Beklager at der har sneget sig nogle fejl ind på hjemmesiden - også i blog-indlæggene åbenbart.

Håber I bærer over med hjemmesiden - den er jo ganske gratis, så desværre må I finde jer i at ikke alle overskrifter kommer med i fotoalbummene samt at nogle af sidenre ligger ned mv...

Her er så den tekst der skulle have hørt til dette vedhæftede billede ;o)

Søndag d. 6.6.2010, Christine:

Idag havde vi besluttet at tage på en rundtur i området - vel vidende at vi kun kan nå en brøkdel af alt det spændende der er at se. Vi snakker ofte om at det er helt utroligt så smukt der er her omkring - ligner stort set alt sammen et postkort…det er bare smukkere i virkeligheden!!!

Vi startede dagen i Volterra - en by hvor de har specialiseret sig i at lave ting i alabast. Igen parkerede vi Trunte udenfor bymuren og gik og gik derefter op af en masse trapper for at forcere bymur, stræder m.v. ALT går simpelthen op og ned her i området (!) - vi har en kondi der siger spar to og gode ben til stort set hvad som helst nu ;o) I Volterra var vi så heldige at der var åbent i et af alabast-værkstederne. Meget ligesom f.eks. på Bornholm var der også i weekenderne en produktion af hensyn til de der turister. Spændende at se - åbne remtræk og ikke nogen som helst udsugning uanset den store mængde af stenstøv der lå på gulvet og op af væggene. Det kan jo ikke undgå også at påvirke de lunger der er i nærheden. En stor arbejdsopgave for én som Elsebeth (ansat i Arbejdstilsynet DK) hvis beskæftigelsen skulle glippe. Der er også store arbejdsopgaver hernede ift stilladser, afskærmning mv. Arkitekten går jævnligt og "dåner" over de forhold!

Volterra har også et meget fint torv ned nogle flotte bygninger omkring - de ældste verdslige bygninger i Toscana hvilket ikke siger så lidt. Vi var bl.a. inde for at se byrådssalen - en noget andet stil end den jeg kender fra Holbæk. Selvom den nu også er flot ;o) I Volterra er der meget fine freskoer både på vægge og lofter, gammelt interiør som væghængte metalfakkelbærere (ja, ved ikke lige hvad de ellers skal kaldes!!!)

Kørte videre gennem det toscanske landskab der byder på umanerligt mange hårnålesving…omkring Volterra er der stadig bjerge men måske fordi man nærmer sig kysten er de herude mere store i det med brede dalstrøg, tydelige aftegninger af alabasten således at bevoksningen er noget sparsom. Der er ikke mange olivenlunde og vinmarker her - langt flere kornmarker når det er muligt.

Da vi så kom nærmere Colle di Val d'Elsa, næste stop, blev landskabet langt mere kuperet med mange olivenlunde samt rigtig mange vinmarker. Vi havde tidligere på turen kørt forbi denne by - og den var absolut et gensyn værd. Den gamle bydel ligger på et højdedrag s der er 3 veje hen langs med denne højderyg: Hovedgaden og de 2 gadeforløb helt ude ved kanten / bymuren. Der går en viadukt over til et fransiskaner-kloster der stadig er aktivt. En meget spændende by - også selvom alle glasværkstederne var lukket pga siestaen da vi var der…

Vi kom også lidt nærmere på den der pilgrimsrute. Den hedder Via Francigena og går fra nord hvor den samles i Rhin-landet og går så ned mod syd / Syrakus hvorfra de pilgrimsrejsende / korsridderne sejlede over til det hellige land. Ruten går bl.a. via Assisi, San Gimignano og Col Val d'Elsa - vi fandt afmærkninger i terrænet med kutteklædte vandrere med stok i hånd ;o) Så i dag lykkedes det os at komme dette fænomen lidt nærmere. Ift DK er det jo fortsættelsen af Hærvejen der går hér - fra UK samledes ruten i Canterbury, hvorfra korsridderne så rejste videre til det hellige land. Det kunne være spændende engang at spore ruten lidt nærmere også derfra!!! Tænk at de har kunnet finde vej…uden landkort, GPS eller andet af det vi regner med i dag. Der har vel været varder - eller måske har lokale fortalt undervejs hvordan man kom videre til næste skridt?!

Herfra kørte vi mod nord - ind i det egentlige Chianti vindistrikt. Her ændrede landskabet sig så igen til enormt høje, stejle bjerge med masser af sydvendte skråninger stoppet med vinmarker alternativt skovdækkede bjerge. Der var ikke mange vingårde vi kørte forbi uden at der var et vinudsalg ude ved vejen… I Radda havde alle vingårdene en fælles vinsmagningsdag fandt vi ud af. Men vi havde læst om et gammelt Benediktinerkloster der siden 1200-tallet havde produceret Chianti-vin…det kunne vi godt tænke os at se…måske også købe noget vin her til sølvbrylluppet…? ;o)

Det viste sig at ligge lang oppe i bjergene. Det hedder Badia a Coltibuono. Og vi har taget brochurer med hjem til dem der skulle blive fristet af følgende… Der er nu B&B i de gamle munkeceller der er blevet renoveret med eget bad mv. Der er madlavningskurser, en gourmet-restaurant m.m.m. Et totalt fantastisk sted.

Vi fandt ud af at der var guidede ture inde på selve slottet - den sidste som vi lige kunne nå indbefattede vinsmagning! Vi startede derfor med at se på kirken, der lå udenfor klostermuren. Den var ikke aktiv indviet kirke længere men de fastholdt stadig ringningerne. Ligesom alle andre steder kan det tydeligt og ofte høres at vi rejser i et katolsk land!!!!!! De havde en "naller-butik" i krypten - ikke særlig smukt…så vi blev lige lidt betænkelige ved arrangementet med guidningen…havde også svært ved lige at finde ud af hvilken dør man skulle stå udenfor for at blive guidet…

Men så åbnede søde Kimberley døren og alt blev godt! Hun var i den grad en oplevelse at møde, vi faldt i hak med det samme og fik også snakket om hende og hendes liv på stedet, vores tur og vores liv m.m.m. Det skal I ikke belemres med. Men derimod skal I høre om den utrolige rokoko-have som der lige lå bag de der klostermure på en masse terrasser da vi jo var højt oppe i bjergene, om det utroligt smukke slot / kloster fyldt med flotte freskoer og møbler til rådighed for B&B-gæsterne. Det viste sig nemlig at det var ganske rigtigt at det havde været et kloster indtil Napoleon kom og invaderede Italien. Munkene startede vinproduktionen i 1200-tallet som vi havde hørt. Der var en regel om at de "kun" måtte drikke 4 liter om dagen ;o) De ældre munke havde celler liggende med udsigten udover dalene og bjergene (de nuværende B&B-værelser) - de unge havde celler ind mod klostergården…de skulle jo meditere mv, ik'?!!!

Napoleon annekterede da stedet i starten af 1800-tallet og forærede det til en af hans generaler som tak for indsatsen. 30 år efter blev det solgt videre til den familie der nu efter 160 år stadig ejer stedet. Kimberley's mand er leder af gourmet-restauranten, der var en kokkeskole, et B&B sted samt selve vinproduktionen- hver især ledet af én af de 4 brødre i familien. Matriarken havde boet på klosteret til for 5 år siden - nu var hele hovedhuset lavet til B&B. Måske en ide at bo her hvis I engang skal til området…? Naturen, stedet og udsigten er i hvert fald uovertruffen!!!

De opbevarer stadig vintønder nede under klostret - et fantastisk skue… Bagefter prøvesmagte vi diverse vine - uhm!!! Man kunne købe flasker af dette i butikken nede ved vejen - og jeg kan allerede nu afsløre at der ikke bliver nogle af disse vine til sølvbrylluppet… Der var lige det der med prisen ;o) Så billigt er det der vejsalg altså heller ikke - for at sige det mildt!!!

Vi har stadig det mest fantastiske solskinsvejr…ref. Kimberley startede det da vi landede i Bari. Indtil da havde også de haft et blæsende og koldt forår. Herligt for os… Stigs mor siger at det først er når vi forlader et område at det hele regner til, floderne går over deres bredder mv. Hmmm! Vi er vist bare mere end heldig med det vejr… En enkelt gang imellem er der en kort tordenbyge - men det klarer vi jo sagtens. Soler os ikke så meget længere da der bare er varmt i solen…men det klarer vi sørme også sagtens ;o)