I den sidste tid har der været en del problemer på arbejdet. Det hele begyndte da vi udfyldte en feedback seddel omkring vores ophold og arbejde, for Projects Abroard.Det endte med at en af de fransktalende fra projektet fik misfortolket noget af det vi havde skrevet, og det gjorde åbenbart lederen på VCAO vred. Da hun ikke kunne tage at der var nogen der havde en ærlig mening om hendes sted og samtidig vidste vi ikke hvad hun havde fået at vide og ikke fået at vide. Vi havde skrevet at der var en dårlig stemning når de slog børnene, at vi nogle gange godt kunne bruge noget mere information om hvad de gjorde og gerne ville have vi hjalp dem med og til et spørgsmål om personalet involverede os i det de laver med børnene, svarede vi, at der ikke rigtig var nogen aktiviteter fra deres side. Vi havde også skrevet en masse positivt, som tilsyneladende blev ignoreret.Det endte med at vores leder ikke ville tale med os og ikke synes vi skulle arbejde der mere, fordi hun åbenbart mente at vi havde svinet hendes sted og det skulle vi bestemt ikke gøre. Hun råbte noget af os på Khmer som ingen forstod og pegede på os, så vi på igen måde var i tvivl om hvem hun talt om.Vi prøvede at forklare at vi bare havde givet konstruktiv feed back om hvad vi mente der kunne gøres bedre for børnene, men det mente hun ikke. Efter en samtale meddelte hun os at vi nu kun måtte være sammen med børnene en time om dagen, da vi var alt for søde ved dem og ingen disciplin gav dem, pludselig var det ikke feed backen der var noget galt med, men vores måde at være sammen med børnene på. Da vi spurgte hvad vi gjorde forkert, kunne hun heller ikke svare på det. Vi sagde at vi ikke var interesseret i kun at have en time og ville derfor have et nyt sted at arbejde. Vi har betalt penge for at komme herover for at arbejde med børn, og jeg synes allerede vi har alt for kort tid med dem og vil derfor på ingen måde villig til at tilbringe mindre tid med alle de børn der virkelig behøver det herovre. Vi er virkelig er villige til at gøre et stort stykke arbejde for at hjælpe børnene. Men det er virkelig svært når vi ikke kan få lov eller mulighed for det. Det var ellers begyndt at gå så godt derude, og børnene var begyndt at vende sig til at tilbringe deres tid sammen med os, og så sker alt dette her. Stemningen har været trykket, og uvisheden spredte sig, Heldigvis har mange af de andre frivillige været gode til at komme med støttende ord. Som også har bevidst at vi ikke er helt forkert på den. Vi er bare kommet med konstruktiv kritik og det kunne damen åbenbart ikke holde til. Efter et tredje møde med Projects Abroard og lederen, gav hun os pludselig lov til at gøre som vi ville og spurgte om vi ville arbejde en time mere hver dag. Det takkede vi ja tak til. Men jeg synes stadig hun skylder os en undskyldning, for den dårlige behandling hun har givet os.Det hele har virket lidt underligt, først en masse sure miner og derefter er det hele bare ændret, jeg glæder mig til at se hvordan den sidste måned bliver.

Selvom dagene på jobbet har føltes rigtig lange, med en rigtig dårlig stemning. Er dagene også fyldt op med en helt masse gode oplevelser. I sidste weekend - søndag, var vi med en af medarbejderne fra Projects Abroard ude at se hans forældres landsby. Landsbyen ligger ude på en ø, tæt på Phnom Penh. Da vi kom til han forældres hus, var det et pænt sted, måske lidt småt i forhold til de vestlige standarter, men fint. Sophan som vi var med driver i hans forældres hjem en skole som han har startet op for at få børnene i landsbyen til at have de samme muligheder som børnene i byen har. Ved at undervise dem i engelsk to timer hver dag. Da skolerne på øen ikke tilbyder engelsk.Derefter tog vi over til en vielsescermonie hos hans bror, endnu engang var det ikke noget vi på nogen måde var blevet informeret om at vi skulle, men bare blev kastet ud i, uden nogen anelse om hvad vi skulle. Sophans bror var blevet gift ugen før, og fordi en gammel dame i byen var død den samme dag, skulle de igennem alle mulige ritualer, så de ikke skulle have uheld resten af deres liv. Derefter blev vi kørt ud på hans mors arbejde, hun arbejder på en fødeklinik og jeg vil sige det var i hvert fald ikke der jeg skulle føde mine børn. Og de senge skulle jeg heller ikke ligge ret længe i, inden jeg ville føle min ryg var smadret. Det koster 4 dollars at føde et barn og der bliver ca. født 50 børn om året her. Efter besøget her kørte vi videre for at se rismarker, som er høstet nu og bare står helt tørre hen. Herefter gik vi over for at se lotus marker, lotusblomsterne bruges som offerblomster i templerne mens deres frøkapsler indeholder frø man spiser. Jeg har kun set dem tørret i Danmark, i juledekorationer hos min mormor. Disse marker er så flotte og står med de flotteste lyserøde blomster, som bare præger hele landskabet. Da vi kom hjem til familien igen blev vi budt på kokosnød, det smagte desværre som jeg forventede. Meget vammelt og meget varmt, men det virker så eksotisk når man sidder der og drikker af sin kokosnød. Herefter blev der serveret en stor frokost, som var så lækker. Folk er så gæstfrie og venlige, vi spiser ved et bord med stole og får serveret først, mens de sidder på en form for bænk uden bord og spiser efter os. Den gæstfrihed der er her i Cambodia kunne vi godt lære noget af i Danmark, alle snakker med alle og vil gøre deres bedste for deres gæster. Efter maden var vi ude at se familiens mango træer og andre krydderurter og frugter de selv avler for at kunne leve - vi fik også frugter med hjem, det mente hans mor vi skulle. Efter at have set landsbyen og familiens hjem kørte vi hjemad i vores minibus. På vej hjem var vi omkring et af de mest kendte templer i Cambodia, det er meget kendt da alle ønsker går i opfyldelse her. Eller det siger man, jeg ønskede og håber på at det må gå i opfyldelse. Herefter så vi lidt små templer rundt omkring, et af dem var til kvinder der ikke kunne blive gravide, og når man har bedt der så bliver man gravid, hvis vi vidste det i Danmark kunne vi sikkert spare mange penge på barnløse forældre, ved at sende dem en tur herover. Et andet var det flydende tempel, fordi det ligger så lavt, at det i regntiden bare er tempel og vand omkring. Med Sophan som guide fik vi fortalt en helt masse gode historier. Blandt andet at en dame var blevet begravet ved siden af et lille tempel og at guderne så ikke ville lade det regne i landsbyen, selvom det regnede alle andre steder i Cambodia. Men da nogen begyndte at smadre templet og to løver der stod ude omkring, begyndte det at regne. Der er mange gode historier, som kan tro på eller lade være

By the way, nu er dagtemperaturerne omkring de 40 grader, og det bliver varmere og varmere for hver dag der går og især herinde i byen hvor vinden bare står helt stille, føles det sommetider helt ulideligt. Selv for en garvet solpige, som mig. Inge havde fået tilsendt rugbrød, hjemmefra, så det har virkelig gjort morgnerne så hjemlige. Tænk hvad sådan en lille ting kan gøre, for at man føler sig lidt hjemme. Onsdag aften var vi udenfor, at se hvad det er for en massage gade vi bor på. Og tog over på den karaoke bar der ligger lige ved siden af og som spiller de samme sange hver aften fra kl. 19-24, og så højt at man på ingen måde kan have åbne vinduer om aftenen, hvis man vil føre en samtale med en der sidder lige ved siden af. Stedet var egentlig ikke så snusket som jeg havde troet. Men samtidig var det ret underligt da der sad to rækker piger i døren da vi gik ind og rejste sig op, da vi gik ind. Derefter var en oppe at synge og så stod der 20 piger og svajede imens. Jeg har lidt svært ved at vurdere om man kunne købe pigerne, eller ej. Vi sad og hyggede lidt, selvom det ikke var til at få et ord indført da musikken var så høj. Øllene viste sig at være vildt dyre, men så blev der også skænket hver gang man havde taget en mundfuld. Det var nu en sjov oplevelse som skulle opleves. Jeg tror alligevel, at vi holder os fra de andre steder på gaden som har piger på række og røde lamper.

Vi valgte at forlænge denne weekend med to dage, så vi tog af sted med bus fredag til Shianouk Ville og var hjemme mandag. Shianouk Ville er en lille med omkring 7 strande og en masse små øer der ligger omkring. Byen er meget turistet og er kendt for sit natteliv. Så det virkede som et perfekt sted at holde forlænget weekend og min fødselsdag. Vi var os var af sted på en rigtig dansker tur, os tre danske piger og Signe. Og samtidig var der ti andre fra Projects Abroard, der var taget af sted torsdag. Vi ankom fredag ved middagstid, vi havde ikke bestilt hotel hjemmefra. Men havde to steder i hovedet, hvor vi havde lyst til at bo. Vi tog hver sin motorcykel, og så bad vi dem om at køre os til Monkey Republic. De satte os derefter af på det klammeste sted, som bestemt ikke var Monkey Republic. De sagde alt muligt, med at det var det bedste sted og alle de andre steder lå alt for langt fra stranden. Vi var ligeglade og ville på ingen måde bo der de næste tre dage. Det vidste sig senere at alle turister, åbenbart bliver kørt hen til det klamme sted lige meget hvad man siger.Monkey Republic, var til gengæld et rigtig godt sted med en rigtig god stemning og gode værelser, for blot 4 dollar pr. mand. Pr. nat. Efter frokost tog vi på stranden, det var så lækkert og jeg skulle næsten til at sige afslappet, men det var det bestemt ikke. Der var sælgere over alt og der var ikke det de ikke lige kunne klare, med deres lille beautyboks. Barbering af hele kroppen, negle på både hænder og fødder, massage, alt hvad man kunne drømme om. Damerne gik bare rundt og ravede på os, og sagde du har godt nok mange hår på benene og under armene. Hvis man ikke kan tåle at høre sandheden, så skal man ikke tage til Cambodia. Jeg har i denne weekend fået at vide af en vildt fremmet, at jeg lignede en hummer, tak. På stranden endte det med at jeg måtte give mig og fik rykket hår ud med en snor på benene, øjenbrynene og under armene - som gjorde så ondt. Hvis jeg ikke havde sagt stop, så var der ikke et hår tilbage på min krop. Men som om disse alt mulig damer ikke var nok, så er der også små piger og ladyboys, der prøver at sælge armbånd.Og de kan på alle mulige måder få en til at få dårlig samvittighed, pigerne mente at jeg købte meget mindre end de andre og derfor var et dårligt menneske og efter de har sagt det så går de ikke, de sætter sig på ens solseng og bliver der en halv times tid. Selvom det hele virker lidt overvældende og anmassende, så det rigtig hyggeligt.Lørdag var vi på bådtur til to små øer, hvor vi snorklede. Havbunden lignede nærmest et månelandskab der var fyldt op med farvestrålende fisk og søpindsvin i alle mulige stoerelser og farver. Det var en helt fantastisk oplevelse, som jeg gerne vil prøve igen. Derefter var vi på en lidt større ø, Bamboo Island, hvor vi bare dasede ved stranden. Søndag vækkede pigerne mig med sang og flag over det hele kl. 6, vi var først kommet i seng kl. 3, så det var ret tidligt. Men jeg har haft ret svært ved at sove herovre, så pigerne ville vække mig før jeg vågnede og det gjorde de. Herefter gik vi i seng igen og tog ned på stranden ved 9 tiden for at spise morgenmad og nyde dagen ved stranden.Det var en helt fantastisk fødselsdag, med både brev/ gave og opkald fra Danmark. Hvor godt kan det blive, selvom man på sådan en dag savner sin familie helt vildt. Aftenerne tilbragte vi med grill på stranden og fest på clubs eller stranden, selvom musikken bliver slukket og der kun serveres øl efter kl. 12. Da primærministeren lige har bestemt dette i denne by, og befolkningen i Cambodia er meget autoritetstro. Vi fejrede min foedselsdag i naesten halvandet doegn, saa det var ret fedt og det var mig der maatte bestemme hele tiden og saa fulgte de syv andre som vi var sammen med dernede bare efter. Fantastisk weekend, med afslapning og hygge med dejlige mennesker.

/Stine