Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden flyver af sted og jeg har ret svært ved at forstå at det snart er en måned siden jeg forlod Danmark for en stund og skiftede dagligdagen ud med en helt anden her i Cambodia. På en måde føles det som om vi tog af sted den anden dag og så dog der er efterhånden flere og flere fra min omgangskreds og familien jeg begynder at savne. Men savnene opvejes heldigvis af alt det jeg oplever herovre og alt det der sker. Oplevelserne er stadig mange men hverdagen er ved at en del af mig. Selvom meget af det vi oplever virker kaotisk, så har jeg efterhånden set i øjnene at jeg kun er her for en kort stund og ikke for at ændre befolkningens kultur eller mentalitet. Det er de gode oplevelser med børnene og de andre frivillige der tæller og så må jeg prøve at lukke af for de knap så gode ting. Jeg må hele tiden minde mig selv om, at børnene heldigvis ikke har oplevet andet end det liv de lever nu. - Og det faktum at de faktisk er glade. Der er ikke andet for end at tage det sure med det søde. Vi har snakket med en af medarbejderne på Project Abroard der kunne fortælle os, at man er nød til at straffe børn hvis de ikke gør som man siger og han havde selv fået pisk i skolen. Han mente at det er på den måde man bliver til noget her i Cambodia. I mine ører lyde det helt forkert, men det er tilsyneladende en del af den Cambodianske kultur at man bliver straffet for ikke at høre efter i skolen og ikke bare noget der sker på VCAO. Problemet for os opstår i, at børnene er vand til at få et rap når de ikke sidder stille og derfor er der ingen respekt omkring os når vi underviser. Derfor har vi prøvet at gøre undervisningen mere som en leg, så børnene synes det er sjovt og gider høre efter i stedet for at kaste sig rundt og sloges. For en ting er sikkert, jeg kører ikke den undervisnings stil de kører herovre. Børnene er søde og har en fantasi som ingen andre. De bærer tydeligt præg af, at de plejer at underholde sig selv og kan finde på alle mulige lege ud af meget få remedier. Her er der ikke noget der hedder Nintendo, eller Wii. Man må selv finde på lege med skaller eller vandmelonkerner. Da børnene fik balloner i denne uge, var de helt oppe at køre og kunne lege med dem i flere timer. Selv de store børn omkring de 13-14 år ville også have en.
Fredag d. 26 var vi til noget af et cambodiansk bryllup. Brylluppet startede kl. 7 om morgenen, da vi ankom, fik vi alle sammen et fad med en eller anden madvare/drikkevare som vi skulle gå med i en form for parade. Tingene var ment som en slags ofring til brudeparret. Der var alt muligt, alle mulige frugter, nudler, whisky, sodavand og store stykker kød. Jeg fik noget der lignede kartofler, men det vidste sig senere at det var en frugt, som jeg bestemt ikke kan lide. Alle gæsterne var i den Cambodianske klædedragt, som består af en slå om nederdel og en vildt pyntet paliet top. Formiddagens fest foregik i et stort festtelt, som var blevet stillet op ude på vejen, udenfor brudeparrets hus. Det vil sige at al trafik stoppes totalt. Teltet var dækket fint op, i et hav af farver der på ingen måde passer sammen, sådan er det lidt med mange ting herovre. På alt deres tøj er der altid en detalje som falder helt udenfor eller som bare gør det til alt, alt for meget. Da vi kom ind til festen fik vi overrakt en lille rød kuvert med lidt penge i, de skulle bringe os held fremover. Til morgenmad fik vi serveret fiskesuppe med en frygtelig masse tilbehør der kunne puttes ned i suppen. Efter at have spist var vi oppe at se selve vielsesceremonien, hvor de gav hinanden ringe på og en "præst" ligesom speakede os igennem denne rituelle handling. Dette skete i parrets egen dagligstue som var pænt pyntet op. Herefter blev der lavet noget underholdning med og omkring brudeparret, Cambodianerne synes tydeligvis at dette var rigtig sjovt, og vi forstod slet ikke noget. Vi følte os sommetider tvunget til at grine og smile når folk kiggede forventningsfulde på os. Herefter blev der lavet et bruderitual, hvor hver gæst klipper en tot af parrets hår og give dem duft og blomster i håret. Efter dette tog vi hjem, så vi kunne blive klar til den store fest.
Da vi skulle gøre os færdige til festen om aftenen gik strømmen i alle lejlighederne. Typisk når der er 35 mennesker der skal være færdige til et bryllup. Derfor måtte vi stå med lommelygte og vifte os i hovedet med et papir for at kunne blive færdige. Det var så varmt og næsten umuligt at se hvordan man så ud. Da vi var færdige til at tage af sted kl. 16, som var tidspunktet vi var inviteret til, var det pludselig rykket til kl. 17. Det er ret typisk herovre, man tager ikke tiden så nøje og om man kommer 1 time eller 2 for sent det betyder intet. Det er bare ret svært for mig at vende mig til, men man er nød til at vende det til noget positivt, ellers bliver man helt skør og konstant irriteret.
Da vi endelig kom til brylluppet blev vi straks vist hen til nogle borde, nogle omkring os var allerede i gang med at spise og mange borde var stadig tomme, brudeparret stod stadig nede i indgangen og tog imod. Da vi satte os ned, var der tid til vi skulle spise. Det er altså ikke, som i Danmark hvor man spiser sammen og brudeparret er tilstedet man spiser bare som det passer med at man kommer. Der blev serveret 6 forskellige retter, som hver bestod af fem små retter. Det var noget rigtig lækkert mad og min borddame som var en af kokkene fra lejligheden sørgede for at jeg ikke gik sulten i seng, ved at fylde min tallerken hver gang jeg kiggede væk. Af drikkevarer var der øl, sodavand og whisky, whisky er billigere end vin herovre så det drikker man ligesom vin. Der sad nogle mænd bag os, som drak ren whisky og derfor allerede var i rigtig højt humør. Der var en rigtig glad stemning og atmosfære hele aftenen, med musik så højt at man næsten ikke kunne tale sammen og en samling af 500 mennesker i godt humør. Efter spisning var der en form for optog af brudeparret som gik rundt på den røde løber og blev tildænget med rosenblade, glimmer og serpentiner, så meget glimmer at der stadig var glimmer i mit hår tre dage efter. - og jeg havde vel og mærket været i bad. Herefter skar de den store bryllupskage over med en sabel og dansede. Vi dansede rundt om kagen med cambodianerne og det var bare så sjovt, alle var med og dansede rundt som man nu synes cambodianerne gjorde. Det var en vildt god aften, som desværre endte med at en fik stjålet sin taske og en anden fik stjålet sit kamera, og måtte tilbringe flere timer på politistationen og aflægge fingeraftryk. Ikke lige det man havde regnet med skulle ske til et bryllup. Brylluppet var en oplevelse, men det var ikke som om det var et bryllup for brudeparret, da de næsten ikke var til stedet ved deres egen fest. De skulle først spise da vi tog hjem, da de imens vi spiste skulle byde velkommen til andre gæster, skifte tøj og sætte nyt hår. Igennem hele dagen, så vi brudeparret i 6 forskellige dragter og det samme med brudepigerne og brudesvendene, det ikke helt billigt at holde bryllup herovre. I stedet for gave medbragte alle penge i den kuvert invitationen havde været i, herovre betaler gæsterne for brylluppet. Da vi forlod festen lignede det en losseplads, alle de andre gæster havde smidt alt d deres skral, dåser, madrester og papir under bordene og så kunne personalet ellers rydde det op, der er i hvert fald ikke nogen der har hørt om global opvarmning herovre. Dagen efter var vi på shopping i et syv etagers shoppingcenter, det endte dog som den billigste shoppingtur ever. Det vil sige at jeg intet købte. Butikkerne var rigtig dyre og tilmed kedelige og deres kvalitet var af samme kvalitet som er på markederne. Derfor tog vi på marked og købte tørklæder og andet lækkert.
Myggene bider, jeg sveder om natter, om morgenen, om dagen og selv når jeg skal i seng - det hele er hårdt og man virker sløv. Men alligevel er det hele bare dejligt og jeg elsker solen, som giver energi og kan give lys på en træls dag. Det er dejligt at bo herovre med en masse glade og dejlige mennesker, som gerne vil opleve og arbejder for at give børnene en bedre hverdag på en eller anden måde. Maden i lejligheden er god, der er altid tre retter til middag og til aften, dog altid med en form for tilbehør, nemlig ris. Eller det vil sige der har været lidt udveksling med lidt vestlig mad med spagetti, pomfritter, og burgere. Bagefter er der altid frisk frugt skåret ud i mundrette bidder. Klage over noget herovre det kan man ikke, når der skal skiftes sengetøj så siger man det og badeværelset bliver gjort rent tre gange om ugen. Der er mere service end derhjemme
/Stine
- comments
Mor Det lyder bare så dejligt og du oplever godt nok noget. jeg glæder mig til at se billeder. Savner dig Knus Mor
Klemme Hej Stine Jeg lapper jeres eventyr i mig, det lyder helt vidunderligt og fantastisk. Pas på hinanden og dig selv. KH Klemme
Aase Det lyder bare som om I har en kanon oplevelse. Dejligt at høre fra jer, engang imellem. 'Kh Aase