Cambodia er og bliver et dejligt sted, med oplevelser i spandevis. Tiden i Phnom Penh lakker mod enden, og det er snart ved at være tid til nye udfordringer og oplevelser. Vi har nu kun ti dage tilbage i byen, hvorefter vi skal rejse rundt for os selv. Det bliver en helt anden verden, vi kommer til at opleve. Alt den service vi har haft her i lejligheden med Projects Abroad er snart forbi og vi må lære at stå på egne ben. Hvilket også bliver en oplevelse i sig selv. Selvom det føles helt uvirkeligt at vi kun har en weekend tilbage i byen, så ser jeg også frem til at begynde et helt nyt kapitel af denne rejse. Billetten hjem er nu langt om længe helt på plads, selvom vi føler os en smule snydt. Men hvad pokker så må vi bare "prutte" noget mere om priserne herovre og spare på den måde. Vi er tilbage i Danmark d. 11 juni. Selvom det virker som ret lang tid ud i fremtiden, så er jeg sikker på at tiden kommer til at gå mindst lige så hurtig, som de første to måneder er gået. Tænk, jeg har allerede været væk i to måneder, det er helt uvirkeligt.

I sidste uge fik VCAO 6 nye computere som de store elever kan bruge. De har nu været der i mere end en uge uden at de er blevet brugt. Det virker fuldstændigt vanvittigt, hvad de skal bruge 6 splinter nye computere til, når ingen af dem ved hvordan man bruger dem. På et af de andre steder hvor der er frivillige fra Project Abroad har de computer undervisning, men har ingen computere. Det hele det virker så forkert fordelt, jeg har spurgt om vi kunne hjælpe dem med computerne, altså vise dem hvordan man bruger computere. Det måtte vi gerne, men de store har bare ikke fritimer, så vi kan hjælpe dem. Så nu må vi se om de finder ud af at få dem brugt. De store er mellem 13-17 år og går på engelsk sprogskole fra 6.30- 8.30 og er derefter på VCAO og tager så i skole igen kl. 18.30-20.30. Det er altså ikke meget fritid man har, når man studere, på de "almindelige"/ betalende skoler er der også undervisning lørdag og søndag. Det er intet under at mange pjækker eller skipper skolen engang imellem. De store der går i "almindelig" skole, får det betalt af VCAO's donationer for et skoleår, som herefter revurderes. Til trods for at de går på denne skole er deres engelsk, virkelig minimalt og det er i høj grad lærernes dårlige undervisning og egne engelsk kundskaber

Sidste weekend tilbragte vi i Kampot sammen med Signe. I dag tog vi tidligt af sted til Kampot med bus. Bus turene begynder efterhånden at gå så hurtigt, jeg er ved at vende mig til at skulle bruge ret meget tid på offentlige transportmidler i den næste tid. Busserne fungerer faktisk upåklageligt. Selvom man med så meget andet ikke skal forvente vestlige standarter, busserne kører ikke til tiden, er tit ret overfyldte og sender altid en eller anden fald på halen cambodiansk film. Den cambodianske film humor er helt ude i hampen og jeg forstår den på igen måde. Vi havde hørt at der skulle være et dansk ejet hotel i Kampot, hvor man kunne få dansk mad. Så det var selvfølelig det vi søgte efter. Vi havde sat forventningerne ret højt og kunne ikke vente med at få dansk mad, flæskesteg og andet godt. Da vi kom til hotellet, var det booket op. Så vi fandt et sted lige ved siden af, som faktisk var lækre og billigere. Herefter ville vi over og have vores danske frokost, da vi så menu kortet kunne man få to retter der hed noget med dansk, dansk burger og danske kødboller med et eller andet tilbehør jeg aldrig havde hørt om. Det blev til en dansk burger, som på ingen måde var mere dansk end andre burgere. Derefter gik vi ud for at kigge på den lidt øde by og flodside, i forhold til Phnom Penh. Selvom der ikke skete så meget i byen så var den rigtig hyggelig, vi tilbragte eftermiddagen med et par drinks på en lækker restaurant og nød livet. For det er bare skønt at rejse, jeg nyder hver dag og alt den frihed jeg har her. Dagen efter tog vi på vandre tur i Bokor national park, eller det troede vi. Vi blev hentet i en minibus som kørte os et godt stykke uden for byen. Det regnede og stemningen var ret trygget, tanken om at vandre rundt i en nationalpark i 5 timer i regnvejr, var ikke helt til at bære. Det vidste sig dog senere at det var godt med lidt overskyet vejr og fugtig luft. Heldigvis stoppede det hurtigt med at regne og vi blev læsset over i en ladvogn, her sad vi så en time og ventede for at kunne få lov at komme igennem. Da nogle kinesere er ved at bygge et nyt hotel i området og derfor kan vælge hvornår de vil have folk igennem. Efter en time var det så okay, herefter gik turen over stok og sten. Vi blev kastet rundt i vognen, som satte af sted med en fart der måske ikke lige var tilpasset grusveje. Efter en halv time, blev vi læsset af og så begynde den hårde tur. Vi fik tasken fyldt op med vand og mad, som vi selv skulle bære. Vi kom ind i junglen og skulle i to timer og 30 minutter kravle, klatre, svinge os i lianer og gå igennem et forfærdeligt tæring op af et bjerg. Det gik virkelig op ad, så man måtte ned at sidde på hug for at kunne komme op på den næste sten, og have hjælp af hinanden for, at have noget at holde i. Allerede her var vi begyndt at frygte turen ned, som kun kunne blive mere vanvittig. Naturen var rigtig smuk men det var lidt som om vi ikke rigtig havde tid til at nyde det. Da vi havde kriger/ guide foran der satte et tempo som var helt sindssygt, og nu tænker i nok at vi var de bagerste og dem der ville holde pauser hele tiden. Men det var vi slet ikke, vi var de forreste næsten hele vejen og forsøgte uden at klage at kæmpe os igennem vanviddet. krigeren var udstyret med et kæmpe gevær i tilfælde af at vi skulle møde elefanter og tigere, men de eneste dyr vi så var myrer og myg som der var millioner af og to sommerfugle. Selvom det hele virkede uoverskueligt var det en helt fantastisk oplevelse, som jeg på ingen måde vil have været foruden. Der var to kærestepar med på turen, hvor drengene måtte bære deres tasker, ofre sine strømper til hende fordi hun ikke havde nogen på, og pylre om dem. Men vi var stærke og støttede hinanden uden at pylre, vi følte os så seje da vi nåde toppen. Billeder blev det desværre ikke til så mange af, da man hele tiden skulle koncentrere sig om hvor man kunne træde uden at falde ned. Jeg tror aldrig jeg har svedt så meget som jeg gjorde her, tøjet kunne vrides for sved da vi nåde toppen. Men følelsen var helt fantastisk. Da vi kom til toppen spiste vi frokost og så derefter Bokor Hill station, som er et gammelt fransk hotel og kirke ruin, der er blevet brugt under kampene mellem Vietnam og Cambodia i 1940'erne. Efter denne lange tur op var der ikke meget energi til at gå rundt at kigge på ruinerne, selvom vi dog gjorde det alligevel. Da vi havde haft et par timer deroppe, og ville finde et toilet inden turen gik ned. Spurgte vi hvor vi kunne finde et toilet, og så pegede guiden bare rundt og sagde hvor har i lyst til at gøre det. I kan gøre det præcis hvor i har lyst til. Godt nok tisser børnene ude på VCAO bare hvor de har lyst, men det svar havde vi nok ikke lige regnet med, at han ville give os. Herefter gik turen ned af, og det var bestemt ikke mere ufarligt. Det gik bare rigtig meget ned af, og man skulle virkelig koncentrer sig. Jeg blev da også nedlagt af et par grene en gang eller to, måske er sandaler heller ikke det bedste fodtøj til sådan en tur, det må jeg jo nok erkende. Men faktisk var det heller ikke det værste, ingen vabler eller mere ømme tær end de andre. Det blev da til et par skrammer, nogle ret ømme lår og fødder og en meget beskidt krop og tøj. Men da vi først var nede fra vores Bubber og BS oplevelse, var vi så høje af adrenalin kik at vi slet ikke kunne komme ned igen. Sætningen "vi gjorde det sgu piger" blev sagt et par gange. Efter sådan en oplevelse havde jeg det som om jeg kunne klare alt, det var så fedt og klart noget af det fedeste jeg har prøvet. Men der kommer nok til at gå lidt tid inden jeg gør det igen. Efter dette blev vi kørt ned til floden hvor vi sejlede op af floden for at se solnedgangen. Det var en rigtig flot tur, som virkelig var tiltrængt efter den hårde tur. Da vi kom hjem til hotellet tog vi et langt bad, og var herefter stadig ikke rene. Men det er jeg efterhånden vand til, man er aldrig ren herovre og jeg er ved at tvivle på om jeg kan blive ren igen. Søndag brugte vi på at slappe af og købe byens varemærke Kampot pepper, denne pepper skulle eftersigende være meget eftertragtet og undværlig på enhver fransk restaurant.Da vi kom hjem i lejligheden var der påskefest, som blev fejret med rødvin i tekopper og lækre brød og oste. Som påskeharen var kommet med.

Da der ikke er lang tid tilbage på VCAO, er det ved at være tid til at få alle de gode ideer ført ud i livet inden det bliver for sent. Derfor har vi i denne uge blandt andet lavet smykker med børnene, smykkerne lavede vi af sugerør, de blev rigtig fine og børnene var ellevilde. Onsdag lavede vi trylledej med dem, hvilket også var en stor succes. Den anden dag kom der nogle englændere der delte frugt og brød ud til børnene. Det er sjovt at stå at se børnene få alt det udleveret. Men samtidig kan jeg ikke rigtig finde ud af hvor meget de egentlig har brug for det. Det virker lidt grådigt når de prøver at få 3 gange og som om de virkelig skal have noget mad til deres familie. Men samtidig virker børnene på ingen måde taknemlige, ud af 60 børn er der nok 10 der siger tak og på samme måde er det med de armbånd, det er ikke nok med et. Det er lidt som om de ikke kan tilfredsstilles, hvilket jeg egentlig havde troet var omvendt hjemmefra.

Da vi kørte hjem fra arbejde tirsdag i denne uge, talte vi 114 politibetjente/ sikkerhedsvagter, på vej hjem fra arbejde. Turen tager altså kun ca. en halv time. Så vi skal ikke føle os usikre her i byen. Eller selvom vi så så mange, så var der ikke en der lavede andet end at stå og glo. Det virker lidt som om at de fleste ikke rigtig laver dagens gode gerning herovre, og alting kan altid ordnes i morgen. Det er min opfattelse at folk ikke rigtig har respekt for politiet herovre, hvilket man jo godt forstår når du kan betale dig ud af alt. Politiet står tit ved lyskrydsene og pejler folk ind. Det er lidt som om folk bare bliver hevet tilfældigt ind og herefter skal betale, det beløb chaufføren får sig "pruttet" frem til.Sophan fra Projects Abroad fortalte at han var blevet stoppet, fordi han kørte over for rødt og derfor skulle betale et beløb. Han snakkede sig fra at betale ved at sige at han ikke havde set det røde lys pga. solen, den var sgu ikke gået i Danmark.

Torsdag var der Khemer nytårs fest på VCAO, der er Khemer nytår hele næste uge, og derfor endnu flere fridage til os. Der er nu kun 3 arbejdsdage tilbage. Khemer nytår er det cambodianske nytår, som er nytår, jul og fødselsdag som bliver fejret i disse dage. Familierne gør deres hjem pæne og fejrer det med familien på deres hjemstavn. Festen startede med en masse lege og ellers bare hygge, imens gik rundt og smurte hinanden og os ind i babypudder. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det var rigtig sjovt. Derefter delte vi sandwich og sodavand ud til alle de ca. 200 børn der var til festen, store og små. Projects Abroad har sponsoreret det for os, det var tydeligt at det ikke var ofte de fik en sodavand og mange havde ikke fået en sandwich før. Til eftermiddag fortsatte festen med khemer dans, hvor man går rundt om et bord og danser med fingrene. Der var en rigtig dejlig stemning på VCAO, som bare gjorde det svært at sige farvel og vi ses i morgen. Efter arbejde havde vi arrangeret at vi ville prøve at meditere, vi endte med at tage 10 af sted. Vi havde regnet lidt med en introduktion, men da vi kom ind i templet, var der flest turister som allerede sad på de små puder rundt omkring og mediterede. Vi satte os ned i lotus position og så begynde jeg ellers bare at sidde at tænke over stor og småt. Efter kort tid, synes jeg ringede en munk på en klokke. På det tidspunkt var der gået en time, men det føles på ingen måde som det. Festen på VCAO fortsatte fredag, der var dans, leg og sang hele dagen og det hele var så festligt. Der var flest store og det var som om de små havde fået at vide at de ikke skulle komme. Om eftermiddagen var vi til en ceremoni ude på VCAO hvor skolen fik held af fem munke og fire dame munke. Vi blev selvfølelig placeret foran, og da lederen tog brillerne af tænkte jeg hvad sker der nu. Hvorefter de begynde at kaste vand på os i ca. 15 min. Vi var drivvåde og derefter begyndte de at kaste med blomster, frugt og slik. Det skulle åbenbart bringe held, så nu må jeg have rigtig meget held. Denne weekend har været fyldt med fest, shopping og afslapning. Fredag var der fest på taget og lørdag var vi på et rigtig cambodiansk diskotek, hvilket bare var rigtig sjovt. Der var fyldt op med cambodianere, hvide mænd og os. Jeg har i denne weekend virkelig fundet ud af at tømmermænd og denne hede ikke er nogen god kombination.

/Stine