Så kom jeg til Mombasa og sikke en tur! Vi skulle af sted fra vores hostel kl. 9 tirsdag morgen, for at komme hen til bussen, der kørte kl. 10.. Og selvom afrikanerne aldrig kommer til tiden er det jo nok smart nok selv at gøre det lige til sådan en ting her i hvert fald.. Og overraskende nok, så kørte vi faktisk afsted 10:02, så det kunne jo ikke blive meget mere præcist.. Dermed startede turen jo godt og vi forventede at være fremme i Mombasa omkring 18:30.. Men der kan man så sige, vi blev snydt noget så gevaldigt!

Da vi var kommet ud af Nairobi og begyndte at køre i bjergene brugte jeg meget af tiden på bare at sidde og kigge ud af vinduet og være fuldstændig betaget af den ekstremt flotte natur der er, og se de små landsbyer rundt omkring, hvor man nærmest kan se opdelingen af deres marker på bjergsiden! Dette kun afbrudt af, at det nogen gange gik lidt for hurtigt op eller ned så der kom propper i ørene..

Hvis jeg kom til at kigge for meget ud af forruden kunne jeg dog også nogle gange frygte for mit liv - de kører jo som død og helvede hernede.. Måske vil nogen mene, at jeg er lidt en kylling bag rettet i en bil, når jeg helst gerne vil have der er FULDSTÆNDIG frit så langt mit øje rækker, hvis jeg skal ud i en overhaling, meeeen.. Jeg synes godt nok heller ikke der er nogen grund til at overhale når den modkørende ikke er længere end et par meter (måske en lille overdrivelse) fra os! Men jojo, intet problem der, hvilket også ofte fører til, at de modkørende bliver nødt til at dreje ud i rabatten for at kunne komme forbi uden at dø.. Den gik heller ikke hele turen - som jeg forstod det, snittede vores chauffør en anden bil, fordi han ikke nåede ind i vores egen kørebane.. DUMT! Og det skulle han så lige bruge 40 min på at snakke med politiet om, inden det blev til at vi skulle køre med tilbage til stationen (ca. 30 min) for at ordne tingene - alt dette uden overhovedet at informere om, hvad der skete.. Da vi så kom til stationen viste det sig, at der intet politi var pt, så vi stod da bare lige og ventede videre i ca. 1 time - I love Africa.. J Det hele endte med, at vi var fremme i Mombasa kl. 22.30 - vi havde altså siddet i bussen i lidt over 12 timer - ganske trætte var vi!

Her bliver vi så hentet af koordinatoren i byen, hvor de to andre par bliver hentet af deres "mor" og koordinatoren skal bringe Heidi og mig til vores familie.. Vi sætter os ind i en taxa og 15 min efter er vi ved det område vi bor, men her fatter de bare SLET ikke at finde det rigtige hus.. Det ender med at vi kører rundt i det samme lille område i 3 kvarter og ser alle husene op til flere gange, undtagen vores åbenbart.. Men det lykkedes da og kl. er nu kvart i tolv = Heidi og Signe glæder sig til at se deres senge og måske et kort dejligt bad at sove på! Vi bliver vist op i en lejlighed (der bor kun en mor med sin søn - bedstemoren bor åbenbart i England og har aldrig boet fast her) og får at vide, at vi bare kan smide taskerne inde på værelset, hvor vi så går hen.. Idet vi træder hen i døråbninger ser vi så et værelse med tre senge og i den tredje ligger der så en ældre afrikansk dame!!! What! Det var ikke lige hvad vi havde forberedt os på og slet ikke hvad vi lige havde lyst til på det tidspunkt.. Dog får vi at vide, at vi bare skal føle os hjemme og hun vil bare lægge sig til at sove, hmm.. At føle sig hjemme betyder at man kan skifte tøj uden fremmede i samme rum, smide sig på sengen og snakke om det man har lyst til, på det sprog man har lyst til og i det toneleje man har lyst til - det kunne vi jo ligesom ikke.. Vi bliver så spurgt om vi vil have et bad, hvilket vi jo meget gerne vil - så de går ud og fylder en spand med vand til os.. Det kunne slet ikke lige overskues på det tidspunkt og vi synes lige pludselig det hele var så ekstremt primitivt som noget næsten kunne være og var sikre på, at det her bare var helt forkert og her skulle vi væk fra i morgen! Vi får så heldigvis at vide, at den gamle afrikanske kone arbejder i Nairobi og skal tilbage dertil dagen efter, så det kun er den første nat, og vi er rigtig gode til at sige til hinanden igen og igen, at vi jo lige må se tiden an og det kan være det hele ser anderledes ud i morgen!

Vi vågner så, stadig ganske frustreret og er sikre på det er rigtig primitivt og, at moren er ganske ligeglade med os m.m.. Tror ikke der var den ting vi ikke fik overbevist os selv om.. Og det med spanden som bad var god nok - sådan bliver vores bad de næste 7 uger, men.. Det viste sig jo så også at alle de andres bade er nøjagtig på samme måde.. Og sådan begyndte der lige så stille at gå ting op for os, der gjorde, at det hele jo så ganske fint ud, vi faldt lidt mere til og ja.. Nu er vi faktisk ganske godt tilfredse og nyder egentlig også, at vi kun skal dele lejlighed med to andre personer så der er lidt mere tid til privatliv.. Og moren og sønnen er rigtig søde, dog en lidt genert søn, men det skal vi nok få pillet af ham! J

Efter den første nat kom vi også til intro på hospitalet - her viste det sig, at vi først var ventet mandag, men sådan er planlægningen jo! Det stemmer aldrig overens.. Der er også lige nogle papirer med registrering og sådan der skal i orden inden vi må starte rigtigt i praktikken, så den dag gik bare med at snakke med vores koordinator og blive vist rundt på hospitalet.. Det er heldigvis en del større end det hospital vi var ude at se i den første uge, som jeg har omtalt tidligere og det ser ud til, at der er en del bedre forhold.. Praktikken kommer til at vare 7 uger, hvor vi løbende vil skifte afdeling så vi ser lidt af hvert, dvs. vi kun kommer til at have 1-2 uger på hver afdeling, så det vil aldrig nå at blive trivielt.. J Afdelingerne er bl.a. medicinsk (da vores fokus bl.a. er kronisk syge), børn, fødeafdeling, HIV/AIDS, akut og vaccination.. Det skal nok blive rigtig spændende og jeg glæder mig til at komme i gang.. Men jeg er også sikker på det bliver rigtig hårdt, da der er så travlt og man selv hele tiden skal være på og opmærksom på sin læring - i DK bliver man lidt mere bare taget med rundt! J

Under rundvisningen var det helt klart børneafdelingen, der gik lige i hjertet på mig! Så nu sidder jeg med en følelse af, at jeg bare ikke kan vente med at komme på den afdeling samtidig med at jeg virkelig frygter de(n) uge, da det var så ganske forfærdeligt at se alle de meget syge og afmagrede børn, der næsten ingenting kunne.. Heldigvis er det ikke her jeg starter - jeg starter på medicinsk for kvinder, så jeg får det afrikanske sundhedsvæsen lidt ind på livet inden jeg skal op og arbejde med alle børnene..

Da vi først skal starte på mandag har vi jo så haft nogle dage fri i Mombasa.. De er blevet brugt til at lære byen lidt at kende (dog er der uendelig lang veje endnu tror jeg), været en tur på stranden og fået ganske meget farve der, trods helt oversyet vejr den dag, samt udforsket området, hvor vi bor (hvilket er lidt uden for byen i et område der hedder Nyali), så vi ved, hvor vi kan finde de vigtigste ting som fx cola, slik og taletid! J Så kan det jo aldrig gå helt galt..

Resten af weekenden kommer til at gå med ca. det samme + vi skal til en koncert med nogle franskmænd sammen med moren og sønnen i morgen og så med en tur i kirke søndag - det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at foregå ift. det danske - ikke at jeg har meget at sammenligne med, da jeg pt. ikke kan huske, hvornår jeg sidst har været til en dansk gudstjeneste, men.. Jeg har i hvert fald hørt at de afrikanske skulle være en del mere festlige med en masse sang - dog også en del længere, omkring 3 timer i det hele!! J

Nå, nok for nu.. Jeg glæder mig til at kunne fortælle meget mere om praktikken, når jeg er kommet i gang med det.. Håber I alle har nydt de første sommerdage - ellers har jeg et par grader og solstråler jeg gerne giver af, for her smelter vi da godt nok væk! J