Det er seriøst guf, især med den friske mango. Det er mango sæson lige nu, og det betyder at der er friske mangoer overalt. Det var en rigtig spændende dag, som lige var noget for mig. Jeg er dog ikke sikker på at jeg kommer til at udfolde mine kulinariske cambodianske kokkeevner derhjemme. Da der er mange af råvarerne jeg ikke ved hvordan jeg skal få fat. Efter en dag fyldt med mad, ville vi tage til aerobic for at være lidt sunde, det endte med at vi blev inviteret til Khmer nytårsfest med alle dem fra aerobic. Som kun er cambodianske damer og de unge fyrer der står for det. Her fik vi mad og drikke, og blev rigtig sat i centrum. Vi behøver i hvert fald ikke sætte os selv i centrum herovre, det skal de nok sørge for. De opstillede et lile bord lavet af nogle kasser og satte 1,5 liter cola foran os og så kunne vi ellers bare tage for os. Herefter dansede vi den traditionelle Khemer dans, som mest af alt handler om at gå lidt frem og lidt tilbage og bevæge hænderne op og ned og frem og tilbage. Selvom jeg synes, at det jeg gør med hænderne ligner det de andre gør er det som om cambodianerne ikke er helt enige. De prøver hele tiden at vise os hvordan man gør det rigtigt. Om aftenen tog vi på Happy guesthouse med nogle af de andre frivillige og Sophan. Udenfor var den vilde nytårsfest i gang og når man fejre nytår herovre, kaster man med vand på hinanden. Derfor var vi ret våde da vi kom hjem. Det virker ret underligt at gå rundt og ønske godt nytår nu.

Tirsdag og onsdag var ret afslappede. Tirsdag var vi på marked for lige at få købt det sidste inden vi ikke er i byen mere. Herefter gik vi lidt rundt i byen, vi prøvede at finde et sted hvor vi kunne få noget at drikke. Det eneste sted der var, var en cambodiansk restaurant. Vi prøvede at bestille noget at drikke, men efter utallige forsøg endte det bare med tre flasker vand. Jeg var ret glad for at vi ikke skulle spise der, da der på menukortet både var muligt at få grisehjerne, kyllingeindvolde og meget andet underligt. om aftenen tog vi til riverside, som er det lidt mere eksklusive turist område her i Phnom Penh. Her drak vi et par drinks med nogle af de andre frivillige fra lejlighed 4. Onsdag var Signes (den danske piges) sidste dag, det er underligt at skulle sige farvel til en man har tilbragt to måneder sammen med og er kommet så tæt på. Vi sov længe og spiste morgenmad på taget. Herefter tog vi på Happy guesthouse, som er et rigtig hyggeligt "hotel" og bar der ligger nede ved lakeside. Lakeside er backpacker området her i Phnom Penh og det lidt mere billige område. Man kommer ud af nogle små gyder og her er der endnu flere gyder man skal igennem og pludselig ender man ved et hotel der ligger helt nede ved søen. Man sidder på noget tømmer der er bygget ude i vandet. Happy herovre er slang for hash, og man er næsten ikke stået ud af tuk tukken før du bliver spurgt om du vil købe noget hash ved lakeside, det er ret underligt i forhold til hvor ulovligt det er i Danmark. På happy guesthouse og mange andre steder kan du endda få milkeshakes og pizzaer med hash oven på. Og ja det står i menukortet, det er ikke noget der er skjult på nogen måde. Vi nød dagen ved søen, med internet, god mad og en masse sol. Vi var helt skoldede da vi kom hjem, hvilket jo var en god måde at varme op til standturen dagen efter. Da vi kom hjem om eftermiddagen, skulle vi sige farvel til Signe.Det tog lidt fusen på mig, at jeg blev så berørt. Herefter gik vi ned for at hente pizza kort, vi fik bragt pizza ud til alle os der var tilbage i lejlighederne. Pga. det cambodianske nytår har kokkene og vagterne fri de næste tre dage, det betyder at mange af de frivillige er taget ud til andre byer og at man derfor følte sig ret alene i lejlighederne. Det var også ret underligt pludselig selv at skulle sørge for mad og drikke, men det kan vi vel lige så godt vende os til, da der nu kun er en uge til vi rejser. Byen har været så fin her op til nytår, der var lyskæder overalt og billeder af regeringen og kongehuset. Samtidig dansede folk rundt på gaderne med talkum i hovedet og kastede med vand på de forbi passerende. Det er for os en underlig måde at fejre nytår på, men stadig meget festlig.

Torsdag tog vi til Sihanoukville, vi brugte hele formiddagen i bus og derefter lå vi hele dagen ved stranden og i havet. Det var skønt og vejret var brand godt. Hele dagen blev vi hygget om af slægere, vi fik ordnet negle og jeg fik massage. Det var rigtig lækkert og afslappende. Om aftenen tog vi ned på en restaurant der hed snake house, på restauranten var der et stort akvarium, nede i bordet vi spiste ved var der en stor slange som bare lå under en tynd glasplade og lige ved siden af var der et stort bassin med en kæmpe krokodille. Udenfor var der en lille dyrepark hvor der var mange forskellige slanger, krokodiller og fugle. Det var et rigtig hyggeligt sted, hvor der bare var alt for mange myg. Fredag var vi på bådtur, vi tog med et stort luksusskib fredag morgen. Skibet havde tre etager, 1 etage var med restaurant og siddepladser, 2 etage med bar og siddepladser og den sidste etage var et stort soldæk. Vi lagde os på soldækket, hvor der var madrasser at ligge på. Her lå vi de næste to timer og nød solen, og fik serveret kage. Herefter ankom vi til en lille ø Ko Tas Island, hvor vi skulle ud at snorkle. For at komme ned kunne må vælge at gå helt ned og tage trappen eller hoppe de 7 meter ned fra bådens soldæk. Jeg hoppe ned, det var helt vildt fedt og alle folk hujede og klappede. Herefter snorklede vi rundt en times tid, endnu engang en fantastisk oplevelse. Turen med båden var ret hård, da havet var i oprør fordi der havde været uvejr derude om natten. Jeg er glad for at jeg er temmelig søstærk, for ellers havde jeg nok ikke fået så meget ud af turen. Herefter blev der serveret buffet, som vi spiste på båden. Da vi havde spist var vi ved øen Koh Rong Salem, øen havde det mest turkise vand og det hvideste sand jeg nogensinde har set. Øen er kun beboet af nogle få og der er ingen andre turister end os på båden, da den eneste der har lov til at sejle derud, er den mand der ejede båden. Båden stoppede et godt stykke uden for land og her kunne man så vælge om man ville med gummibåd eller selv svømme ind, jeg svømmede ind og de andre to tog båden og så gjorde vi det omvendt tilbage. Standen var fantastisk, ikke en eneste sten og de flotteste omgivelser. Det var kun til at blive betaget af. Efter lidt tid på stranden, var vi på en vandretur i en flod med mangrovetræer. Vandet var helt brunt og så virkelig rigtig klamt ud, men guiden blev ved med at sige at det var rent og at, det var planteaffaldsstoffer der gav floden denne farve. Det var en oplevelse at gå rundt der med vand op over maven og se naturen og alle træerne og deres rødder. Vandet var nogen steder skoldende varmt og andre steder frysende koldt, det var en meget speciel følelse at fryse ens ene ben og føle at det andet brændte.Efter en spændene tur i floden, kom vi på båden og fik drinks og kage. Det var en helt fantastisk tur, hvor der både var tid til afslapning og oplevelser. Sent om aftenen mødtes vi med tre finske unge vi havde mødt på båden. Vi spiste grillmad med dem og hyggede med nogle drinks. Det er helt vildt fedt at man møder så mange nye og spændene mennesker hele tiden og alle er bare så flinke og imødekommende. Vi spiste det samme sted hvor vi havde spist for en måned siden, og tjenerne kunne huskede os, vi fik gratis øl og så fortalte den ene at han havde taget billeder af os og ville hænge dem op på sit værelse. Folk er så søde herovre, man kan kun blive glad af at være sammen med cambodianere. Han tilbød mig også et job, så nu ved jeg da hvad jeg skal gøre hvis jeg løber tør for penge eller ikke kan komme hjem pga. vulkaner på Island. Efter at have drukket på standen tog vi på en bar, da det begyndte at regne. Her festede vi med nogle drenge vi har festet med i Phnom Penh sidste weekend. Det er ret sjovt at man kan rejse rundt i sådan et stort land og stadig kende nogen. Nytårsfesten blev vild og alle folk kastede rundt med vand efter hinanden. Til sidst var jeg plask våd og ville alléer helst hjem. Det er ret sjovt at selvom det regner og du er plask våd så er det stadig varmt. Lørdag slappede vi bare af ved stranden, indtil vi skulle med bussen kl. 12. Efter en lang dag i bus, var det dejligt at komme hjem at se nogle af de frivillige igen, som har været væk i en uge. For lige at fordøje at der nu virkelig ikke er særlig længe til at vi skal rejse fra dette pragtfulde sted med fantastiske mennesker og dejlige cambodianske kokke. Besluttede jeg mig for at løbe en tur i parken, det var drøn varmt og jeg fik da også en vabel ud af det. Converse er ikke de optimale løbesko, men jeg havde det godt med mig selv bagefter. Man kan da kun være stolt af at det kun har taget mig to en halv måned at komme ud at løbe. Da vi havde spist vores fjerde sidste aftens måltid herhjemme tog vi på nightmarked og ud for at få et par drinks ved riverside. Jeg har ret svært ved at forstå at denne tid er ved at være forbi og et nyt eventyr snart skal begynde. Det bliver underligt ikke at have noget "hjem" og ens eget værelse. Og ikke mindst det at have en by, man snart kender ud og ind og selv kan navigere rundt i. Vi er nu blevet lidt trætte af tuk tuk og er derfor begyndt at tage knallerter for det halve. Ja, man kan sagtens sidde fire voksne mennesker på en knallert, vi sidder tæt ja. Men det er super sjovt. Lige som cyklo, som er en mand på cykle der har en kurv foran, man kan sidde i. Her kan vi alle tre lige klemme os ned, med lidt besvær og så aser og maser manden ellers for at få cyklen til at køre frem af. Manden vi kørte med svedte så meget at han var nødt til at smide trøjen og på samme tid prøvede han at viske forførende ord i mit øre, dog uden held.

Efter en uges ferie var der tre arbejdsdage tilbage, det er ikke til at forstå at vi nu skal til at sige farvel til alle de dejlige børn på VCAO. Jeg har oplevet så meget derude og føler jeg har fået så meget igen ved at arbejde "for" de børn. De har mødt os alle tre med åbne arme, og givet os så mange gode, hårde og til tider opslidende stunder. Selvom det ikke altid har været let at være derude, har der altid været et barn der er kommet over for at få et kram og så har hele dagen været reddet. Det frivillige arbejde har for mig været det hele værd, og klart noget jeg vil anbefale andre at gøre. Alle lokalerne skulle åbnes og tørres af for støv efter ferien, det var helt vildt alt det støv der var. Vi malede billeder med børnene. Det blev nogle rigtig flotte billeder og gulvet blev også rigtig flot. Der var seriøst maling over det hele, jeg lavede billeder med fingeraftryk som en slags minde om alle de dejlige børn jeg har mødt på VCAO. Der var ikke så mange børn mandag, hvilket var ret trist når der nu kun er så få dage tilbage. Men det er alligevel nemmere at male med 17 børn end det er med 50, især når alle de store også vælter ind for at være med. Det er så underligt der hele tiden kommer nye børn og så er der nogen man ikke ser et stykke tid og så dukker de op igen og andre dukker så desværre aldrig op igen. Derfor kan antallet af børn variere så meget og man ved aldrig om man ser et barn igen, når de tager hjem den ene dag. Anden sidste dag på arbejdet og lejligheden var endnu mere svær at forholde sig til en tredje sidste dag. Det hele er en blanding af at man ikke har lyst til at forlade børnene og at jeg glæder mig til at skulle rejse rundt. Vi delte hundredvis af balloner ud til børnene og skulle derefter have dem til at stille op til et gruppebillede, Da Post Danmark gerne vil have et billede af deres balloner og alle børnene i deres blad. Det syntes vi er en genial ide, men måske lidt svære i praksis at få 50 børn til at stå stille med en ballon, man meget hellere vil lege med. Om eftermiddagen begyndte det at regne helt vildt. Det regnede måske i en halv time, men der kom lige så meget vand som der ville gøre hvis det havde regnet i flere dage hjemme i Danmark. Da vi skulle ind på VCAO måtte vi bjærge os igennem vandet, som var ca. 20 cm. Op af benene. Det var så sødt at se børnene komme asende igennem vandet, samtidig med at de prøvede at holde deres bukser oppe. Vandet der lå ude på skolen blev meget hurtig beskidt, da alt skraldet fra lossepladsen svømmede ind over skolegården. Børnene synes det var rigtig hyggeligt at hoppe rundt efter frøer. Jeg synes nu til gengæld ikke det var så lækkert. I dag modtog jeg to pakker hjemmefra. En med rugbrød, hvilket altid er et hit også selvom det har været 18 dage undervejs og en med slik og søde breve. Jeg savner jer derhjemme, men elsker samtidig at være her! Sidste dag på arbejdet var en stor fest for børnene og måske mere en trygget oplevelse for os andre. Børnene dansede, legede med balloner, spiste frugt og fik gaver. Vi havde lavet nogle små gaveposer til børnene med tre farver/tusser, en refleks, to spisepinde og nogle klistermærker. Tingene var egentlig købt til skolen, men da vi synes der er så mange ting der, der ikke bliver brugt. Har vi valgt at de skal have dem med hjem i stedet. Det vakte virkelig jubel og glæde ved børnene. Vi havde også taget alle vores brugte blade og gamle tøj som vi ikke gad have med videre, med derud til de store børn. Det var rigtig skønt at se dem blive så glade for ens aflagte tøj. En af drengene fik mine sandaler og fik julelys i øjnene, det var et helt fantastisk øjeblik.Alle var så glade og jeg tror egentlig ikke helt børnene havde forstået at det var vores sidste dag og at de ikke skulle se os igen, men det er nok også godt det samme. Til aften var vi ude at spise med nogle af de andre frivillige, på en restaurant som hedder Friends, det er en restaurant der støtter og hjælper gade børn med at få et job. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi kunne få sagt farvel til de frivillige vi har tilbragt mest tid sammen med. By by Appartment 1, nu skal vi på eventyr!

/Stine