Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom der en lidt mindre begivenhedsrig uge på hospitalet! Mit ophold på HIV-klinikken bød ikke ligefrem på, hvad jeg havde regnet med, og jeg så heller ingen børn, der kom derind for at få behandling.. Klinikken var delt op i 14 forskellige rum, hvor der skete noget forskelligt i de fleste.
Om morgenen når patienterne kom ind for enten at få behandling eller bare få deres medicin, så startede dagen med undervisning til dem fra 8-8.30 omkring, hvordan de bedst muligt kunne leve med deres sygdom, her var det blandt andet omkring mad og medicinering. Derefter kunne de få deres journal og så sætte sig i kø ved rum 2, hvor de blev vejet, spurgt om gener i bl.a. bryst, der blev snakket om seksuel beskyttelse og de fik tid til nye blodprøver hvis dette var tre måneder siden. Det var i det rum jeg brugte min første dag. Her gik hele dagen med at sidde og skrive deres navn, alder m.m. ind i en bog og se, hvor meget de vejede, for snakken omkring deres helbred og om de bruger nogen form for beskyttelse kunne jeg grundet sproget jo ikke tage. Spændende! Dette rum skulle alle HIV-smittede igennem før de blev sendt videre til det rum, der var relevant for dem.
Rum 3 og 4 var her, hvor hele befolkningen kunne komme ind, hvis de ville testes for HIV gratis. Her brugte jeg min anden dag. Det startede med at Pia og jeg blev taget ind på oversygeplejerskens kontor til en lille snak om, hvor personligt det var at få taget sådan en test, så det kunne godt nogen gange være svært at have studerende i det rum - dette til trods for at døren til det ene rum ikke kunne lukkes helt og personalet selv vader ind og ud af rummet selvom der er patienter derinde. Men nå, tanken er der da i hvert fald! Og så snakkede vi lidt om HIV, hvor hun havde meget svært ved at forholde sig til, at vi i DK ikke får lavet den test jævnligt og, at der kun er omkring 0,1-0,2 % smittede i Danmark. Men hun sagde så, at man ikke kunne arbejde her uden at kende sin egen status, så inden vi kunne komme ind og overvære testningen skulle vi selv have taget en, og det var jo et ganske fint resultat vi fik.. :)
Men her kom patienterne ind én efter én, blev prikket i fingeren så der kom nogle dråber blod ned på testen, det blev så blandet med et par dråber væske og så var det ellers bare at vente omkring 15 min for at se, hvor mange streget testen viste, helt ligesom en graviditetstest: den første streg betød HIV-positiv, den anden streg var kontrolstregen. Og det var så det jeg brugte min anden dag på at sidde og se en sygeplejerske gøre ved et par patienter. Her spurgte jeg så, hvad de gjorde, hvis patienten blev testet positiv: så tager de en til test der er hurtigere og hvis den også er positiv åbner de en journal. Forskellen på de to testmetoder kunne hun ikke sige, ud over den var hurtigere og vejledning omkring det at blive testet positiv var ikke noget hun tog sig af, hun vidste bare hun skulle tage to test, åbne en journal og så sende patienten videre. Hvad der egentlig skete med patienten når hun gik ud af døren i det rum fandt jeg derfor aldrig helt ud af.
Dag tre gik med at stå og se på en sygeplejerske skrive patientens navn på et stykke papir, hakke den medicin, patienten skulle have af, give patienten papiret og så ellers gøre det samme med de næste 100 patienter. En sjælden gang imellem var der lidt snak/vejledning, men det forstod vi jo alligevel ikke. Men her kom patienterne i hvert fald hen når de skulle hente deres medicin - og den er også gratis.
Den sidste dag gik med at møde én eneste patient. Vi sad i et rum, hvor patienter med andre seksuelle sygdomme eller med præventionsproblematikker kom. Det var ikke ofte der kom nogle patienter her og nogle dage kom der slet ingen, så det, at vi så én patient var vel egentlig helt godt.. :) Hun skulle have en indsprøjtning som prævention, så her fik jeg også ligefrem lov til at få noget i hænderne! Og det var så den dag. Vi blev også sat til at tælle alle patienter for hver måned i det her år sammen - i februar havde der været seks patienter, så nej.. Lige i det rum var der ikke mange!
Det vi egentlig næsten fik mest ud af, var at sidde i venteværelset og observere alle de forskellige patienter, men det var der jo også rig mulighed for, med de få patienter vi havde. Og hvis først jeg fik mine tanker startet med hensyn til HIV, så var det fuldstændig surrealistisk at sidde der og kigge ud over et venteværelse med en masse patienter og så bare vide, at langt de fleste har HIV! Så mange HIV-smittede på et sted!
I løbet af ugen tillod vi os også at tage lidt tidligere fri, da vi ikke fik det store ud af at være der så mange timer dagligt - vi havde ligesom set det efter 4-5 timer! Så det gav os lange eftermiddage, hvor vi havde masser af tid til at nyde milkshake og is på caféen, ligge ved swimmmingpool en eftermiddag, gå på markedet og torsdag, hvor vi fik weekend tog vi på stranden.. Den 1. juni er helligdag i Kenya, så vi har forlænget weekend pt - ikke dårligt! :)
Den er indtil nu brugt på, at vi torsdag var på stranden og så tog ud og spiste efter, i går var vi i "Wild water" - et vandland med rutschebaner og pool, hvor vi brugte 5 timer. Så var det egentlig meningen, at Heidi og jeg skulle bruge aftenen på at starte vores eksamensopgave op, da vi nu har fundet ud af hvad den skal indeholde.. Det fik vi da også gjort, men måske ikke helt så meget som vi havde planlagt, for vi kom lige til at se, at "the lucky one" var startet i biografen, så den måtte vi lige ind og se og så lige have en milkshake efter.. :) Men opgaven blev startet, så nu skal resten bare lige skrives på et tidspunkt.. :)
I dag skal vi så ud og være lidt turister og finde souvenirs og vi skal finde en butik der kan sælge os noget hår så vi kan få lavet fletninger - lidt afrikaner er man vel blevet! :) Derefter går turen på restaurant, alle fire piger og så i byen efter.. Og søndag må I næsten selv gætte hvad skal bruges på.. :p Måske en tur på stranden, hvem ved!? I næste uge skal Heidi og jeg bruge de tre første dage på et Hospice og de to sidste dage starter vi på fødegangen.. Jeg frygter lidt dagene på hospice, da jeg er bange for at se, hvordan der bliver taget hånd om de døende og deres pårørende, efter at have set det på hospitalet.. Men det, at det er et hospice, håber jeg gør oplevelsen lidt bedre! Og fødegangen er jeg bare ret spændt på.. :) Hav en god weekend derude!
- comments
Moster Ane-Kerstine Hej Signe ! Yderst spændende læsning. Ja menneskesynet ligger ikke på samme niveau som hos os. Men det er vel også det som giver en et skulderklap indvendigt , når du sammenligner dine p.t. to lande? Sejt gået.